↩ Barbara lo dybt nede fra. Spændende. Spændende. Hun maatte tage Gabriels Arm. Gongen var det eneste sammenhængende Stræde i Havnen. Ellers var det bare tilfældige Smøger mellem de spredte Huse og Hytter, Skot, som de kaldte det i Byen, ofte saa smalle, at to Mennesker knap kunde passere hinanden. De kom op paa Højden, Reyn, hvor Skolen, Præstegaarden Reynegaard og Kirken laa. De gik over Kirkegaarden. Bag Kirken, i Kirke-Skotet, var Indgangen til Lejeboden, den nordligste af den kongelige Handels Bygninger. Gabriel stak en vældig Nøgle i Laasen. Det begsorte Mørke, den pludselige Tysthed og den tunge Luft stemte de to unge Kvinder for Brystet, da de traadte ind i det natlige Pakhus. Gabriel fumlede sig frem, fandt omsider en Lygte, slog Ild og tændte. De gik op ad en stejl Trappe og hen over et langt Loft. Deres Skygger flakkede henover de knagende Gulvplanker. Tagets visne Græsrødder hang hist og her ned mellem Spærene. Suzanne klamrede sig gysende til Barbara.