Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Barbara

Men Hr. Wenzel, der saa, at han havde Menigheden med sig, gik dybere og dybere ned i Menneskehjertets Kældere og Irgange, og da han ikke kunde naa længere og ganske havde afsløret Menneskets fuldkomne Evneløshed til det gode og Uværdighed til at 57se Gud, lod han pludselig Miraklet ske. Og dette Mirakel var Naaden ved Jesus Kristus, der tog alle Synder fra os! Ja, ved Naaden og kun ved Naaden var det muligt at rejse sig, slippe Verdens Byrde og foragte den som det Skarn, den er, og endelig af et sandt Hjerte at vende sine Tanker mod Himlen.