↩ Tilfældigt opdaget i sit eget Værelse og hældt udenfor som en ubelejlig Hund! Det kogte i ham. Dette var hans fine, store Plan. Her stod han paa det øde Loft. De havde sikkert allerede glemt ham derinde. Han gik frem og tilbage med Lygten, ærgerlig, men samtidig ogsaa rigtig uhyggelig tilmode. Mester Naaber! Stormen havde taget til, den laa som et uafladeligt, overmægtigt Pres over Huset — en uudtømmelig Sang af tusindstemmig Vaande. Han naaede til Loftets anden Ende ved Munkestuen, og kiggede ud gennem en lille Rude. Vestrevaag laa i en Fraade, Skummet lyste gennem Mørket. Raadet — sad de nu ved Raadsbordet et eller andet Sted i Handelsbygningerne? Maaske kun nogle Alen herfra. Den Satans Suzanne — at komme med den Historie netop i Aften. Hun skulde ikke sove alene i dette Hus i Nat.