↩ Gabriel var alt andet end glad. Det saa ud til, at Jorden begyndte at brænde under ham. Han gik langsomt ned ad Stigen. Men Barbara og Suzanne kunde ikke rive sig løs fra Vinduet. De stirrede og stirrede, talte aandeløst i Munden paa hinanden og afbrød hinanden, smaasloges om Kikkerten og raabte stadig: — Lad mig se! Lad mig se!