Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Barbara

Men han var ung og var hidtil let kommet overens med Gud. Ja, Gud hjalp ham, han havde givet ham rige Gaver, naadigt styrket ham i Flid og Duelighed og ført ham vidt i Lærdom. Og dette Kald udi Færø kunde kun kaldes en yderligere Udmærkelse, thi det var jo ikke et almindeligt Kald, men snarere at regne for et stejlt Trin paa Naadens Stige, som — omend det i Øjeblikket var besværligt — senere vilde befordre ham des længere.