↩ Fire Maaneder før sin Død skriver han til en Ven: „Mit mozartske Livssyn skal du sgu ikke nære nogen Bekymring for ... Min Styrke ligger i, at jeg ikke stræber efter Lykke og Velvære, men paa godt og ondt er forelsket i min egen Skæbne.“ Under et katastrofalt Anfald af Sygdommen, der, som han vidste, vilde nødvendiggøre en vanskelig og farlig Operation, skrev han disse stoiske og selvironiske Ord: „Det er en Prøvelse, dette her, men vil man have det gode, maa man tage det onde med. Dør jeg, vil man kunne skrive paa min Grav: Her hviler en, der lærte meget menneskeligt at kende og altid var harmonisk lykkelig. Tilsidst opnaaede han endog at føle et Pust af Alderdommens Molest.“