↩
Igjennem Phantasiens Land sig svinger
Hiin Genius med Flaggermusevinger;
Halv Engel, halv Dæmon, han for mig staaer,
Med Blomster og med Slanger i sit Haar.
Med Latter paa udslukt Lig han træder,
Og lønlig dog med Undergangen græder.
Som gaadefulde »Sphinx« jeg har ham skuet:
Dens Øine smiled skjønt, mens vildt de trued;
Dens Spøg var Alvor, og dens Lyst var Gru -
Dens Poesie jeg elsker dog endnu. [...]