↩ — Nej, lad Vorherre dømme Barbara, ræsonnerede Johan Hendrik. Hun er nu saadan indrettet, at nær sagt hver Mand, ja hvert levende Væsen, der ser hende, synes godt om hende. Og hun mærker det i hvert eneste lille Tilfælde, ja om det saa bare er en Hund, der beundrer hende fra en Krog.