Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Barbara

Romanen Barbara tog han fat paa i 1934. Hans Sygdom var da begyndt at antage et kompliceret og faretruende Forløb. Størstedelen af Bogen er skrevet paa Sygesengen, ofte under Omstændigheder, der mindst af alt skulde synes at disponere til produktivt Arbejde. Men det laa ikke i Jacobsens Natur at bryde sammen. Han var absolut ukuelig, og han mødte enhver Modgang med et Sind, der kun kan karakteriseres paa én Maade: heltemodigt. Ingen har nogensinde hørt Jørgen-Frantz Jacobsen klage over den i Virkeligheden ganske usædvanligt haarde Skæbne, der blev ham til Del. Tværtimod ytrede han ofte Taknemmelighed mod Livet, med hvilket han, som han udtrykte sig, altid havde staaet paa en god Fod, og hvis Gaver han ikke havde Sind til at mistænkeliggøre. „Alene alle disse færøske Bjerge og Dale: Kirkjubøreyn, Reyðafallstind, Sjeyndir — og al den Musik: Bach, Mozart, Beethoven, Ravel eller Carl Nielsen! Ja og saa Kingo, Bellmann og La Rochefoucauld!" som han udbryder i et af sine Breve.