BRUDSTYKKE AF EN FORTÆLLING (2)

✂ Det er nu allerede nogle Aar siden, at Severin Sloth kun var kjendt som en haabefuld, fireogtyveaarig Student, der havde udgivet en Digtsamling, som var bleven vel modtaget, dels fordi den havde visse formelle Fortrin, dels fordi en af vore fineste Versifikatorer havde givet den et Indledningspoem med ud i Verden.

✂ Der stod i den Indledning meget smukt og simpelt, at her kom en Musasøn, hvis Hænder, skjøndt saa unge og saa svage, alt leged strengevant med Lyrens Guld; og hvis du i dette klare Væld af ungdomsfriske Toner, der fejred Vaarens Jubel, Høstens Vemod og uudfoldet Elskovs blysomme Vækst, savned en dybere, mer malmforbunden Klang, ak! saa kald ikke paa den, den vil tidsnok komme, naar Livets, naar Virkelighedens de fjendtlige Magter med barske Hænder har sønderrevet det fine Illusionernes Slør, der nu ligger dæmpende hen over Sjælens Strenge og giver dem en egen ædel Tone, som vækker Minder i vort Bryst om det tabte Drømmens Paradis, hvortil det kun i enkelte salige livsforglemmende Øjeblikke

✂ forundes os at vende tilbage. Men du, - her vender Ordene sig til den unge Digter - frygt du ikke, over Sangeren holder alle gode Guder Vagt, og Kampen som venter dig den adler, mens den hærder, og per ardua ad astra og saa videre ...

✂ Saadan var Severin allerede for et Par Aar siden bleven ført ind i Literaturen.

✂ Egenlig skulde han studere Jus, men hans Fader var en velstaaende Mand, og Severin skulde ikke bruge Examenen til noget bestemt, bare have den, saa derfor havde det ingen Hast med Studiet, og den unge Mand kunde da i Virkeligheden for de Kundskaber han havde i sit Fag ligesaa gjerne have regnet sig til et af de andre Fakulteter.....