↩ Og han følte det. Var det ikke ligefrem, som om hun sagde til ham: Naa, nu kunde du altsaa ikke længere! Men han fandt sig ikke i mindste Maade incommoderet derved. For samtidig var det, som om hun sagde: Det var jo godt at du kom! Kan du ikke forstaa det? Hun var saa naturlig og anstændig, at han straks følte sig rolig og vel tilmode og ligesom smittet af hendes Væsen. Alt var saa aldeles morsomt og ligetil.