Ingemann, B. S. Valdemar Seier

Noter

Alle oplysninger om personer skal søges i personlisten. Forkortelserne ANR og DgF er forklaret s. 539. Forkortelsen Nyerup: Udsigt dækker Nyerup: Udsigt over vort Fædrenelands Litteratur i Middelalderen, 1804.

9

(Pergaments)codex: (lat.) håndskrift i bogform. - Membraner: (lat.) pergamenthåndskrifter. - Homilier: (gr.) prædikensamlinger. - Missalier: (lat.) messebøger. - glosseret: (gr.) forsynet med forklaringer. - Hellebarder: spydøkser. - Alderdom(sforsker): oldtid. - Klerk(edragt) : gejstlig person. - Cistercienser(kappe): munkeorden. - Kannik(ærmer): præst i et domkapitel.

10

Domcapitlet: det klosterlignende samfund af præster, der var knyttet til en domkirke. - Danmarks Historie: den såkaldte Gesta Danorum, danernes bedrifter. - Pergaments-Justinus: Pergamenthåndskrift af historikeren Justins værk. Håndskriftet omtales i Absalons testamente og findes nu på Det kongelige Bibliotek. - Vitherlagsretten: eller Vederloven, loven for kongens faste følge af krigere. - den sjællandske Kirkeret: overenskomst mellem biskop Absalon og den sjællandske befolkning fra 1171. - Testamentum Dni Absolonis: (lat., Dni betyder Domini) Hr. Absalons testamente, fra 1201, det ældste kendte testamente fra Danmark. 11 en ærlig Frende: Ingemann har hermed tænkt på Grundtvig, hvis Saxooversættelse udkom første gang 1818-23. - graaværk(sforede): egernskind. - Pelt: en slags kostbart stof

12

noctem intempestam: (lat.) den dybe nat, som er ubelejlig til aktivitet. Der er tale om et fast udtryk, der dog ikke findes i Harpestrængcitaterne i Nyerup: Udsigt, som ellers er Ingemanns kilde, - goddædige: godgørende. - Bernhardiner: betegnelse for cisterciensermunkene, efter den hellige Bernhard.

13

hartad: næsten. - lucubrationes: (lat.) studeren ved lys.

14

Arcona: vendisk borg på Rügen, erobret af Valdemar I og Absalon 1169. - Kæmpevise(samling): folkevise. - Hexaëmeron: (gr.) digt om de seks dage, dvs. skabelsen. - Multum: tætvævet, groft flonel. - den anden Adam: dvs. Jesus; udtrykket bygger på Rom. 5,12-21 og 1. Kor. 15,21 f. og 45-49. - Mysterium trinitatis: (lat.) treenighedens mysterium. - Ingen kan ...: let omskrevet citat fra Mt. 6,27. - item: (lat.) ligeledes. - decima distinctione: (lat.) tiende afsnit. - Utilitas ...: (lat.) Citat fra Andreas Sunesøns Hexaëmeron, som de følgende citater herfra hentet fra Nyerup: Udsigt548 s. 315 og 312. Oversættelserne skyldes antagelig Ingemann selv. - billig: rimelig.

15

Dissertation: (lat.) videnskabelig afhandling. - Daddel: misbilligelse. -Prooemio: (gr.-lat.) fortale. - Tant: pjat, vrøvl. - exempli gratia: (lat.) f.eks. -Auspicier: (lat.) tegn, varsler.

16

Valdemarus victoriosus: (lat.) Valdemar den sejrrige. - scolastiske: skolastik kaldes den særligt middelalderlige teologi, hvis særkende er systematiseringen af troslærdommene. - idelige: stadige.

17

Trætte: uenighed. - Navne: navnebroder, nemlig hellig Anders.

18

Orlog: krig. -forgjætte: glemme.

19

Men efterdi...: Saxos fortale til Gesta Danorum, citeret efter Vedels oversættelse 1575, s. [2].

20

Rundhed: gavmildhed - Blodgildet i Roskild: fest i Roskilde i 1157, hvor kong Svend dræbte kong Knud, mens Valdemar I undkom. - laborerer: (lat.) arbejder, specielt: tilbereder lægemidler. - inden: inden for. -fortæret af Rust...:jf.Mt. 6,19.

21

mærkelige: bemærkelsesværdige.

22

vist: bestemt, sikkert. - Casus: (lat.) begivenhed.

23

fast: næsten. - Volmarstammen: Valdemar I's slægt.

24

Spiret: scepteret. - Hyperbolen: (gr.) det stærke, overdrevne udtryk. -Hunden i Fabelen ...: Ingemann kan have kendt denne meget udbredte fabel fra Nyerup: Almindelig Morskabslæsning..., 1816, s. 6.

26

Refectoriet: (lat.) spisesalen.

29

baader: nytter. - Leding: krigstog udenlands. - alt: allerede.

32

Monstransen: (lat.) den beholder, hvori alterbrødet, der er forvandlet til Kristi legeme, opbevares og fremvises for menigheden.

34

forklarede: forvandlede til et overjordisk væsen. - Valerius...: (lat.) Valerius Maximus ved Absalon, dvs. skænket Sorø Kloster af Absalon ved testamentarisk bestemmelse. Håndskriftet gik tabt ved Universitetsbibliotekets brand i 1728.

35

Karm: lukket vogn. - Bjernede Kirke: Rundkirke fra ca. 1150. Først langt senere fik kirken ved tilbygning udseende som en bispehue. Ved en restaurering i 1890-92 mistede den igen dette udseende.

36

Historie om Axeb og Esberns Fødsel: Fjenneslevlille kirkes tvillingetårn har givet anledning til det ganske uhistoriske sagn om, at Absalon og Esbern Snare var tvillinger, og at tårnene er bygget til minde om deres fødsel. Sagnet findes i Suhm: Historie af Danmark VI, 1793, s. 166 og er grundlaget for Oehlenschlägers De tvende Kirketaarne. - St. Lucii velbekendte Spire: Roskilde domkirkes skytshelgen var St. Lucius. Kirkens tvillingespir mod vest er opført 1635, mens Margrethespiret sættes til Erik af Pommerns tid

37

Axelhuus: (uhistorisk) betegnelse for Københavns borg. - Ave Maria: (lat.) vær hilset, Maria. Bøn til jomfru Maria, jf. Lk. 1,28. -side: langt nedhængende, vide.

39

Kjødmanger: slagter. - Lægbroder: ikke-præsteviet, tjenende munk.

549

40

Barbarisme: ulatinsk, danskpåvirket udtryk. - hvis han ...: referat af Harpestrængs lægebog, citeret i Nyerup: Udsigt s. 332f.

41

de hellige Naademidler: sakramenterne, her den sidste olie og nadveren. -skuffende: bedrageriske, fejlagtige.

45

Herren gav...: citat fra Jobs Bog 1,21.

46

Reqviem: (lat.) messe for den døde. - Indskrift...: Ingemann kan have kendt denne indskrift, som stammer fra 1500-tallet, fra Erich Pontoppidan: Annales Ecclesiæ Daniccæ... 1,1741, s. 615f.

47

Blyant: kostbart silkestof

48

udskifte: uddele. - (Barne-)Swider: smykker af metal.

49

Gilde(rnes): broderskab med en række økonomiske og sociale funktioner. - Skraaherrer: ledere; Skraa betyder vedtægt.

50

(Krigs)styr: skat.

52

Trendse: hovedtøj til hest. - Kapsun: grime.

53

Stallare: hofembedsmand med ansvar for kongens stalde, rejser osv.

56

fortalte: bagtalte.

57

sit halve Enkemandsstød: sin forlovedes død.

58

afsee: undvære.

60

bestaae: holde stand, klare sig.

61

mærkelig: mærkbart. - Kolden: koldfeber, sygdom med feberanfald vekslende med feberfri perioder.

63

konstig: kunstfærdig.

64

Helsot: dødelig sygdom.

66

vor Skjel: hvad vi har fortjent. - den ... som er Lyset og Veien: Jesus; hentydning til Jhs. 8,12 og 14,6.

70

canoniseret: optaget på den officielle liste over helgener. - Regi Valdemaro IIdo familiaris: (lat, IIdo dvs. secundo) kong Valdemar II's fortrolige. Ingemann kan have kendt betegnelsen fra Erich Pontoppidan: Annales Ecclesiæ Danicæ ..., 1,1741, s. 616.

72

at slaae en Konge ihjel: der hentydes til drabet på kong Niels 1134.

76

Sjælegave: gave, en døende giver til kirkelige formål til gavn for sin sjæls frelse.

77

løfte den første Steen ...: hentydning til Jhs. 8,7.

78

Rive: Denne (ganske uholdbare) etymologi har Ingemann sandsynligvis fra Terpager: Ripæ Cimbricæ Descriptio, 1736, s. 4.

79

vor Fruekirke...: domkirken. - Kosborg. Ribehuus: Slottet skal være opført ca. 1100. Det ødelagdes i løbet af 1600-tallet. Oplysningen om navnet Kosborg findes hos Terpager s. 33.

80

Erkedegnen ...: den ledende præst og andre embedsmænd i domkapitlet. - Regulares: (lat.) kanniker, der lever helt i overensstemmelse med de klosterlige regler. - Seculares: (lat.) kanniker, der på et eller flere punkter ikke er forpligtet af reglerne. - alle Byens Gilder...: gilderne optog forskellige grupper borgere, ofte fra bestemte erhverv, jf. Terpager s. 418ff. - Peblinge(gildet): de yngste elever i domskolen.

81

hvori han sædvanlig er afbildet:jf. Meno Haas' stik af Valdemar fra 1771.

550

82

Brikken: den flade trætallerken.

83

Laxen ...: hentydning til Harpestrængs lægebog, citeret i Nyerup: Udsigt s. 331f. - Skalda: eller Skáldskaparmál, en del af Snorres Edda, som i Ingemanns kilde, Nyerup a.a. s. 93f., tillægges Snorres brodersøn Oluf Thordsen Hvitaskjald.

84

Der Ingen er...: citat fra Kong Sverker eller Slaget ved Lena, ANR nr. 74 (DgF nr. 136), ligesom det følgende citat. Fra denne vise har Ingemann også hentet Engelbrets navn.

85

Forbud: forvarsler. - det ædle tydske Huus...: Den Tyske Orden, en ridderorden, der blev stiftet 1198.

86

Drapa: hyldestdigt. - Alhendt: alhenda er det nordiske versemål, der stiller størst krav til rim: dobbelt helrim i alle linier.

87

Lade: æske. - Voluspa: Vølvens Spådom, digt, der fremstiller den nordiske opfattelse af verdensløbet. Romantikken, især Grundtvig, satte digtet meget højt som et af de smukkeste udtryk for nordisk hedenskab.

89

Contrafei: (fr.) portræt. - benedidede: (lat.) velsignede.

90

artigste: mest elskværdige, belevne.

91

in effigie: (lat.) i afbildning. - (Æres)sold: løn.

92

Sværdbrødrene: ridderorden, stiftet i 1202 for at omvende livlænderne ved sværdet. 1237 gik ordenen op i Den Tyske Orden.

93

Ottesangen: gudstjenesten kl. 3 om morgenen; otte, som er forskelligt fra talordet, betyder den tidlige morgen.

94

peccata venialia: (lat.) de tilgivelige synder (modsat dødssynderne). - Selvcontemplation: (da.-lat.) selvfordybelse, meditation. - Det er bedre...: citat fra 1. Kor. 7,9. - Brynde: sanseligt begær.

101

alle syv...: iflg. middelalderlig teologi findes 4 kardinaldyder (centrale moralske holdninger: retfærdighed, udholdenhed, mådehold og klogskab) og 3 teologiske dyder (rettet mod Gud: tro, håb og kærlighed). - 7 Helligaandsgaver: holdninger, der karakteriserer den troende. - 8 Saligheder: de tilstande, der Mt. 5,3-10 prises salige.

103

Minnesange: (ty.) elskovsdigte, især troubadourdigte. - Ginnistan: (arab.) eventyrland.

104

som en mørk Tale...: hentydning til 1. Kor. 13,12.

106

Jeg tvætter mine Hænder: jf. Mt. 27,24. - Broge: Bukser. - Plumasier: (fr.) fjerbuske.

107

kapsune: tøjle, styre. - Milen: bidslet. - Piltestreger: drengestreger. - spærlemmede: spinkle. - iv ersyg: jaloux.

108

bestaae med: være forenelig med. - Margarethe: ellers kaldt Margaretha. -Fæste: fæstning.

111

Glaret: glasset; der menes vel en art briller (jf. s. 489), som dog først kendes fra ca. 1300. - Tordenstene: forsk. iøjnefaldende sten, især vættelys og forstenede søpindsvin. - Bernsteen: rav.

112

Løven, Los, Drage, Skaalen, Jomfruen, Skytten: betegner foruden jordiske forhold også stjernebilleder. 118 (Mundgodts)bimpel: trædunk. - holder ad dig: drejer til venstre.

551

120

Gravsvinet: den tagdækkede belejringsmaskine, der brugtes til at undergrave mure.

122

Prindsessen...: strofen er formentlig af Ingemann; den findes i det mindste ikke hverken i ANR eller hos Peder Syv.

124

Jorsal: Jerusalem. - Kigindervelt: (nedertysk: kiek in die welt) grønskolling.

126

Garderige: det russiske rige i Novgorod og Kiev. - Paternosterbaand: rosenkrans. - den runde Perlehat...: skildringen af Beengjerd følger ret nøje Meno Haas' stik af dronningen fra 1771.

132

Gaasen: dvs. Johan Ganz (ty. Gans = gås).

133

Viking(shøvding): søkriger, sørøver.

136

fraus pia: (lat.) fromt bedrag, citat fra Ovids Metamorfoser IX, 711. - Indulgents: (lat.) aflad, dvs. eftergivelse af timelige straffe for synd, både i jordelivet og i skærsilden. - Absolution: (lat.) syndstilgivelse, hvorved den evige straf (i Helvede) eftergives.

137

Bedækning: livvagt.

138

Sirener: (gr.) forførende kvindelige fabelvæsener.

143

Fangen Fugl...: stroferne er formentlig af Ingemann. I hvert fald findes de hverken i ANR eller hos Peder Syv. 147 Margrethes: oftest kaldes prinsessen Margaretha.

150

overseer: betragter med foragt eller overlegenhed. - Ballader: folkeviser.

151

Visen om ung Hagbart...: ANR nr. 111 (DgF nr. 20).

155

per procurationem: (lat.) ved at en stedfortræder besørger handlingen.

156

Karduan(sstøvle): fint læder. - besynderlige: specielle.

157

Jobspost: sørgeligt budskab, jf. Jobs Bog 1,14-19. 162 til Trods for: mindst så godt som.

165

forkommede: bortkomne.

166

Badskjær: barber og læge.

167

Romøe: Rømø. - Hurren: hurraråben.

168

helst: især.

172

Riddernovitzer: de, der forbereder sig til at blive slået til riddere. - Kyradserne: brystharniskerne.

177

Tillie: dansegulv; denne sidste verslinie er omdannet efter omkvædet i ANR nr. 69, Dronning Dagmar spaaes af en Havfrue (DgF nr. 42); jf. s. 244.

178

Saa drukke ...: Denne og de følgende to strofer er citeret fra ANR nr. 67, Kong Valdemars Frieri til Dronning Dagmar (DgF nr. 132).

179

Saa vel hverandre und': elsker hinanden. - tillige: begge parter. - Lise: lettelse. - Christ signe ...: citat fra ANR nr. 68, Dronning Dagmars Hjemfærd til Danmark (DgF nr. 133).

180

Der seiler...: omkvæd fra ANR nr. 67 (DgF nr. 132).

182

Skal Bonden ...: Stroferne er antagelig af Ingemann. De findes hverken i ANR eller hos Peder Syv. - beder: fanger eller dræber under jagt. - Ploug- skatten: den skat, der skulle betales af hver plov.

184

hvad gavnede det os...: let omskrevet citat af Mt. 16,26.

185

Daarligheder: tåbelige eller letsindige handlinger.

552

188

den canoniske Ret: kirkens retsnormer.

189

excommuniceert: udelukket af kirken.

191

(Sølv)bratsen: brystspændet. - Livstykke: bluse eller overdel af kjole.

193

Pasganger: adstadig hest.

194

Schawenborg: Schauenburg ved Weser var de holstenske grevers stamsæde. - den latinske indskrift: sandsynligvis citeret efter Erich Pontoppidan: Den Danske Atlas... II, 1764, s. 253. - Vixit...: (lat.) Aristoteles levede, og Alexander regerede, da Søborg slot blev bygget af hedninger.

199

meensvorne: som har aflagt falsk ed.

200

afsige Verden: give afkald på alt jordisk.

201

Magt til at løse ...: den såk. nøglemagt, som iflg. katolsk lære indehaves af paven, jf. Mt. 16,19. - som Apostelens...: jf. Ap.G. 12,1-17. - Indvielsens Helligdom: præstevielsen.

205

de lyksalige Øer: udtrykket er inspireret af den græske forestilling om de saliges øer (Elysion) og/eller af Atterboms digt Lycksalighetens Ö, hvis første del kom i 1824. - Breviaret: (lat.) bønnebogen. -Jeg drømte ...: let ændret citat fra ANR nr. 111, Hafbur og Signe (DgF nr. 20).

206

fulde: faldt.

208

Slegfredsøn: uægte søn.

209

forede: fodrede. - Poenitentse-(Svøbe): (lat.) bod.

211

jeg ryster...: hentydning til Mt. 10,14.

212

Sidebrask: lille taske ved bæltet. - Og for hver Lok...: let omskrevet citat fra ANR nr. 68, Dronning Dagmars Hjemfærd (DgF nr. 133).

216

Loretto: mellemitaliensk by, fra ca. 1400 et meget besøgt valfartssted p.gra. Jomfru Marias hus, der skal være bragt dertil af engle.

221

som vor Herre ...: dvs. i lignelser, jf. Mk. 4,33f. - Cyprianus: iflg. folketroen en djævelsk trolddomsbog.

222

forborgne: skjulte, okkulte..

223

Tonsuren: den ragede plet på issen, som er den katolske gejstligheds særkende. - underfundige: svigefulde.

225

den hellige Salve: olien, der bruges til bispevielsen.

226

Knud Rødnæse: kaldes ellers Kunz.

227

forstyrret: ødelagt. - Bundsforvandte: forbundsfælle. 229 Infulet: (lat.) bispehuen.

231

Christentøi: dåbsdragt.

232

hans Raad...: udtrykket bygger på Rom. 11,33. - Belial(sbisp): Satan, jf. 2. Kor. 6,15. - Philister: israelitternes naboer og fjender. - Lene: i Västergotland, mellem Vänern og Vättern. - Duft fra Libanon: vellugt, jf. Højs. 4,11.

233

De Danske ...: citat fra ANR nr. 74, Kong Sverker eller Slaget ved Lena (DgF nr. 136), ligesom de følgende strofer. - Fromme: gavn.

234

gælde: skriger.

235

eders hellige Navnebroder: iflg. Jhs. 18,10f trak apostlen Peter til Jesu mishag sit sværd, da Jesus blev arresteret. - snel: hurtig. 239 Runer...: I den såk. 3. grammatiske afhandling fortæller Olaf Hvitaskjald 553 om Valdemars syslen med runealfabetet. Ingemann kan have sin viden fra Suhm: Historie af Danmark IX, 1808, s. 726.

240

lovligt: berømmeligt.

241

side: lavtliggende. - Viserne...: folkeviserne Rosmer Havmand, ANR nr. 31-33 (DgF nr. 41), Eline af Villenskov, ANR nr. 23 (DgF nr. 52), Elvehøj, ANR nr. 34 (DgF nr. 46) og Elveskud, ANR nr. 35 (DgF nr. 47).

242

Bonden ...: citat fra ANR nr. 23 (DgF nr. 52), ligesom de følgende strofer. - agte mig paa: iagttager mig. - Vraa: rum.

243

Dagmar, Dagmar...: Til denne og de følgende 4 strofer har Ingemann benyttet enkelte udtryk og linier fra ANR nr. 69, Dronning Dagmar spaaes af en Havfrue (DgF nr. 42). - nam: forstod.

244

hjertelig: inderligt. - I tør ikke græde...: som den følgende strofe en let ændret gengivelse af ANR nr. 69 (DgF nr. 42). - tør: behøver. 248 Te Deum: (lat.) Dig, Gud (lover vi). Lovsang tillagt Ambrosius (4. årh.). 250 Rakke: hundehvalp. 253 forraske: overrumple.

257

den gamle Vise...: ANR nr. 39, Nattergalen, eller den omskabte Jomfrue (DgF nr. 57) Herfra er de to følgende strofer hentet. -Jeg passer ei paa: jeg bryder mig ikke om.

258

Møde: lidelse.

260

Forsag ikke: tab ikke modet.

261

Muslingekraven: krave med en påsyet muslingeskal, som blev båret af pilgrimme, der valfartede til apostlen Jakobs grav, Santiago de Compostella i Nordvestspanien.

263

uden: uden for. - Nødekjød: oksekød. - Spægemad: saltet og røget mad. Rådene er fra Harpestrængs lægebog og findes i Nyerup: Udsigt s. 331f.

264

drikke Jernurt paa Viin: efter Harpestræng, i Nyerup a.a. s. 332. 267 Læst: bibelstykke, der læses ved gudstjenesten.

269

naar Lyset...: let omskrevet citat fra ANR nr. 216, Ingerlille og Herr Tord(DgF nr.461).

270

Striger: borter, bræmmer. ·

271

Larve: skikkelse, lig. - Ogsaa hendes Død ... Folkesang: der menes Dronning Dagmars Død, ANR nr. 70 (DgF nr. 135), som hele den foregående skildring følger nøje.

275

Dronningholm: af denne borg er kun navnet og et voldsted ved Arresø tilbage. Anderød (for Auderød) er overtaget fra Suhm: Historie af Danmark IX, 1808, s. 207. - aabenbart: åbenlyst. - i Rigets Acht: uden for lovens beskyttelse.

280

Slegfredviv: elskerinde.

281

Iversyge: jalousi. - Maag: mand, som man ved ægteskab er blevet beslægtet med.

282

Udeladelser: udtalelser. -fortalte: bagtalte.

283

Laibroder(kappe): lægbroder, ikke-præsteviet, tjenende medlem af en munkeorden.

284

raade med: styre, regere med. - den faldende Syge: epilepsi.

554

288

annamme: tage.

292

Visen om Regnar Lodbrok: Denne vise findes ikke i ANR, men derimod i Peder Syvs viseudgave, Et Hundrede Udvalde Danske Viser ... Forøgede med det Andet Hundrede Viser, 1695, Fierde Part nr. IV (DgF nr. 22).

298

en flakt Ørn: ørn med to fra hinanden vendte hoveder; detaljerne i dragten er hentet fra Meno Haas' stik, jf. s. 126.

304

Hanswurst(-Theater): navn på den stående komiske figur i middelalderlige skuespil, narre-.

305

Spitsbuber: listige bedragere.

306

Qvinden er...: let omskrevet citat fra 1. Pet. 3,7 (mildnet i den nuv. oversættelse).

307

forinden: indefra. 311 Usurpator: tronraner. 314 Vivat: (lat.) (hun) leve.

316

Det donner...: omkvædet i ANR nr. l, Turneringen (DgF nr. 7). - donner: dundrer. - Ros: stridshest.

320

alt under Solen ...: let omskrevet citat fra Præd. 1,14. - Vee da vorde omkvæd til ANR nr. 71, Dronning Berngerd (DgF nr. 139).

321

Skam faae ...: alternativt omkvæd til ANR nr. 71 (DgF nr. 139); meddelt i ANR's anmærkninger til visen. - Brixen: narresværdet. 328 Stadinger: beboere i byen Stade.

332

seiersælle: sejrrige. - stampe imod Braadden: citat fra Ap.G. 26,14. 334 Kølve: stridskølle. - begav: opgav. 336 Vaabenpersevanter: en herolds medhjælpere. 340 Armbøsser: armbrøster. - Blider: kastemaskiner.

344

Ridderne med Blodkorset: Den Tyske Orden, hvis ordensdragt var en hvid kappe med sort kors, eller Sværdridderne, hvis ordensdragt var en hvid kappe med rødt sværd, kors og stjerne.

345

gjennemsaae: gennemskuede.

347

Ruelse: anger.

348

Lockum Kloster: cistercienserkloster ved Weserfloden.

352

Speil: agterspejl. - Troesforvandte: trosfæller.

353

Rhadegast: vendisk krigs- og solgud. - Dromer: krigsskibe (egl. fra Middelhavet). - Knorer: egl. handelsskibe; af Ingemann opfattet som mindre krigsskibe.

354

Min Sjæl...: let omskrevet citat fra Sal. 62,6.

355

Roergalt: spids i forstavnen til at ro fjendtlige skibe i sænk med. - ved ham ...: let omskrevet citat af 1. Jhs. 4,9. - de Ugudelige ... Veien: let omskrevet citat af Sal. 37,14. - deres Sværd ... sønderbrydes: let omskrevet citat af Sal. 37,15. - de skal blive ... bort: frit citat af Sal. 35,5. - deres Vei... slibrig: let omskrevet citat af Sal. 35,6. - vor Sjæl... Herren: fri gengivelse af Sal. 35,9.

359

et Tegn ...: spiller på legenden om kejser Konstantin den Store, der i et slag 312 så et kors på himlen og hørte en stemme sige: Ved dette tegn skal du sejre.

555

362

Kyradskrigere: svært rustede ryttere. - Aarle om Morgenen ...: citat fra ANR nr. 71, Dronning Berngerd (DgF nr. 139), ligesom de følgende strofer.

363

vide: opfylde.

364

tør... ved: har brug for. - Flagreled: led af fletværk.

365

Herren staaer... Naade: citat fra 1. Pet. 5,5.

370

Moses:jf. 2. Mos. 17,8-13.

371

Dannebroge: Fra midten af 1300-tallet er dannebrog kendt som det danske rigsbanner. Den angiveligt himlesvig domkirke. - Cruciat: (lat.) korsbanner. - (National-)Palladium: beskyttende helligdom. - Danebrogs-ordenen: oprettet 1671; oprindelig tildeltes den kun adelige, men fra 1808 kunne den erhverves af alle stænder.

375

skjønner: begynder at forstå.

377

Herren undertraadte vore Fjender: let omskrevet citat fra Sal. 60,14. -gav dem et Banner...: fri gengivelse af Sal. 60,6. - hos ham... Lys: let omskrevet citat af Sal. 36,10. - den Stærke ...: forkortet gengivelse af Es. 1,31.

378

Vesper: (lat.) eftermiddagsgudstjeneste. 381 Sølvmor: silkestof med sølvtråd.

385

Ær din Fader...: 2. Mos. 20,12 (det 4. bud). - du skal forlade...: fri gengivelse af 1. Mos. 2,24. 387 Zelter: (ty.) pasgænger, adstadig hest.

394

skuffet: bedraget.

395

Skorpionpidsken: udtrykket stammer fra 1. Kong. 12,11.

396

Laasbue: armbrøst. 400 betage: fratage.

403

Fru Merthes Kilde: omtales i Erich Pontoppidan: Den Danske Atlas... III, 1767, s. 90f. og VI, 1774, s. 388.

413

Saa rede vi...: strofen er formentlig af Ingemann, i det mindste findes den hverken i ANR eller hos Peder Syv. - den nordlige Krone: stjernebillede. - Crateret: stjernebillede.

414

Kjøgemesteren: kokken.

415

saalænge Konger...: kejser Philip havde ydmyget sig for paven på denne måde, jf. s. 263.

418

sødne: kogte. - Esau:jf. 1. Mos. 25,27-34.

419

Indtog i Jerusalem: jf. Mt. 21,1-11.

426

Uhyret.. ..-Judas, jf. Mt. 26,46-49.

439

(Læder)køllert: våbenkjortel. - (Skind)brog: bukser.

442

beskrevet: nedskrevet.

446

forloren: fortabt. - Afviser: hjørnesten, der skal hindre påkørsel af bygningen.

450

(Læder)kabuds: hue.

453

de mange Fisk...: Pontoppidan refererer anekdoten i Den Danske Atlas... 1,1763, s. 634. - Brikker: flade trætallerkener.

457

(Crystal)buddik: lille æske med låg. - Petri Lombardi scolastiske Historie: 556

S

ntensernes 4 Bøger, som bl.a. rummer frelseshistorien fra skabelsen til dommedag.

458

Seqventser: (lat.) hymner.

459

han har... Israel: citat fra 1. Sam. 11,13.

461

Hevnen hører Herren til: let omskrevet citat fra 5. Mos. 32,35 (afvigende oversat i den nuv. bibel).

463

underlige: underfulde.

465

Tak have...: som de følgende strofer citat fra ANR nr. 72, Kong Valdemars Fængsel (DgF nr.141). - huld: tro, hengiven. - Linde: kvindebælte.

469

i Gjerningen: faktisk, i virkeligheden.

471

Lyde: fejl.

474

Brokken: moradset, en uheldig gengivelse af det nedertyske Brook, jf. Suhm: Historie af Danmark IX, 1808, s. 524.

482

qvalte: pinte.

486

kullede: nøgne.

487

Nekromanter: dødemanere. - Klodden: sværdknoppen.

491

Din Herre ...: let omskrevet citat af Rimkrøniken, som Ingemann kan have kendt fra Suhm: Historie af Danmark IX, 1808, s. 724f. - Tvedragt: splid.

493

Møllestenen...: jf. Mt. 18,6. 495 Herrens Forklarelse ...: Mt. 17,1-9, der fortæller, hvordan Jesus omstråle- des af himmelsk glans. 499 Margaretha: ellers kaldt Margrethe. 515 De sidste ti linier hænger således sammen: I gamle åndekæmper, lys for os! og hvis fødelandet blunder og slægten raser, ryst da vor sjæl... og udrust vor hånd til dansk bedrift og Danmarks frelse! (ryster osv. er den forældede flertalsform af bydemåden).