↩ Aldrig glemmer jeg det Øjeblik, da jeg som syvaarig for første Gang i mit Liv drejede ind i Princes Street. En yngre Mand, som hørte med til Rejseselskabet standsede op, og med stive Øjne og Haanden i Barm fremsagde han langsomt og højtideligt den omhyggeligt specificerede færøske Ed: Pine, Død og Salighed. Saa lammet var han — og ganske med Rette — over det Byperspektiv, vi vandrede ind i.