Indhold
-
Valdemar Seier
- Første Deel
- Anden Deel
- Samme Dag, da Junker Strange m...
- Ved Grevehoffet i Schwerin hav...
- Vinteren kom og nødte Valdemar...
- En klar Vinterdag sad Bisp Val...
- Over en Maaned var forløben. B...
- Som Bisp Valdemar en Dag stod ...
- Paa Schwerin Slot holdt sorte ...
- Kong Valdemar havde imidlertid...
- En Dag sad Dronningen i Fruers...
- Medens Kongen og Grev Albert f...
- Over to mærkelige Aar vare for...
- I Riddersalen paa det grevelig...
- Fjorten Dage efter reed Junker...
- Tredie Deel
- Fra Kong Valdemars og Dronning...
- Denne oprørende Tildragelse ha...
- Ved Lyndanisse, ikke langt fra...
- Fire Uger derefter stod Jomfru...
- Tre Maaneder vare forløbne sid...
- Grev Henrik fortsatte imidlert...
- Paa Veien fra Slesvig, hvor Va...
- Over tre Aar vare forløbne sid...
- En større Forfærdelse og en me...
- Nitten lange Maaneder vare næs...
- En klar Frostmorgen i Januar M...
- Tæt ved den lille Stad Møln i ...
- Det var ikke blot Carl af Rise...
- Kongen var kommen tilbage til ...
- Den Tidende, som satte Alle sa...
- Paa Grændsen af Nordalbingien ...
- Da Grev Otto var ført bunden b...
- Efter den Tildragelse foregik ...
- Det var en stille stjernelys V...
Alle forekomster
↩ Den gode venlige Borgemester, som selv ingen Børn havde, men elskede Rigmor som sin Datter, og nødig gav Slip paa det kjære Pleiebarn, trykkede hende kjærlig til sit Bryst med den venstre Arm, medens han viskede sig hastig med den høire Haand over de buskede graae Øienbryn. »Tak for den Tid, I betroede mig hende, ædle Ridder! - sagde han bevæget til Faderen og greb det eene store Sølvbæger - gid det gaae hende saa vel blandt de Store ved Hove, som det hidtil er gaaet hende blandt os Smaafolk her!«