↩ Lagmanden smilte. Han tøvede lidt. Men ingen brød ind, Ordet var hans. Saa kom det besindigt, med et uendelig lille Stænk af overbærende Ironi: — Ja, Armgard Faster, De er nu saa hastig. Men det var nu ellers netop det, jeg var i Færd med at sige. Hun var ikke nogen Engel indeni. Men det behøver ikke at betyde at hun var en Djævel, for saadan var hendes Natur ikke. Jeg tror, at hun gerne vilde være god imod alle. Hun gik ned til Folkene, naar de kom fra Fiskeri, hun gik i Tørv, hvad Præstekoner ellers ikke plejer, og hun gik i Dans. Det huede nok ikke rigtig Hr. Niels.