Hostrup, C. Uddrag fra GJENBOERNE

Klint.

Skulde han være gaaet efter ham? Jeg kan dog ikke tro det. Ser ud ad Vinduet. Ja, Kristoffer farer rigtignok i stor Hast op ad Vimmelskaftet - og der kommer den anden - ja jeg tænkte det nok! han har allerede glemt sine hævngjerrige Planer og gaar ganske langsomt og sindigt over Torvet. Aa det er dog nogle dejlige Folk! og det er et dejligt Hus, dette Kristian Firtal, Perlen for alle Ølhuse, hvor den velsignede usminkede Spidsborgerlighed har fundet et Asyl i denne polerede Verden.

Mel. Fr. Ep. 31.

1.

Paa Knejper just ikke jeg sværmer,
dog her kommer jævnlig jeg hen,
naar Maanedens Midte sig nærmer
og Pengenes Ende med den.
For naar man ej lider at snylte
og dog har sin Middagsmad kjær,
saa ta'r man for sex Skilling her
sin Grisesylte.

21

2.

Har jeg saa min Sult honoreret
og bragt den til Tavshed omtrent,
saa bliver Desserten serveret,
og den er især excellent.
Den finder man ej hos Ministre,
nej her kun man nyder komplet
den kostbare, kostbare Ret
af danske Filistre.

3.

Saa gjør da, I smægtende Ganer,
paa Amagertorv en Visit!
Hver fastende Regensianer
kan faa Rariteterne frit.
Men tys! alt nogen jeg hører,
saa hen til mit Bord i Galop!

Sætter sig. Med Hentydning til de indtrædende.

Jeg æder, jeg æder dem op
med Øjne og Ører.