↩ "Kryds mig for og Kryds mig bag, Bod og Bedring, Syndernes Forladelse og det evige Liv," vrængede Ulrik Christian og satte sig helt op i Sengen, "tror han, surf jæsede Skaldenakke han er, tror han, fordi Ens Ben bulner ud af Kroppen i Stumper og Skjæver, En for den Sags Skyld skulde blive mere genegen til at høre paa hans Præstep jadder?"