↩ Ogsaa Edinburgh er graa, ja — som allerede sagt — næsten hyllet i et romantisk Clair-obscur. De store Plæner og Blomsterbede i Princes Gardens, Castles græsgrønne og fugtigsorte Klippesider, Husenes Facader, de hundrede Kirketaarne, alt ses gennem et fint Væv af Dis. Men paa Bunden af al denne nænsomme Graahed lyser Erindringen, ligesom Ædelstene i dybt Vand, noget ganske ekstra spraglet, noget særlig skotsk. Maaske er det kun de ualmindelig brogede og stærktfarvede Mønstre i Højlændernes Skørter, i hvert Fald er det noget dermed beslægtet.