↩ Gabriel kunde i Begyndelsen slet ikke lide de Naturkræfter, der var sluppet løs paa hans Pult. Men efterhaanden ofrede han Værdigheden paa Morskabens Alter. Nu havde han Fanden gale mig i hvert Fald faaet dem godt i Gang. Det kriblede i ham, hans Mave gik stille ud og ind. Og Havnemændene fortsatte trolig Komedien til hans Højheds Velbehag. Tilsidst stillede han sig op ved Skranken og regulerede dem lidt paa Embeds Vegne. Den ene fik ikke Lov til at gaa ind og banke, før den anden var kommet udenfor.