↩ Følelsen for Grønland er kun en Udløber heraf, en midlertidig Komplikation, ikke selve Kernen. Det tør vist roligt paastaas, at den ikke alle Vegne bunder saa dybt i Folket, og at dens Styrke aftager i samme Udstrækning, som man fjerner sig fra Landsmaalets Hovedcentrer — og fra de faa Byer, hvor man har reale Grønlandsinteresser. Men en Følelse er det langt mere end et positivt Ønske om Landerhvervelse. Det er Komplekset, som kræver en national Stimulans.