↩ Ha, ha, tænkte Hr. Poul, da de var skiltes. Denne Gabriel er nok ikke saa uanfægtet, som han lader. Selv maatte Hr. Poul indrømme, at han selv aldeles ikke var uanfægtet efter denne Samtale. Og hans nye Glæde over Havnen og hele dette trøstesløse Land var ikke blevet mindre. Det undrede ham meget, thi Gabriel havde ikke sagt andet, end hvad der var egnet til at nedbryde hans Velbehag over Besøget i Nystue. Dog syntes det ham, at dette Velbehag nu kun var blevet stærkere.