↩ Naturligvis er August i sin Helhed ikke nogen gyldig Repræsentant for den norske Psyke, og nævnte man kun dette ene Træk, kunde det afvises som tilfældigt. Imidlertid er det ikke for meget 80 sagt, at denne bedaarende, dybt menneskelige Trang til at ville imponere er et Hovedtema for den Hamsunske Underfundighed. Med vidunderligt Lune og magesløst Koketteri spiller han paa disse samme Nationalsvagheder, som den skeptiske Kinck haaner de middelalderlige Konger for.