↩ Naar man fra Holyrood er paa Vej tilbage til det moderne Edinburgh, svæver man som i Drømme midt mellem en sagnrig Fortid og en straalende Nutid. Alt er eventyrligt. Om det saa er Fængslet paa Skraaningen af Caiton Hill, er det saa overdaadigt udstyret med krenelerede Mure, Takker og Tinder, at man ikke et Øjeblik strander paa Prosaens gule Mudderbanke, og lidt efter er man igen i Princes Streets promenerende Vrimmel, hvor ingen Sorger bor.