Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Nordiske Kroniker

„Hvis jeg lod komme fra Paris," skrev Faderen engang til ham, „en maître de flute med 12 Fløjter og Musikbøger og en hel Bande Komedianter og et stort Orkester, hvis jeg selv skrev efter Franskmænd og franske Damer, et Par Dusin Dansemestre og et Dusin petits-maîtres, saa vilde dette sikkert behage dig bedre end et Kompagni Grenaderer; thi Grenaderer er dog efter din Mening kun Kanaljer, men en petit-maître, en lille fransk Dame, et bon mot, en Musikantinde, og en Komediantinde, det synes dig noget fornemmere, det er noget kongeligt, det er en Prins værdig!"