↩ Kirkeklokkerne ude paa Reyn kaldte til Gudstjeneste. De havde en mild Tone, der flagrede over Hustagene. Men Taarnet, som de hang i, var dystert og brøstfældigt af Ælde. Det dirrede under Bevægelsen. Klokkerne hev og peb i Træværket, og denne jammerlige Bilyd blandede sig med den fuglelette Klang og hørtes overalt i Byen.