↩ Mændene stod ørkesløse og drøftede dette Skib. De var alle Thorshavnere — Havnemænd — paa en Gang Soldater ved Skansen, Lastdragere ved Handelen og Fiskere paa det vildene Hav, naar Vejret var til det, og Kommandanten vilde lade dem fare. De hang over Disken. Tællelyset skinnede paa deres slappe Ansigter og glitrede i deres sure, rødkantede Øjne. De spyttede og gabede melankolsk. Nyheden blev vendt og vendt som en Skraa. Gabriel, Krambodsvenden, stod indenfor Disken ved sin Pult. Undertiden saa han op fra sit Regnskab og blandede sig lidt i Samtalen.