↩ Castle er en stor og indviklet Borg, graa af Ælde, men stadig myldrende af flotte Soldater med farverige Højlænderskørter. Det gungrer mellem de gamle Mure, naar de slaar Geværkolberne i Jorden. Her ligger i et skummelt Taarn den skotske Kongekrone og skinner paa sit røde Fløjl. Her ses det lille Kammer, hvor Marie Stuart fødte Sønnen James, senere Konge af Skotland og England, og fra hvis Vindue hun lod ham hejse ned til sine katolske Tilhængere, der sørgede for at give ham en god og kristelig Daab. Endnu kan man staa ved dette selv samme Vindue og stirre ned i det svimlende Dyb, hvor Jacob I engang gyngede i sin lille Kurv. Nu kører Bilerne ved Klippens Fod som smaa blanke Løbebiller. I Tavsheden paa de gamle Borgmure høres Byens Larm som et henvejret Sus; man ser Edinburghs tusinde Konturer, der ligesom har ondt ved at holde sig vaagne og klare i den solmættede Dis.