Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Barbara

↩ Gabriel fnøs lidt. — De Øjne! Ja, hun er god! Jeg skal sige Dem en Ting, ja, det ved Gud, det er sandt: man skammer sig ofte over at være i Familie med hende. For til Tider lever hun jo som en ren ... en ren ... ja, Skøge!