Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Nordiske Kroniker

Set fra et pædagogisk Synspunkt, skulde der ikke synes at være Tvivl om, hvad der er det rigtigste. Lærere og Børn maa selvfølgelig tale det Sprog med hinanden, som det falder dem naturligst at benytte. Og det er Færøsk. Rene Færinger taler altid Færøsk indbyrdes — selv i danske Omgivelser falder det dem besværligt at henvende sig til hinanden paa Dansk. Det føles unaturligt og skabagtigt, ja næsten lige saa skabagtigt, som naar man paa Bagperronen af en Sporvogn hører to Københavnere tale Fransk med hinanden, fordi de tilfældigvis er paa Vej til et Møde i Alliance Française. Man maa gøre sig klart, at Færingerne ikke betragter Rigssproget paa samme Maade som f. Eks. Vestjyder eller Bornholmere. De føler det ikke som deres eget Sprog, hvor godt de saa end kender det, og hvor meget de saa end lærer det og bruger det skriftligt.