Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Nordiske Kroniker

Inden for den svenske Industri var kun Tændstikfabrikationen helt og holdent under Kreugers Indflydelse. I langt mindre Grad gjaldt det samme Telefonindustrien, som han først senere fik Bestemmelsesret over. Tilsammen beskæftigede disse to Produktionsgrene kun 2½ pCt. af Sveriges Industribefolkning, og de indehavde kun 3½pCt. af Sveriges samlede Eksport. Ganske vist begyndte Kreuger i 89 sine sidste Aar ogsaa at bringe Træmasseindustrien under sin Indflydelse. Men her kom han ikke til at gøre nogen Skade.