↩ Anderledes var det med Kommandanten, Løjtnant Otto Hjørring. Han stillede ikke sit Lys under en Skæppe, men tren ind i Kirken i rød Kjol, med Kaarde, Knebelsbart, Haarpisk og alt, hvad forlanges kunde af en militær Person. Men ganske vist tog han Fejl og ravede ind i en af de gemene Stole. Tangloppen var baade beæret og foruroliget og kastede mange ængstelige Sideblikke til det overvældende Naboskab af Farvepragt og liflig Dunst.