Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Nordiske Kroniker

Saaledes lyder den sidste Variation af den evige Legende om Bergens Regn, og helt uforskyldt er det maaske heller ikke, at Byen er kommet i saadant Vanry. I Gaar saa jeg to Gadedrenge udfægte en Duel paa Paraply. Det kunde man nu ikke have set i København, hvor Paraplyer kun bruges af Damer og af Præster. I Bergen bruges de faktisk af alle. Det kan ikke være andet end et Symptom.