↩ Armgard var saa lille og saa gammel i sit sorte Tøj. Hun nikkede bekræftende. Hun savnede i denne Salme kun et Vers om Brændevinen. For den var Fandens Urt og havde draget mange i Fordærv. Men hendes Søster Ellen Katrine stirrede lystigt hen for sig i sine Erindringers Vælde: — Verden!