Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Nordiske Kroniker

Det ser virkelig ud, som om den norske Nationalbevidsthed gnaves af en Orm, nemlig Tanken om en for Norge ikke helt værdig 400aarig Forbindelse med Danmark. Og indrømmes maa det, at det paa en saadan Sindslidelse ikke kan virke som nogen gavnlig Kur, naar det fra dansk Side flot erklæres, at i 1814 mistede vi Norge. Faktum er, at man baade i Norge og i Danmark opfatter den dansknorske Union paa en Maade, som ikke er til fuld Honnør for Norge.