Jacobsen, J. P. Uddrag fra Samlede Værker II Udg. paa Grundlag af Digterens efterladte Papirer af Morten Borup

den genkendes ogsaa let paa Beliggenheden ved Havnen: Vandets Nærhed kræver en Dossering til Beskyttelse for Strandhaven (se Noten til S. 193. i.). Op over det hele rager det hvide Kirketaarn, der dominerer Thisted By, og i det fjærne øjnes "Morsø Bakkers fine, melankolske Linie". I Forhold hertil er Billedet af Køhenhavn holdt i stor Almindelighed; af særprægede Lokaliteter nævnes kun den gamle Voldmølle, Stormbroen og Sandkisterne. Det er ikke nærmere angivet i Romanen, hvor ved Mariager!jord man skal tænke sig Refstraps Landsted liggende; to af udkastene (ndf. S. 301 f.) viser, at det skal søges i Nærheden af Hadsund, hvorefter Niels, der stadig siges at ro over, altsaa skulde bo paa Mariagersiden. Som i "Marie Grubbe" lader Jacobsen Hovedpersonen paa sine Rejser i Udlandet besøge de samme Steder, hvor han selv havde været: Clarens ved Montreux, hvor han 1877-78 tilbragte 7 Maaneder for sit Helbreds Skyld og bl. a. oplevede Foraarets Komme, og Riva, hvor han paa sin første Udenlandsrejse i 1873 tilbragte nogle skønne Augustdage, til Trods for at Koleraen rasede i det nordligste Italien (jf. "Breve" S. XXV).