↩ Saa tør som den var, foretrak Frederik den klare, forstandsbetonede franske Digtning for den gryende tyske Guldalders ædle Poesi. Meget kunde tyde paa, at hans Væsen stod fremmed over for al Poesi. Og saa ser vi dog det mærkelige, at denne Pligtpreusser med det kolde franske Intellekt lidenskabeligt elskede — Musikken. Han ikke bare gerne lyttede til Musik, han spillede selv Fløjte, ja han var en talentfuld Komponist!