Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Barbara

Jørgen-Frantz Jacobsen, der er født 1900 som Søn af en Købmand i Thorshavn paa Færøerne, var en udadvendt og positiv Natur og en mangesidig Begavelse, og med Rette stilledes der store Forventninger til ham. Utvivlsomt vilde han have kunnet gøre en betydelig Indsats baade som Videnskabsmand (Historiker) og Politiker, hvis ikke en haardnakket Sygdom havde hindret ham i hans frie Udfoldelse. Denne Sygdom, Tuberkulose, begyndte allerede at optræde i hans toogtyvende Aar, da han som Student boede paa Regensen, og den kom til at præge hele hans senere Liv. Den tvang ham i lange Perioder til Sengeleje og Passivitet, men den formaaede aldrig at kue hans Livsmod og hans Aand. Saa snart en forbigaaende Bedring gav ham friere Tøjler, kastede han sig ud i det virksomme Liv, som laa saa godt for hans aktive Natur. Han deltog i Politik, lærte en Mængde Mennesker og Forhold at kende, foretog Studier og Rejser, forelskede sig, — bestandig skrivende, saadan som det lige fra Barndommen af havde været ham en Fornødenhed. Han paatog sig vidtløftige Opgaver og udsatte sig Gang paa Gang for Overanstrengelse, hvilket atter førte Tilbagefald med sig og paany lænkede ham til Sygelejet. „Orglet er stærkt nok,“ plejede han at sige, „men Kirken kan ikke holde til det.“ Og efterhaanden som han nærmede sig Manddomsaarene * 6blev Kirken stadig skrøbeligere, mens Orglet forblev lige ustyrligt.