Jacobsen, J. P. Uddrag fra Samlede Værker II Udg. paa Grundlag af Digterens efterladte Papirer af Morten Borup

12 Aar, da Edele kommer til Lønborggaard (S. 23, 25), og 23 Aar da han bliver sig sin Kærlighed til den nogle og tredive-aarige Fru Boye bevidst (S. 112). Da der nu stadig oplyses, hvor lang Tid der gaar mellem de forskellige Episoder, kan man ud fra dette Holdepunkt omtrentligt regne ud, hvor gammel han maa være, da han dør, og følgelig hvad Aar han maa tænkes at være født. Forholdet til Fra Boye siges (S. 118) at have staaet paa i "godt og vel et Aarstid"; det afbrydes ved hans Faders Død og hans Moders sidste Sygdom, der synes at kræve det meste af 1 Aars Fraværelse fra København, fra Eftersommeren (?) til næste Foraar. Et halvt Aar efter, ved Juletid, er han atter i Hovedstaden (S. 154 f.) og bliver den følgende Sommer (S. 169, 174) opfordret til at følge sin Ven Erik Refstrup til Fjordby. Han maa da ifølge det foregaaende være ca. 25-26 Aar, da han første Gang ser den 19-aarige Fennimore (S. 181). Der gaar 3 Aar, før han genser hende (S. 195) under Opholdet ved Mariagerfjord, hvor Niels bliver Vs Aar fra Sommeren til Februar (S. 198, 242). Efter Bruddet med Fennimore rejser han 2 Aar i Udlandet (S. 259), lever 1 Aar alene paa Lønborggaard (S. 267) og gifter sig i en Alder af ca. 32 Aar med den 17-aarige Gerda, som han lever lykkeligt sammen med, indtil Døden tager hende efter 3 Aars Forløb (S. 278). Samme Sommer (S. 2831), som Gerda er død om Foraaret (S. 278), bliver ogsaa