↩ selvbiografiske Træk kan paavises i Bogen. Ganske nær op ad Virkeligheden er især Beretningen om Drengeaarene holdt; den Skildring, som en af Jacobsens Ungdomsvenner, den forannævnte Skolebestyrer Bertelsen, har givet af deres Barndoms Lege, stemmer nøje overens med, hvad der fortælles i Kap. III og V. Som Jacobsen selv i en ung Alder kom til København for at studere og der rned Begærlighed indsugede alle de Kunstindtryk, der var at erholde, især paa Malerisamlingerne, overflytter han sin Helt til Hovedstaden og lader ham straks blive indfanget af Byens æstetiske Liv, dens litterære og kunstneriske Kredse *); de talrige Steder i Romanen, hvor store Kunstnernavne nævnes, er et Vidnesbyrd om hans Kærlighed til den bildende Kunst. Niels's egentlige Livskald er dog Digterens. Som Jacobsen er han begyndt i stærk Afhængighed af det fædrene Bogskab og var "faret som Fædrene foer", havde lagt sine Tanker i Munden paa fjerne Fortidsmennesker som hin Gorm Lokedyrker, som baade Jacobsen og Niels vælger til Helt for deres første Digte (se Noten til S. 152.8 f. n.), Indtil han indser, "at det ikke var nogen Naturnødvendighed at være enten oldnordisk eller romantisk, og at det var simplere selv at sige sine Tvivl end at lægge dem i Munden paa Gorm Lokedyrker", nøjagtig den samme