Holberg, Ludvig Noter

Noter

Der henvises flere steder til ordsprogsamlingerne Danmarks gamle Ordsprog udg. af DSL (1977-), forkortet: DgO, og E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat I-II (1879), forkortet: Mau.

Jean de France

8

Elsker: tilbeder, bejler, kæreste. - M. Ulsø (...) M. Wegner: M. er forkortelse for det fr. Monsieur, hr., Mad. for det fr. Madame, fru; navnene angiver de skuespillere, der medvirkede ved komediens førsteopførelse, jvf. undertiden s. 7.

9

gammel Torv: den åbne plads foran Kbh.s dav. rådhus og nuv. domhus. - Slutteriet: gældsfængslet. - rører: angår.

10

Hazard: risikabelt, dumdristigt. - disputere: skændes om. - om sin Skikkelighed: at han ville opføre sig ordentligt.- staaer (...) an: tiltaler. - Isabelle, Jean, Jerome: forfranskning af Elsebets, Hans' og Jeronimus' navne. - Fairfax og Soldan: hundenavne. - Christne-Navne: døbenavne.

11

reiser paa en viss Profession: rejser for at videreuddanne sig i sit håndværk eller fag. - en sat Ret: en almindelig eller hævdvunden ret. - ødelegge: ruinere. - Rigs-Daler: gl. møntenhed, = 6 mark, i købekraft omkr. 1995 ca. = 150 kr. - fordervede: spolerede. - smucke: skikkelige. - deres Præke-Stoel: teologi. - Klosteret: Regensen. - vor Frue og Runde Kircke: Domkirken og Trinitatis Kirke i Kbh. - lærde Meenigheder: således kaldet, fordi Universitetet besatte præsteembeder ved disse to kirker. - politiske Griller: (her:) skøre ideer. - Bonjour: fr.: Goddag. - Comment vous Portes vous: fr.: Hvordan har De det? - creperet: døjet sult og nød. - Rdlr.: rigsdaler, se n.t.s. 11. - koste (...) Post-Penge: modtageren betalte portoen. - Bouteille: flaske. - Jan Baptist: en nederl. eller fr. indvandrer (der i sidste tilfælde rettelig har heddet Jean Baptiste.) - giør det ingen gode: er det ingen nytte til.

12

haanligt: foragteligt. - knarvurren: gnaven. - Serdam: Zaandam, holl. by nær Amsterdam. - tracterede: behandlede (på rette måde og dermed fik indflydelse på). - reven Øll og Brød: øllebrød, den gammeldags, borgerlige morgenmad. - Frokost: morgenmad. - grine: skære ansigt, vrænge, rynke på næsen. - soupere: spise til aften. - Lyde: 498 uskik, brist. - skiere op: overdrive. - ungefehr: på det nærmeste. - Allomber: l'hombre, et kortspil. - Maitresse: elskerinde. - Laqvei: lakaj, tjener. - artigt: dannet, mondænt.

13

Roven: Rouen, nordfr. by ved Seinens udmunding; bogstaverne u og v var frit ombyttelige. - Roan: se foreg. note. - med Aanden i Halsen: forpustet. - Moen Pere: fr.: mon père, min far. - træ siær mere: fr.: très chère mère, meget kære mor. - Ulfelds Plads: Gråbrødretorv i Kbh.

14

Hallands-Aas: Kongens Nytorv i Kbh. - Træe-Mærre: træheste til (militær) afstraffelse. - Garsong: fr.: garçon, dreng, tjener. - Hans Wurst: stående narrefigur i ty. gøglerkomedier, Harlekin. - den stercke Mand: Joh. Carl von Eckenberg, akrobat og entertainer, der omkr. 1720 gav opvisninger i Kbh. - Hand-Reder: hanrej, ægtemand, hvis hustru er ham utro; hanrejen sagdes at bære en særlig bred hat for at skjule sine »hanrejhorn« i panden. - Moons: Mogens.

15

A Mons: (...) Copenhague: tvivlsomt fr.: Til hr. Pedersen, første-lektiehører (lærer for latinskolens nederste klasse) i Kbh. - Grønstuen: kan her betyde enten: skuespillernes foyer eller garderobe (hvorved den sceniske illusion brydes) eller: forstuen (i Frands' hus, hvorved illusionen opretholdes). - pukler: sætter i bukler. - bougre de pagrad: fr.: Fandens pagrad, det sidste ord er en forvanskning af fr.: pasgrave, en dans. - Mons: Blondis: fr.: hr. Blondis; Blondy (d. 1747) var danser og balletmester ved Operaen i Paris. - par Di: fr.: ved Gud. - grand malleur (...) Isabelle: fejlfuldt fr.: stor ulykke, men dèr har vi min far og min svigerfar, godmorgen d'herrer! Hvordan lever min kære Elsebet? - Christen-Bernikov-Stræde: gade i Kbh. - Fidelle: hundenavn. - med Gud og Æren: på tilbørlig, sømmelig vis. - mon cher (...) Papa: fr.: min kære (...) far. - Belle: hundenavn og kortform for Isabelle. - Svogerskab: ægteskabsforbindelse. - Allamoder: nymodens manerer. - høytraven Parlering: opstyltet snak. - Pardonnes (...) Papa: fr.-da.: tilgiv mig, kære svigerfar. - c'est (...) la la: fr.-da.: det er ikke godt parisisk, det er nederbretonsk, ved Gud, la la la la.

16

Menuet, compose (...) par Di!: menuet (en dans), komponeret af hr. B., ved Gud. - habile homme (...) Europa: fejlfuldt fr.: dygtig mand og den største dansemester i Europa. - oublieret: glemt; Jeans egen nydannelse efter fr.: oublier. - Dans Paris: forkert fr.: i P. - Non, ma foi: fr.: nej, min tro. - Pande-Brask: pandeskal, hoved. - Messieurs! (...) pardon: fr.: mine herrer! Jeg beder undskylde. - Parisiens: fr.: parisere. - a la Greve: den parisiske Place de la Grève lå foran rådhuset ned mod Seinen; »grève« betegner på fr. en sandet bred, og af kbh.ske lokaliteter tænker Jean derfor her nok på Nytorv, der stødte op til Rådhuset, og hvorfra man kom ned til Frederiksholms Kanal. - adieu si long: forkert fr.: farvel så længe.

499

17

Parlemefransø: forvanskning af fr.: parlez-moi français, tal fransk til mig. - ligge hos en Pige (...) paa Frandsk: sandsynligvis en reminiscens fra den rom. digter Juvenals (ca. 60-135) 6. satire, hvor det om de rom. kvinder, der snobber for alt græsk, hedder: »concumbunt Graece« (v. 191), dvs. »De kopulerer på græsk«. - Skoe-Pind: pløk. - Bestillings-Mænd: embedsmænd; personer, der rangerede højere end én selv, burde man ikke tiltale »Monsieur«. - paa sikasten: til sidst. -Calvinske Meenighed (...) Aabenraa: den reformerte (calvinske) kirke lå og ligger stadig i gaden Å. i Kbh. - stacken Tid: kort tid. - paa Rente-Cammeret: i kontorlære i finansministeriet; »rentekammerdrengene« var bekendt for deres dårlige opførsel. - Fiol de Spanie: Frands' forvanskning af folie d'Espagne, en fr. dans, der allerede på komediens tid var gået af mode.

18

min hierte: min kære. - trettet: skændtes om. - tiltaget i: tilegnet sig. -Forskreckelig: ordet er dobbelttydigt: 1) rædsomt, forfærdelig, 2) fantastisk.

19

Matresse: forvansket fr.: maîtresse: elskede, kæreste, elskerinde, her med spil på da.: madras.

20

stackels: »lille«. - Captain for: den værste af. - Beester: dyr. -Artighed: fine manerer.

21

Rigs-Daler: se n.t.s. 11. - Fiol de Spang: se n.t.s. 17. - forliebte Viser: elskovsviser. - fortrædelige: uomgængelige, vrantne. - Packetel: bagatel, udtryk for afvisning af noget som uvæsentligt.

22

Tramtrara: »det er godt med dig«. - Balsom-Bøsse: egl. lugtedåse.

23

Ingen Slingring: Jeg står fast på mit. - falske Blacke: forræder; en blakke er egl. en broget hest.

24

Contretemps: et dansetrin. - Facons: fr.: måder. - Capriol: et spring, hvori rideheste opøves. - Menuet: se n.t.s. 16. - Touren: (trinfølgen i) en afdeling af en dans. - Pas: fr.: trin. - La tour Seulement: fr: Bare turen.

25

jemen mocqve: fr.: je m'en moque, det vil jeg blæse på. - Daler: se n.t.s. 11. - sans facon: fr.: ingen omsvøb. - lader: tager sig ud, lyder. -Pardi! (...) tetebleue!: franske eder; dog betyder mardi: tirsdag!

26

pardi c'est imposible: fr.: ved Gud, det er umuligt. - dans le meme temps: forkert fr.: på samme tid. - j'enrage: fr.: jeg bliver rasende. - chantes doné (donc): fr.: syng dog! - Diable m'emporte, si: fr.: Fanden tage mig, om. - Melodie, som Vægterne har: de gl. vægtervers (fra 17. årh.), som byens vægtere under deres patruljerende opsyn i byerne afsang hver fulde time. - det vil icke sige: det er ligegyldigt. - absurd: besynderligt, latterligt. - la cadance (...) cadance: fr.: takten, min far, takten.

27

Jomfrue: ugift kvinde af borgerstand. - Tidender: nyheder. - uformodentlig: uventet. - vanskabt: vanartet, slet.

500

28

forliebte: forelskede.

29

hengt (...) pidsket: hængning var den typiske straf for tyveri, (offentlig) piskning for løsagtighed. - Spindehuset: straffeanstalten for kvinder. - De gamle Propheter (...) duer intet: gl. da. ordsprog, Mau 9373. - hvo (dvs. den) der vil lyve (...) Ihukommelse: gl. da. ordsprog, DgO VII, l (1983), s. 282.

30

Snak for din Æske: Sludder! - Mammeselle: fordansket form af det fr. Mademoiselle, brugt i høflig (her lidt ironisk) tiltale af yngre ugift kvinde, bl.a. af ung pige, der tjener i finere familier. - er i Lyste: føler seksuelt begær. - Carosser: lukkede vogne til personbefordring, kareter. - fixere: narre. - staalet af en gammel Comoedie: i den antikke rom. komedie, særlig hos Plautus (ca. 250-184 f.v.t.), hvormed Holberg var fortrolig, og i den nyere tids mange efterligninger af dens mønster forekommer der hyppigt en intrige, der tilsigter at franarre husherren penge. - kommer: kom (bydemåde flertal). - Paris og Helene: trojansk-gr. elskerpar i den gr. mytologi, jvf. Ulysses Von Ithacia.

31

Votumer: stemmer. - Caprice: lune. - Henseende: hensigt. - Interesse: egennytte. - mend: såmænd (mild ed). - Vota: stemmer. - Mulier taceat in Ecclesia: lat.: kvinden bør tie i forsamlingen, Kor. l, 14,34.

32

Herreds-Fogd: øverste embedsmand (dommer og politimester) i et herred, se også n.t.s. 81. - Æble-Kielling: nedsættende betegnelse for gadehandlerske, der solgte æbler. - Invention: påfund.

33

Piilestrædet: gade i det centrale Kbh. - ryste (...) ud: udruste.

34

Assemblix: forvansket fr.: assemblée, selskab. - Kaarse-Dantzen: folkedansen krydstur. - ritze: ridse, tegne. - Gad Hansen!: misforståelse af »la cadance«, jvf. I,6, slutn. og n.t.s. 26. - Garsong: se n.t.s. 14. - Soldan: se n.t.s. 10. - Mær: stærkt nedsættende betegnelse for kvinde (egl. om gl. hoppe); misforståelse af fr.: mère: mor.

36

Pimpernille: nedsættende betegnelse for kvinde. - kaage: kigge. - smuk Familie: agtværdig, respektabel f. - Mangelstocken: rund stok, der anvendtes til tøjrulning.

37

Ramme: træstel, hvorpå stof udspændtes under syning; at »sy på sin ramme« var udtryk for en typisk kvindelig syssel. - Que voules vous?: fr.: hvad vil De? - Fripon (...) le diantre: fr.: bandit, slyngel, slubbert, uduelige rad, dumme karl, døgenigt, måtte pesten kvæle dig, måtte Fanden tage dig, føre dig bort, styrte dig ned, måtte Djævelen -. - Dans Paris: forkert fr.: i Paris. - Comment: fr.: hvordan. - Monsieur! mais non pas: fr.: herre! men ikke.

38

Maitre de Langue: fr.: sproglærer. - exercere: praktisere, øve mig i. -me, te: fr.: mig, dig. - Dieu donne (...) Paris: ukorrekt fr.: Gud give, at vi var i Paris. - aussi: fr.: også. - bougre! (...) gourmand!: uduelige rad, fedthas, ædedolk. - à la place Maubere (...) pont neuf: fejlagtigt fr.: på Maubère-pladsen eller på Pont-Neuf; disse to parisiske 501 lokaliteter er hhv. en torveplads og en af broerne over Seinen, hvor småhandlende og gøglere havde deres boder. - come un crocheteur (...) d'eau: fr.: som en drager, en skopudser, en vandbærer. - un fou (...) theatre: blanding af da. og forkvaklet fr.: en tosse, et fæ, en nar, som var han født i en galeanstalt eller på et teater. - bourreau: fr.: bøddel, plageånd.

39

Ecoutes: fr.: hør her. - Mad:: fr.: mademoiselle, frøken. - c'est une visage (...) par di: fejlfuldt fr.: det er et ansigt à la dansk, à la Vimmelskaftet, ved Gud; V. var og er en del af hovedstrøget i Kbh. - Ovis (...) si fait: fr.: Ja det ved Gud. - Non: fr.: nej. - Je suis ravi (...) France: fejlfuldt fr.: jeg er henrykt over at se Dem min kære ven J.de Fr. - Mad: Isabelle (...) Paris: ukorrekt fr.: Frøken Elsebet taler som en vaskerkone i Paris.

40

Come un frippiere: ukorrekt fr.: som en marskandiserske. - Come un femme (...) rue: fejlfuldt fr.: som en kvinde, der råber »æbler, æbler« i gaderne. - Come un femme (...) lait!: ukorrekt fr.: som en kvinde, der går omkring på gaden med et æsel og råber »mælk! mælk!«. - Peche (...) Cabo: autentiske navne på fr. restauratører i Kbh. på komediens tid. - Mester Jacob: autentisk navn på kbh.sk spisevært på komediens tid.

41

i Vimmelskaftet nest ved (dvs. ved siden af) Bogtryggerens: endnu et tilfælde af autentisk kbh.sk lokalkolorit. - Avec Permission Monsieurs: ukorrekt fr.: med forlov, d'herrer. - moi meme: fr.: mig selv. - Det er en heel Hob: det er godt præsteret.

42

Je m'appelle (...) service: fr.: jeg hedder J. de F. til Deres ydmygste tjeneste. - have Respect: være af betydning. - Ovis Monsieur: fr.: javist, hr. - Faubourg St. Germain: det kvarter i Paris, hvor turister som oftest logerede.

43

La rue de seine: gade i dette kvarter. - Taises vous bougre!: fr.: hold jeres (Deres) mund, fjols! - a la francoise: fr.: efter den fr. skik. - Hjemføding: person, der ikke har været uden for sin hjemstavn. - poleret: dannet. - Estime: agtelse. - est il posibel: ukorrekt fr.: er det muligt. - ma foi: fr.: min tro.

44

bon heur: fr.: lykke. - Ducater: guldmønter; l dukat = 2 rigsdaler, se n.t.s. 11. - Presenter: gaver. - refusere: afvise. - Reenkaalavet: det spøgefude navn (ren kål afædt) er konstrueret af Holberg. - Skildrer i Miniature: maler af miniatureportrætter. - Cavalliers: fr.: kavalerer. - dans votre presence: ukorrekt fr.: i Deres nærværelse. - Hardiesse: fr.: dristighed. - impudent: fr.: frimodig. - Liberte: fr.: frihed. - lade sig bruge: tvetydigt udtryk: 1) lade sig betjene, 2) stille sig til seksuel rådighed.

45

Complisance: ukorrekt fr.: elskværdighed. - gemeene: jævne, ordinære. - Lemmer: medlemmer. - det hellige Rommerske Rige: det ty.-rom. 502 kejserdømme (der formelt bestod indtil 1806). - Romansk: om lande, hvis sprog nedstammer fra lat. (Frankrig, Italien, Spanien, Portugal m.fl), her evt. med spil på betydningen: romanagtig. - Manieres: fr.: manerer. - Kongens Have: parkanlægget omkring Rosenborg Slot i Kbh. - presentement: fr.: straks. - Belles mains: fr.: smukke hænder. - Je me recommende: fr.: jeg anbefaler mig (formel afskedshilsen).

46

C'est pourtant (...) en Europa: ukorrekt fr.: det er dog gjort af hr.R., den største miniaturemaler i Europa. - Giecke: narre. - Spidsborgere: jævne borgere (med indskrænket horisont). - honnet (...) Discours: dannet samtale. - Huusholdning: (også:) økonomi. - Tønder Guld: 1 tønde guld = 100.000 rigsdaler, se n.t.s. 11.

47

allamodisk: moderne, moderigtig. - Rigsort: møntenhed = 24 skilling = 1½ mark = ¼ daler, se n.t.s. 11. - merckelig: mærkbart. - mari: mare, minsandten (ed dannet over Jomfru Marias navn). - for den halve Deel ringere: for den halve pris. - Crusedoller: tilbehør til påklædningen, bestående af lægget, strimlet stof.

48

Catholsk i Hovedet: (også:) tosset, sindsforvirret. - expliques cela (...) Peche: fr.: forklar det for denne gamle mand, jeg går, De vil finde mig hos hr. P. - excusere: undskylde. - Canaille: proletar, »slyngel«. - komme til Hove: accepteres ved hoffet. - liderligt: dårligt udført.

49

udi Facultetet til Paris: ved universitetet i P. - Krønnicke: historisk fremstilling med kronologisk disposition af stoffet (gammeldags på Holbergs tid). - Kaaberstycke: kobberstik (anvendt som bogillustration). - lidt bedre: kun lidt bedre, -fecit: lat.: har udført (det). - tage af sted: arte sig.

50

Prosit Maalzeit: ty.: velbekomme. - Hun gaar en god gang nok: det går nok godt, er i god gænge. - Spende-Døger: bøger med påmonteret spænde til lukning.

51

prostituerer: udstiller til latter, kompromitterer. - Skorsteensfejer: anvendt som type på håndværksmand af laveste klasse - og desuden afskrækkende som »sort«. - d'Espang: forsøg på forfranskning og nobilitering af Espens navn. - A cette heure (...) venir: fr.: på dette tidspunkt skal han komme. - war das nicht um drey (...) zu kommen?: ty.-da.: var det ikke klokken tre, hr. d'E., at han lovede at komme? - Embrasserer: omfavner. - Charmante Madame (...) mains: fejlfuldt fr.: fortryllende frue, tillad, at jeg beundrer Dem, tillad, at jeg kysser Deres smukke hænder. - Leves vous trop (...) vous: fr.: rejs Dem, min herre, det er for megen ydmyghed for en adelsmand som Dem. - Ah Mad: (...) cette terre: ukorrekt fr.: åh, Madame (Frue), er det muligt, at jeg har den ære, glæde, fornøjelse og fryd at gense Dem på denne jord? - Jai venu (...) bourgeois: fr.: jeg er kommet for at besøge Dem, men jeg troede ikke, at De var så forandret. De er nu 503 klædt som en gammel borgermand. - Pour quoi (...) Princesse: fr.: hvorfor ler De, fortryllende fyrstinde.

52

Rien! (...) vous voir: ukorrekt fr.: intet, hr. de F., intet! Jeg ler af glæde over at se Dem, det er altid en glæde at se Dem. - Je vons (...) terre?: ukorrekt fr.: jeg takker Dem, frue, men hvorledes finder De dette land? - Fort bon (...) parisiens: fejlfuldt fr.: udmærket, min herre, danskerne er fortræffelige folk. De mangler blot at skaffe sig kendskab til de parisiske manerer. - vous aves (...) danc cela: forkert fr.: De har højlig ret deri. - Dieu donne (...) dire aussi: fr.: Gud give, at jeg var i Paris »igen«, åh, undskyld min smukke frue, jeg ville sige »også«. - Mais Madame (...) de Paris: fr.: men frue, har De bragt nogle nye viser med Dem fra Paris? - Ovis Monsieur (...) la plus nouvelle: fr.: javist, hr., denne her er den nyeste. - Ah Madam (...) Paris!: fr.: åh, frue, jeg har aldrig hørt en smukkere sang. Åh Paris, Paris! - Pourquoi pleures Monseigneur: fr.: hvorfor græder min herre? - Ah Madame on veut (...) pais: ukorrekt fr.: åh, frue, man vil gifte mig bort i dette land. - Marier: fr.: gifte (bort). - Ovis c'est veritable (...) malleur Elsebet: fr.: javist, det er sandt nok, og det med en pige, der ulykkeligvis hedder Elsebet.

53

Quel diable (...) possible?: fr.: hvad pokker er det for navn? taler De alvor, min herre, åh, er det muligt? - faar ondt: bliver dårlig. - Alteration: sindsbevægelse. - Valet de chambre: fr.: kammertjener. - Ah belle Princesse (...) malade: fr.: åh, smukke fyrstinde, er De syg? - C'est un übergang (...) vous: fr.-ty.: det er en overgang. Min herre, rejs Dem. - assamblixet: selskabet. - Adriane: løs, folderig slæbekjole.

54

Hunde-Dagene: iflg. folketroen kunne h.-d. (23. juli - 23. aug.) gøre folk sindsforvirrede. - elementske: forbandede. - Ah Monsieur faites (...)fous: ukorrekt fr.: åh, min herre, skaf ham bortjeg er bange for folk, der er vanvittige. - Pourquois ries (...) Madame!: fr.: hvorfor ler De, smukke frue? - Je me retire (...) Adieu: jeg trækker mig lidt tilbage, hr. d'E., min kammertjener vil sige Dem hvorfor. Undskyld. Farvel. - tracterer: behandler. - Daler: se n.t.s. 11. - redresseres: udbedres.

55

knæpper: knapper. - incommode: ubekvemt. - Ah! malheureux (...) suis: fr.: åh, hvor ulykkelig er jeg ikke! - Vous me faites (...) par Di: fr.: De gør mig en stor glæde, ved Gud. - Tobatiere-Dose: snustobaksdåse. - Importunitet: plageri. - Je vous prie (...) chambre: fr.: jeg beder Dem, hr. kammertjener. - excusere: undskylde. - dans ma foi: forkert fr.: min tro, så vidt jeg vidste. - Galanterie: (finere) manerer.

56

passere: gå an. - og: også. - geleyde: ledsage. - Votre Serviteur: fr.: Deres tjener. - a propos: fr.: forresten. - med Permission: med forlov. - honnete Folk: den fr. hofkulturs mandsideal under Ludvig XIV 504 (1643-1715) var l'honnête komme, i flertal: honnêtes gens, der prægedes af elegante verdensmandsmanerer.

57

Ovis da.: af fr.: o oui-da: javel, så. - Serviteur: fr.: (hans) tjener (ærbødig afskedshilsen). -for(t) commode &fort de gagee: forfejlet fr.: meget bekvem og meget afslappet. - Mon Pere & mon Sviger Pere: fr.-da.: min far og min svigerfar. - Grand Papa: fr.: bedstefar. - for: før. - sans facon: fr.: uden omsvøb. - veed (...) at leve: kan optræde efter den fine verdens skikke. - Mais voila Pierre, qui vient: fr.: men dèr kommer jo P. - mantenere: understøtte. - Qu'a tu (...) Pierre: ukorrekt fr.: hvad er der i vejen? Sig mig det, P. - Pour quoi donc?: fr.: Hvorfor dog?

58

gentil homes Laquai: forkvaklet fr.: en adelsmands tjener (lakaj). - est il possible: fr.: er det muligt. - reste un moment: ukorrekt fr. (her): vent et øjeblik. - sot! badaut! boufon! maraut!: fr.: dumrian! kvajpande! nar! slyngel! - gens de qualite: fr.: rangspersoner, aristokrater. - den fornemme Verden skal kun være: det er kun d.f.v., der må være. - forkeert: 1) bagvendt (om tøj), 2) af lave. - Comment donc: fr.: hvordan dog?

59

resolverer sig: beslutter sig. - ma foi (...) propos: fr.: min tro meget belejligt. - friste: sætte på prøve. - ærlige: hæderlige. - vanskabt: fordærvet. - tillige: sammen. - A propos (...) Papa: fr.-da.: forresten, min kære svigerfar. - forrige Jubelfest: 200-års jubilæet i 1717 for den lutherske reformation. - Hans Wurst: se n.t.s. 14.

60

Giecke: narre. - Attendes: fr.: vent lidt. - Pierre icy! tenes!: fr.: P., kom her! hold fast! - træk ud: træk kården. - Vitement: fr.: hurtigt. - Gevalt: nødråb ved overfald (ty.: Gewalt: vold).

61

Feltskiæren: kirurgen. - Straten-Røvere: banditter. - Skielmer: slyngler. - prostitueret: gjort til grin.

62

forestille: fremføre. - tilforn: tidligere. - Kieler Omslag og Viborger Snapsting: to store årlige markeder. - formedelst: på grund af.

63

fast: næsten. - Logement paa Raad-Huset: på byens rådhus fandtes en arrest. - peen: dydig.

64

Pardi (...) brutalite: fr.: ved Gud, er det muligt? hvilken råhed. - om en Hals: fortabt, »leveret«. - retirerer os: trækker os tilbage. - En Poet (...) Fæderneland: intet »Ordsprog«, men forvansket citat fra Matth. 13,57: »En profet (ikke: poet) er ikke foragtet uden i sit eget fædreland«. - dans la France: forkert fr.: i Frankrig. - Callekutisk: fra Calicut, rige og by i Forindien. - Husarisk: afledt af: husar, her antagelig i betydningen: ungarsk eller af reformatoren Jan Hus (død 1415): böhmisk (-reformert). - Malebarisk: fra Malabarkysten, den sydl. del af Forindiens vestkyst. - Bogøe: lille ø ved Sjællands sydspids. - Hoose-Kiellinger: koner, der strikker og sælger hoser, dvs. lange strømper.

505

65

Merite: fortjeneste, - fortæret: brugt. - æstimeres: agtes, respekteres. - Depenser: udgifter. - Vous aves raison: fr.: De har ret. - Cela s'entend: fr.: det lader sig høre.

66

endelig: visselig, nødvendigvis. - Lyder: laster, fejl. - Ah dites hardiessement: fr.: åh, sig blot frit frem. - Baissemains: fr.: håndkysser.

67

quels sots: fr.: hvilke tåber. - Qualites: fr.: egenskaber. - Homme: fr.: mand. - Somme: nogle. - Hans Wurst: se n.t.s. 14. - Strympe-Kiger: person, der kigger efter dameben; skørtejæger. - Mark-Skreier: markedsgøgler el. -handlende, der råbende gør reklame for sig. - Styldteganger: person, der taler højtravende, unaturligt. - Capriolskiærer: badutspringer, se også n.t.s. 24. - Petit Maitre: fr.: laps. - Maraut: fr.: slyngel. - Spillfugl: (også:) slyngel, skurk. - Stratenjuncker: dagdriver og modeherre. - Harlequin: stående klovnefigur i den ital. maskekomedie, klædt i en spraglet (opr. pjalte-)dragt. - Je Tecraseraj ton tete: fejlfuldt fr.: jeg vil knuse dit hoved. - Spindehuset: straffeanstalten for kvinder. - Slutteriet: gældsfængslet. - svaret borgerlig Skat og Tynge: betalt de skatter og afgifter, der påhvilede en borger.

68

keerer: vender. - Skilling: 1/16 mark, se også n.t.s. 11 og 46. - Staaderkongerne: gadebetjentene. - Daarekisten: galeanstalten. - det er hende got nok: det har hun rigtig godt af, det har hun ærlig fortjent. - klaar sig (...) bag Øret: at klø sig bag øret udtrykker forlegenhed el. eftertænksomhed. - Efterspørsel: forespørgsel. - Fort: straks. - Livre: gl. fr. mønt (ca. l franc).

69

Grammarcis: af fr.: grand merci, mange tak. - smør sine Støvler: stikker af, forsvinder. - kagstryge: offentlig piske (alm. straf for mildere kriminalitet). - Peste!: fr.: forbandet! - mig paa Halsen: på nakken af mig, efter mig.

70

Maraut: fr.: slyngel. - paa Kaalen: oven på k., efter at have spist k. - honnet Homme: fr.: se n.t.s. 56.

72

Monsieur (...) point d'argent: fr.: min herre, jeg har ingen penge. - Haand: underskrift (på gældsbevis). - vist nok: helt sikkert. - Allons!: fr.: kom så! - Monsieur (...) Serviteur: fr.: min herre, (jeg er) Deres ydmygste tjener (ærbødig - her ironisk - afskedshilsen).

73

Poltron: kujon. - Allons retirons (...) Fleche: fr.: lad os gå, lad os søge tilflugt hos fru la F. - Protection: beskyttelse. - u-poleret: udannet. - mais voila (...) d'Espang: forkvaklet fr.: men dèr kommer jo fru la F.'s kammertjener hr. d'E. - Monsr.: fr.: monsieur, hr.

74

allons! de pechons!: ukorrekt fr.: lad os komme af sted! lad os skynde os! - adieu (...) civilite: fr.: farvel min kære hr. d'E. Jeg siger Dem tusind tak for Deres høflighed.

75

habile: fr.: dygtig. - Fæstemøe: pige, kæreste. - favorisere: begunstige og støtte. - Machine: intrige. - Hendelse: tilfældighed. - daarlig: tåbelig. - examinere: undersøge. - contribuerer: bidrager. - Berthe Tot: den 506 da. adelsdame Birgitte Thott udgav 1658 en da. oversættelse af den rom. filosof Senecas (3-65 e.v.t.) værker. - Senecus: Marthes fejl for: Seneca.

76

forloren Søn: fortabt, fordærvet søn, udtrykket henviser til Jesu lignelse i Luk. 15,11-32. - Dame tres celebre (...) France: ukorrekt fr.: meget bekendt og vidt berømt dame i Frankrig. - A Monsr. Monsieur (...) la Fleche: fr.: til Hr.J.d.F., adelsmand & storfavorit af Fru la F; i senere udgaver (fra 1724, 1731 og 1743) har Holberg tilføjet flg. titel til Mme la Fleche: »Courtisane tres renomée, dans la cour de France« (Saml. Skr. (se bibliografi s. xx) XVIII, p. 146); hermed vindes den komiske pointe, at Jean ikke klargør sig betydningen af ordet »kurtisane« (: mondæn prostitueret), men lader sig blænde af ordets oprindelse af fr. cour: hof.

77

Je suis (...) Copenhague: fr.: jeg er Deres J.d.F., parisisk adelsmand. København. - 18. Majus: lat.: 18. maj; månedens lat. navn er efter tidens brevskik.

78

en Skilling: en smule, »en klat«. - Abe-Spil: narrestreger. - Elben: Holstens og dermed det da. monarkis daværende sydgrænse. - Scaven: Skagen.

Jeppe paa Bierget

79

Bierget: hvilken lokalitet der kan være sigtet til med dette stednavn har været omdiskuteret, men intet forslag har kunnet opretholdes med sandsynlighed (jvf. Carl S. Petersen: Holberg i Sorøegnen, (1924), s. 5-10); der er da blot tale om en opdigtet (fiktiv) landsby et sted på Sjælland.

80

M.: forkortelse for r.: Monsieur: hr. - Gram (...) Schou: navnene på de skuespillere, der medvirkede ved komediens førsteopførelse. - Mad.: forkortelse for fr.: Madame: fru.

81

Herret: herred, landområde under samme (juridiske, delvis også kirkelige) administration. - Hr. Poul: præsterne betegnedes i sognet med hr. + fornavn. - Land-Gilde: fæstebondens afgift til herremanden (godsejeren) for brugsret til jorden. - Offer: menighedens foreskrevne pengegave til præst og degn ved højtiderne, reelt en kirkeskat. - Boeskab: indbo, bohave. - strøg sig om Munden: udtryk for forlegenhed. - Ridefogden: herremandens godsforvalter. - Ritualen: bog indeholdende forskrifter for gudstjenesten og for kirkelige handlinger; her gælder det vielsesritualet, som citeres i den flg. sætning. - derimod: på den anden side. - Fæstebrev: kontrakt mellem fæstebonde og godsejer; herved fastsættes fæsterens brugsret til jord 507 og gård samt størrelsen af hans modydelser (landgilde, se n.t.s. 81 ovenf., og hoveriarbejde). - reverenter talt: rent ud sagt. - Crabask(en): pisk af flettede læderremme. - smørres: prygles. - Fæhund: fæhoved, slyngel (egl.: hyrdehund). - her ind: kom her ind (nemlig på scenen, altså strengt taget et illusionsbrud).

82

foruden: uden. - du Skabhals: dit fæhoved, dit fjols, din slyngel. -Polsk Dantz: folkelig runddans. - Miil: l da. mil = ca. 7½ km. - Hanrej: ægtemand, hvis hustru er ham utro. - Froekost: morgenmad. - Lucifer: Djævelen. - under Malicien: i (land-)militsen, hvor bønderne aftjente deres værnepligt; Holberg lader Jeppe sammenblande med: Malke (dvs. ondskab); i datidens militær var fysiske straffe almindelige. - Beest: dyr.

83

vittig: klog, forstandig. - Moons: Mogens. - Corasie: mod. - endogsaa ikke: ikke en gang. - Horn: hanrejer sagdes at bære horn i panden som et synligt tegn på deres skam. - offrer ham (...) Hellige-Dage: giver ham hans offer (se n.t.s. 81) til højtiderne (jul, påske, pinse). - da: skønt. - spidige: spydige, hånlige. - holde ringeste Tone: degnen fungerede som forsanger under gudstjenesten. - støbe et ærligt Voxlys: et vokslys, hvis kvalitet svarede til den betalte pris; det hørte til degnens pligter at støbe alterlysene. - Formand: forgænger. - tog Troen (...) tolv Degne: som forsanger kunne han ved afsyngelsen af salmen »Vi troe allesammen paa een Gud« (Luther, 1524, Den danske salmebog (1953) nr. 362) holde tonen på »Vi« længere end tolv andre degne. - bryde over tverts med: gøre op med. - som Nille: medens Nille. - skille Trætten: afgøre striden.

84

for en ß. Brendeviin: en ß = en skilling = 1/16 mark = 1/96 rigsdaler; skillingens købekraft i 1995-mønt er ca. 1,50 kr.; til gengæld var snapsen (»brændevinen«) ulige billigere, da sprit til konsum ikke beskattedes særskilt. - paa Borg: på kredit. - sagte: sagtens, nok. - Skam der har: »jeg har skam ingen«.

85

tinge to ß af: få nedsat prisen med to skilling. - Kiøbmandskab: ærinde. - kandstu: kan du. - endelig: vel nok. - dricker ham til: smager af hans glas (således gjorde kroværter efter gl. sædvane). - Singot: skål (egl. en velsignelse). - som en Skielm: som en snyder, slyngel (Jeppe mener: for stor en slurk).

86

eeneste Skilling: én-skilling(smønt). - &c: etc., et cetera, osv.; drikkevisen anføres kun med sin optakt, da den åbenbart har været alm. kendt. - af Sigte: af syne. - staar mig for Vejen: står i vejen for mig.

87

lumpen: sølle. - fort: af sted. - Drollen skal splide jer ad: Djævelen skal splitte jer. - Carnalier: slyngler. - saa mari: mild ed (af Jomfru Marias navn), »pokker tage mig«. - Bestier: (vilde) dyr. - Skabhalse: fjolser, slyngler. - Hors: hest. - borge: give på kredit. - Styver: toskilling. 508 - sagt: sagte, se n.t.s. 84. - borge (...) dricker (...) Ordsproget: ordsproget lyder: Man kan borge en mand et glas øl, medens han drikker det; Mau nr. 954.

88

forsvoret at: afsvoret. - bage en Skielm indvortes: varme en slyngel indvendig. - Coratie: mod. - Liden Kirsten (...) Ord: forvanskning af optakten til folkeviserne »Harpens Kraft« (DgF 40 D) og »Jomfruen i Hindeham« (DgF 58); skiendeligt (i st. f. første folkevises »skiemptis«: spøgende) betyder: skændeligt, sjofelt. - Peteheia, Polemeia: omkvædsord uden egl. mening. - Acker-Mær: plovhest. - Racker-Hund: »køter«. - Abelgraa: abildgrå, gråskimlet.

89

Bass og Fiol: kontrabas og violin, evt. basfiol: kontrabas. - er giort over: handler om. - smuk: skikkelig, »flink«. - Jorden dricker Vand (...) ligesaa: denne visestrofe om »kosmisk tørst« er i den såk. anakreontiske tradition, der nedstammer fra den gr. lyriker Anakreon (ca. 570-465 f.v.t.), og hvori vin, fest og elskov besynges.

90

Mir zu: ty.: skål med (el. for) mig. - Godtaar: skål (omtydning af godt-år til god-tår). - Ich tank (...) haal, dat ist: platty.: jeg takker dig, Jacob, drik kun, så at Djævelen henter dig, det er. - Malicien (...) Sprog: se n.t.s. 82; hærens kommandosprog var ty. - Companen: forvanskning for: kampagnen, felten. - hengt (...) løb bort: der var dødsstraf for at desertere. - Vissmar: under Store Nordiske Krig (1701-1721) blev byen W. i Mecklenburg indtaget af danske tropper (1716). - fik Pardon: blev benådet. - saa Nær (...) mangen Mand: mange redder sig på et hængende hår; gl. ordsprog, Peder Syv nr. 6588, DgO VII, l (1983), s. 313. - Auction (...) Heede: A. er forvanskning for: aktion, slag; under Store Nordiske Krig kan der være tale om enten slaget ved Helsingborg 1710 eller slaget ved Gadebusch i Mecklenburg 1712, begge endte med da. nederlag.

91

Psalme: forvanskning for: salve. - om jeg sagde: for ikke at sige. - Dass ging fordyvled zu (...) in dat Slag: platty.-da.: det gik forbandet (hårdt) til, Jacob, du kan vel huske det? Jeg kan ikke nægte, at jeg var bange i det slag. - Døden er haard at gaae paa: gl. ordsprog, Mau nr. 1558. - Davids Psaltkar: forvanskning for: Davids Psalter, Salmernes Bog. - cujonere: underkue. - bastenere: prygle (med stok) under fødderne. - In Leipsig var en Mand (...) Fru: fejlfuldt ty.: i Leipzig var der en mand (...) I L. var der en kedelig (sølle) mand (...) Manden han tog en kone; en ty. studentervise. - &c: etc., et cetera, osv.

92

overvælde sig: beruse sig. - Næring: bestilling. - Hundsvot, Caronie: grove skældsord. - Beest: dyr. - Carnalier: slyngler. - Skuster: skomager (af ty.: Schuster). - Drolen far efter mig: Fanden tage mig. - som en Tyrk: uærligt.

509

93

lader sig ansee: tegner. - 5 Mark: se n.t.s. 84. - vil have Sædekorn: i dårlige tider måtte godsejeren forstrække sine fæstebønder med sædekorn (korn at så med, udsæd). - Comoedie: (også:) puds. - Inventioner: påfund. - divertere: more, underholde.

94

artigt: morsomt. - Positur: tilstand. - hvad gielder, at: hvad skal vi vædde på, at. - stille (...) an: lade som om. - exeqveret: udført. - underlig: forunderlig. - har icke uden: får kun. - Anslage: ideer, planer. -slæber (...) fører (...) legger: slæb, før, læg (bydemåder flertal).

95

Gyldenstyckes: af silkestof med indvævede guldtråde. - for Stoelen: over stolen. - gnicker: gnider. - nok: endnu en gang. - Drolen splide mig ad: Fanden sønderrive mig. - disputere mig: tale mig fra. - at jeg jo er: at jeg er.

96

vederfaret: hændt, sket. - Sal: Far: salig (afdøde) far. - Døden (...) haard at gaa paa: se n.t.s. 91. - disputere: diskutere. - faa Horn: se n.t.s. 83. - besynderlig: især. - staar mig for Hovedet: bekymrer mig. - hverken hungrer eller tørster: Matth. 5,6. - iligemaade: ligeledes. - færdig: lige ved. - skickelig: ordentlig, respektabel. - Restantz: restance, gæld, nemlig for afgifter, fæstebonden var godsejeren skyldig, se n.t.s. 81.

98

slaar: skal eller bør slå. - Koglerie: hekseri.

99

Bremmerholms Arbeid: krybskytten straffedes med tvangsarbejde på B., som var orlogsværft, dvs. flådens værft el. værksted. - til Jacob Skoemagers: hos J.S. - besværer: besværger, beder indtrængende. - upasselig: syg.

100

henge (...) op: hænge. - Qvid tibi (...) Frater: lat.: hvad synes dig, hr. broder (kollega)? - divertere: underholde, fornøje. - heldst gider hørt: mest har lyst til at høre. - Livstycke: yndlingsmusik(stykke). - tilforn: tidligere.

101

Birke-Dommeren: dommeren i et birk (retskreds); som sådanne ansattes på Holbergs tid ofte ustuderede personer. - Griller: fikse ideer. - kastede sit Vand fra sig: lod sit vand, urinerede. - Flod: oversvømmelse. - sagde sig at ville døe: sagde, at han ville dø (den lat. konstruktion akkusativ med infinitiv). - det gemeene Beste: det fælles bedste, almenvellet.

102

Gravene: voldgravene. - Exempel af en anden Historie: en anden historie som eksempel. - Edelmand: adelsmand. - tog afsted: tog på veje. - engang saa stort: dobbelt så stort. - varede alle ad: advarede alle.

103

Domine Frater: hr. broder, hr. kollega. - forestillede ham: viste ham (det urigtige i). - Daarlighed: tåbelighed. - forfaren: erfaren. - underlig: særlig. - staa (...) an: passe sig for. - klog: normal.

105

Suite: følge. - Miød: stærk drik fremstillet af gæret honning. - Canari Sæk: sekt, sød vin fra De Canariske Øer. - Skraaler: skrål! 510 (bydemåde flertal); drikningen ledsagedes blandt personer af lavere stænder ofte af høje råb. - blæses i Trompetter: drikningen ledsagedes hos de højere stænder ofte af trompetfanfarer.

106

pass op: vågn op og se at komme i sving. - nok: endnu. - Carnalie Sæk: sammenblanding af »Canari Sæk« (se n.t.s. 105) og »Ca(r)nalie« (: slubbert, slyngel). - i Særdeleshed: ud over lønnen. - Rdr.: rigsdaler, se n.t.s. 11 og 84. - færdig at: parat til at. - storagtig: overlegne.

107

henge op: hænge. - oppebaaret: fået. - Baslementer: håndkys; folkelig forvanskning af fr.: Je vous baise les mains: Jeg kysser Deres hænder. - got Kiøb paa: rigeligt af. - stryge (...) om Munden: smigre. - igien: til gengæld. - Betjentere: tjenere. - Abner (...) Roland (...) Hiertet: i 2. Sam. (i GT) berettes det, at Davids hærfører Joab dræber Sauls hærfører Abner med et stik i maven (3,27), og på samme måde dræber Joab den judæiske konge Amasja, kun i sidste tilfælde under foregivelse af at ville hilse ham som »Broder« (20,9-10); Roland hører til sagnheltene omkring Karl den Store (o. 800); om Rolands bedrifter fortælles der bl.a. i det fr. Rolandskvad (fra 12. årh.) og i den da. Karl Magnus' Krønike (fra 15. årh.). Jeppe foretager altså en flerfoldig sammenblanding. - Staar: stå (bydemåde flertal). - hvor: hvordan. - Rifogden: ridefogden er den forklædte lakaj Erich (sml. V, 6). - Geheng: bælte eller skulderbånd til våben.

108

Rigsdaler: se n.t.s. 11 og 84. - Krusedoller: krusede manchetter, evt. kniplinger. - Silke-Pung (...) Haaret: net af silke til at samle nakkehåret i.

109

fort: straks. - allehaande: alt muligt, »lidt af hvert«. - Pardon: (mulighed for) benådning. - omgaaet med: behandlet. - med Tugt at sige: rent ud sagt. - Junckere: fornemme, evt. adelige, herrer. - igien: til gengæld, derimod. - Skab: sygdom. - Koglerie: blændværk, illusion.

110

Abraham og Eva (...) første Forældre: sammenblanding af 1) Adam og Eva, der iflg. skabelsesberetningen i 1. Mos. 1-3 var de første mennesker, og 2) Abraham, der i GT figurerer som det israel. folks stamfader. - føde: skaffe føden til. - forliebt: forelsket. - tar dig hende saa an: i den grad tager hendes parti, drager omsorg for hende.

111

slaar (...) Øjene (...) af: tager blikket fra. - forliebt (...) Viise: elskovsvise. - Polsk Dantz: se n.t.s. 82. - alt: allerede. - dygtig: fast. - Raillerie: hån, spot, drilleri. - Fører, fuldender: før, fuldend (bydemåder flertal).

112

Carnali Sæk: se n.t.s. 106. - Abraham i Paradis: A. forveksles påny med Adam, se n.t.s. 110; der sigtes til beretningen om syndefaldet og om Adam og Evas uddrivelse af P. i 1. Mos. 3. - Hanrej Hat: se n.t.s. 14. - stacket Tid: kort tid. - Guldenstyckes: se n.t.s. 95. - reverenter talt: rent ud sagt. - beseglet: besat. - fodre: fordre. - en L.: en lort. - vederfare: hænde, ske. - slumme: slumre.

511

113

een Giek: dum. - optagen: ført op. - fixere: gøre nar af.

114

Fort: straks.

115

penitere: bøde. - drages: trækkes.

116

Betienter: ansatte. - særdeles: usædvanlig, bemærkelsesværdig. - fordømme: fælde dom over. - thi det heeder: (... ) ædrue: det citerede er intet lovsted, men et gl. da. ordsprog: Hvad drukken Mand gør, skal ædru Mand forsvare, Mau nr. 1371.

117

kommer mig (... ) for: forekommer mig (at være). - faa (... ) i mit Hovet: forstå (at historien skulle kunne være sand). - Tobak (... ) tygge: der er tale om skråtobak. - Procurator: advokat.

119

intentio furandi: lat.: hensigten at stjæle; at »advokaterne« her og i det flg. betjener sig af latin skal markere en juridisk lærdom grundet på Romerretten; dennes retsregler kodificeredes i 6. årh. af den østrom. kejser Justinian under betegnelsen Corpus juris (hvis generelle del er »Institutiones«); den har imidlertid aldrig udgjort retsgrundlag i Da. - furtum: lat.: tyveri. - din sorte Hund: advokaten bærer sort embedsdragt. - Beest: (umælende) dyt. - furandi propositum: lat.: hensigten at stjæle. - Qyicunque (... ) ergo: lat.: hvem der om natten bryder ind i andres huse, han skal regnes for tyv eller natlig bandit, og således har den anklagede gjort, altså. I Corpus juris forekommer der en retsregel, Digesta 47-2-21, der siger det stik modsatte (Corpus Juris Civilis I, udg.: Mommsen, Berlin 1895, s. 766)! - Nego (... ) irruperit: lat.: jeg benægter oversætningen, nemlig at han er brudt ind; i den her anvendte form for logisk slutning, den såk. syllogisme (jvf. Erasmus Montanus), kaldes den af præmisserne, der har konklusionens prædikat (»egenskabs-led«, her: tyv) som subjekt (grammatikkens grundled), for oversætning; »advokaten« synes derfor at forveksle over- og undersætning! - Res manifesta (... ) reo: lat.: sagen er åbenbar i kraft af så mange fremstillede lovlige vidner og den anklagedes tilståelse. - Qyicunque vi (... ) confiteri: hvem der med magt eller med frygt er blevet tvunget til at tilstå. - Vis: lat.: magt. - Metus: lat.: frygt. - Krog-Love: kneb, lovtrækkeri; udtrykkelig forbudt i Chr. V's Danske Lov fra 1683 (1-5-7); under en virkelig retssag havde en sådan beskyldning altså været ganske alvorlig.

120

bagtil: bag om. - Peruque: paryk; hørte til advokatens embedsdragt. - omkommes af Gift: dødsstraf ved gift er ukendt i da. ret. - Pardon: (mulighed for) benådning. - exeqveres: fuldbyrdes. - Forgiften: giften. - Corasie: mod. - silde: sent.

121

dig veed jeg (... ) at være: dig ved jeg, at jeg er (lat. konstruktion: akkusativ med infinitiv). - Beest: dyr. - Feierfax: hundenavn. - Moens: Mogens, hyppigt kattenavn. - Compagnie: selskab. - henger (... ) seer: hæng, se (bydemåde flertal). - fromme: gode, retskafne, sagtmodige.

512

122

har (... ) ud-opereret: er ophørt med at virke. - seer til for alting: sørg først og fremmest for. - min hierte: min kære. - ß: skilling, se n.t.s. 84. - forgiftige: forbandede.

123

føler (... ) til: mærker. - pak dig bort: gå din vej. - mari: så sandelig (mild ed efter Jomfru Marias navn).

124

tilforn: tidligere. - Geist: genfærd.

125

svær: sværger. - Drollen splide (... ) ad: se n.t.s. 87 og 95. - Rigsdaler: se n.t.s. 11. - kysser paa Haanden: kysser sin egen hånd og rækker den derpå til en person, der således hilses med ærbødighed (efter gl. almueskik). - som er: hvilket (sidste) er.

126

Skuster: skomager (ty.: Schuster). - vederfaret: hændt, sket. - spansk: stolt, hovmodig. - hvor (... ) drucket (... ) Øll (... ) Bærme: bærme = bundfald; gl. da. ordsprog, Peder Syv nr. 11248, DgO VII, 2 (1988), s. 50. - giøre Klameri: lave spektakler. - Hillement: »ih, du store!« -Baronniskab: baroni. - Miød: se n.t.s. 105. - storagtig: fornem.

127

Gripomenuser: nedsættende betegnelse for rets- el. politibetjente. - give dig at betencke: overlade til dig at spekulere over.

128

Daler: se n.t.s. 11 og 84. - Skilling: se n.t.s. 84. - stryger sig om Munden: udtryk for forlegenhed og flovhed.

129

divertere: more, underholde.

130

Helsen: helbred. - stormer (... ) til: ødelægger. - store Visirer: storvisirer, sultaners førsteministre. - Officiers: officerer. - hver anden: hører til »Officiers«. - expedere: dræbe. - solide: fornuftigt. - Philosophi (... ) efter deres Død: der sigtes antagelig til den oldgr. filosof Empedokles (5. årh. f.v.t. ), som iflg. traditionen styrtede sig i vulkanen Etna for at bekræfte et rygte om sin guddommeliggørelse; den gr. filosofihistoriker Diogenes Laertios (fra det 3. årh. ) bringer anekdoten (VIII, 69) og er Holbergs sandsynlige kilde.

131

Nero: rom. kejser 54-68, berygtet for despoti og grusomhed. - Dorp: platty.: landsby. - fast: næsten. - Cajus: Cajus Caligula, rom. kejser 37-41, berygtet for grusomhed og udsvævelser. - Phalaris: Falaris, gr. tyran i Agrigent på Sicilien (ca. 550 f.v.t. ), ligeledes bekendt for grusomhed og blodtørst. - Steil og Hiul: den henrettedes krop udstilledes undertiden på et hjul, det afhuggede hoved på en stage (»stejle«). - ej endda (... ) varm (... ) Myndighed: endnu var helt ny (»kold«) i sin høje stilling. - Øvrighed fra Ploven: om den legendariske rom. statsmand Cincinnatus, et mønster på gammelrom. dyd, fortælles det, at han var i færd med at pløje sin beskedne jordlod, da han modtog meddelelsen om, at han var valgt til diktator (hvilket skete to gange, i 458 og 439 f.v.t. ). - Herredom: herredømme.

513

Ulysses Von Ithacia

133

Ulysses Von Ithacia: ty.: Odysseus af Ithaka (den lat. navneform Ulysses var almindelig på Holbergs tid og den sædvanlige hos Holberg); om baggrunden for den ty form, se note ndf.; sagnhelten O. hører hjemme i de oldgr. eper (fortællende versdigte) Iliaden og Odysseen (traditionelt tillagt Homer og dateret til ca. 700 f.v.t., nu gerne opfattet som en tradition i stadig udvikling, der har fundet sin nuv. form ca. 500 f.v.t. ). De to »versromaner« handler om hhv. grækernes belejring af Troja og O.'s eventyrlige hjemfart fra dette togt; hovedparten af komediens handlingselementer er hentet herfra, men transformeret til travesti, dvs. latterliggørelse af forbilledet ved at dettes »høje« emner og personinventar (fyrster og helte) behandles i en »lav«, plat eller vulgær, stil og røbes som »altfor menneskelige«. - en Tydsk Comoedie: undertitlen angiver travestiens (se foreg. note) aktuelle mål: Samtidig med affattelsen (ca. 1723) og førsteopførelsen (juni 1724) af Ulysses opførte den indvandrede ty. komediant og trupleder Samuel v. Qvoten sine »Haupt- und Staatsactionen« (dvs. formløse og effektrige skuespil med politisk-historisk stof) i Brolæggerstræde i Kbh.; dette teaters uklassiske stil og konkurrerende virksomhed var Holberg (og »hans« teater i Lille Grønnegade) en torn i øjet (jvf. komediens epilog s. 206-206); desuden kan satiren have sigtet på en anden konkurrent, nemlig den ty. hofopera, hvis dramatiske stil kunne forekomme beslægtet med von Qvotens »Haupt- und Staatsactionen«; om disse dramaturgiske og teaterhistoriske forhold, se nærmere i efterskriften s. 465-467. - Ulysses, Penelope: U. = Odysseus, se n.t.s. 133; P. (gr.: Penelopeia) er i de homeriske digte O.'s hustru.

134

Chilian: ty. form af Harlekin, klovne- og bajadsfigur i renæssancens folkelige, ital. maskekomedie (commedia dell'arte). - Marcolfus: navnet stammer fra folkebogen af samme navn (som »folkebøger« betegnes en række populærromaner fra middelalder og renæssance); »Marcolfus« findes i da. udgaver fra 16. årh og frem; figuren M. sætter sit plumpt-realistiske bondevid op mod kong Salomons høje visdom. Jf. Danske Folkebøger, udg. af DSL, bd. 13. - Rasmus, Øllegaard: disse pæredanske navne (og personer) lader Holberg indgå i det antikke milieu; gennem sådant kulturelt kaos forøges præget af travesti (se n.t.s. 133). - Helene: (gr.: Helena), i de homeriske digte den gr. kong Menelaos' legendarisk smukke hustru, bortført til Troja af Paris. - Rosimunda: navn på longobarderkongen Alboins (6. årh. ) dronning. - Elisa: andet navn for Dido (se flg. note), her udskilt som selvstændig person uden forbindelse med antikken. - Dido: i det rom. nationalepos Æneiden, forfattet 29-19 f.v.t. af Vergil 514 og omhandlende Æneas' rejse fra (det faldne) Troja til Rom (hvis verdensherredømme han skal grundlægge), er D. Karthagos dronning, hos hvem han opholder sig en tid, og som forelsker sig heftigt i ham (1. og 4. bog). Holbergs (naturligvis bevidste) sammenblanding af Odysseus' og Æneas' rejse- og elskovseventyr er nærliggende. - Keyser Asverus: A(ha)sverus er navnet på »den evige (vandrende) jøde« = »Jerusalems skomager«, der iflg. en apokryf (ikke-bibelsk) tradition tjente til forøgelse af Jesu lidelser op til korsfæstelsen og til straf skulle vandre i evighed; at forlene en A. med kejserværdighed er et led i travestiens kultursammenblanding (jvf. n.t.s. 133 og 134 ovenf. ). - Tiresius: (gr.: Teiresias) i gr. mytologi en blind spåmand, forekommer i Odysseen (se n.t.s. 133).

135

Prologus: prolog, her: forspil; handlingen heri, »stridens æble« og Paris' dom, er fra den gr. myt. - Iris: i gr. myt. personificering af regnbuen og Heras (se flg. note) sendebud. - Junonis: lat.: Junos; Juno er det lat. navn for gr.: Hera, Zeus' (se n.t.s. 135 ndf. ) hustru. - Mercurii: lat.: Merkurs; Merkur er det lat. navn for gr.: Hermes, gud for alt, hvad der kræver snilde og list, fx. handel og tyveri, samt gudernes sendebud. - Jupiter: det lat. navn for gr.: Zeus, den øverste gud. - jalousie (... ) Nymphe eller Hyrdinde: Zeus' elskovseventyr med jordiske kvinder er i gr. myt. ligeså grundigt bevidnet som Heras deraf følgende jalousi. - Nymphe: nymferne er i gr. myt. sekundære guddomme for naturen, knyttet til et bestemt element eller en bestemt lokalitet. - Plutonis: lat.: Plutos; Pluto er det lat. navn for gr.: Plouton, dødens og underverdenens gud. - Plutonis mørcke Boelig: dødsriget. - 11 Junii: terminsdagen. - som: eftersom.

136

formedelst: på grund af. - Morer(s): nordafrikanere (negre og maurere). - Landemercke: landområde, grænse(r). - America: anakronisme; det amer, kontinent var ukendt i Europa indtil Columbus' landgang i Vestindien 1492. - Pallas: i gr. myt. var P. (Athene; lat.: Minerva) visdommens gudinde. - Venus: det lat. navn for gr.: Afrodite, kærlighedens gudinde i gr. myt. - Jupiter kastede (... ) et Guld-Æble: se n.t.s. 135; i den gr. myt. var det ikke Jupiter, men stridens gudinde Eris, der kastede det famøse æble, der skabte gudindernes rivalisering og dermed fremkaldte den trojanske krig. - den 13 hujus: den 13. dennes, i denne måned (lat.); anakronistisk datoangivelse, som bygger på den såk. gregorianske kalender, der lanceredes i slutningen af 16. årh.; »hujus« (dennes) er kancellistil - i en antik guddoms mund! - Fruentimmer: kvinder. - ogsaa: end. - en Rem udi Huuden: en rem af huden, lidt af samme skavank. - uden Appel: uden at kunne (ville) indanke sagen for en højere instans. - forpickede: heftigt opsatte. - oppebie: afvente. - Nedkomst: nedfart fra Olympen (de antikke guders bolig). - Durchleuchtighed: forvanskning af ty.: 515 Durchlauchtigkeit: højhed (durchleuchtig: gennemsigtig!); titel anvendt i tiltale til ty. fyrster, altså en anakronisme, da det ty. (-rom. ) kejserrige først grundlagdes med Karl den Stores kroning i 800. - Ducater: guldmønter, som anvendtes i en række stater, bl.a. Da., hvor l dukat på komediens opførelsestid var = 2 rigsdaler, se n.t.s. 11. - offererer: tilbyder. - Velgefal: forvansket ty.: Wohlgefallen: behag, gunst. - Mademoiselle: fr.: frøken. - addresseret sig: henvendt sig.

137

Hollandske Ducater: regnedes for jævngode med de da., se ovenf.; anakronistisk, da en selvstændig statsdannelse Holland (= Nederlandene) med egen mønt først var en kendsgerning med fredsslutningen med Spanien i 1648. - Henseende: hensigt. - Skiønsomhed: dømmekraft. - ligne (...) mod: afveje mod. - Raisons: fr.: grunde, argumenter. - Opmand: person, som efter de impliceredes eget valg afgør en strid. - Adrienner: folderige slæbekjoler; disse blev moderne omkr. 1700 i samfundets højere lag. - vederfaret: hændt. - Ihro Durchleuchtigkeiten (...) Frauen!: ty.: Deres højheder mine nådigste fruer; om tiltalen D. (i denne form), se n.t.s. 136. - Ansigtighed: komisk-forskruet abstrakt nydannelse i preciøs eller »ziirlig« (barok-) stil for: ansigt(ets art).

138

ma Sæur: fr.: min søster, »min gode«. - Maren Skolemesters: kvindenavn + professionsbetegnelse i ejefald angiver hustruen til en indehaver af pågældende profession, her altså en lærerkone ved navn Maren; M.S. antyder en snerpet, overkorrekt kvinde. - peene: sippede, snerpede. - I(...) Ære (...) tale med: »I skulle nødig snakke«. - Vulcanus (...) Tamper Retten: Venus/Afrodite var hustru til V/Hefaistos, som hun bedrog flere gange, bl.a. med krigsguden Mars/Ares; tamperretten var en da. domstol, oprettet i 16. årh., for ægteskabssager; på komediens opførelsestid udgjordes den (for Sjælland) af konsistorium ved Kbh.s Universitet. - Historier (...) Mars (...) Officiers: se foreg. note. - Officiers: officerer. - trodser: udfordrer (til at hævde el. bevise noget, som man mener at kunne tilbagevise). - giøre (...) Afbigt: bede om tilgivelse. - Tingstuude: nedsættende betegnelse for advokater (prokuratorer), der bruger ufine tricks. - gout: fr.: smag.

139

Dyd: retsindighed og dygtighed. - Velbaarne: titel i tiltale til højtstående (opr. og især adelige) personer. - Documenter: bevismateriale. - Kiendelse: kundskab. - Tæring: fortæring. - Rdlr.: rigsdaler, se n.t.s. 11. - Christianshavns Kircke: Vor Frelsers Kirke på C. i Kbh. blev (omkr. 1690) opført delvis for bøder idømt ved Højesteret, og kirken nød fortsat godt af visse bøder herfra. - Fruentimmer (...) Trojanske Riige til Undergang: med denne forbandelse spår Juno om den trojanske krig og dens udfald, jvf. n.t.s. 133 og 134.

140

Serviteur (...) Messieurs: fr.: ydmygste tjener, mine herrer. - Priapi: 516 lat.: Priapus'; der er tale om en (komisk) forveksling: Priapus er en rom. fallisk frugtbarhedsgud, der intet har at gøre i sammenhængen; ment er selvsagt: Priamos, Paris' fader i Iliaden. - Tydske Miile: en ty. (preussisk) mil afveg ikke væsentlig fra en da. og var altså = ca. 7½ km; selve udtrykket er anakronistisk, jvf. n.t.s. 136; afstanden fra Troja til Ithaka er væsentlig kortere end de anførte ca. 3000 km. - Ithacien: Menelaos herskede i Sparta, Odysseus på Ithaka. - Portrait: sandsynligvis bevidst anakronistisk, idet portrætmaleri så godt som ikke dyrkedes i gr. kunst. - Rodmester: (ofte fattig) håndværker, der havde skatteopkrævning som bibeskæftigelse. - tilreedet: tilredt, medtaget. - for høviske Øren at sige: rent ud sagt; i den tilstræbt preciøse (dvs. forfinede, kunstlede) stil er omtalen af »Skjordte«, som en intim beklædningsgenstand, en vulgarisme, der kræver undskyldning. - Aber wass (...) nicht: ty.: men hvad gør kærligheden ikke; jvf. n.t.s. 136. - Klocken (...) som paa et Taarn: forestillingen om et tårnur er anakronistisk; oldtiden kendte (og først i dens senere del) kun én slags tidsmålere, nemlig solure med lodretstående skyggekaster, der derfor ikke kunne monteres på lodrette flader. - Hillement: »ih, du store!« - Terne: kammerpige. - Matræsse: vulgariseret fr.: maîtresse, elskerinde. - feliciter: lat.: lykkeligt, lystigt, rask væk. - Tamper-Retten: se n.t.s. 138. - beviise (...) noget over: overbevise om deres fejl. - Ærlighed: ærbarhed, dyd.

141

Cupido: lat. navn for gr.: Eros, kærlighedsguden, Afrodites/Venus' søn. - blinde og vingede (...) Cupido: C. (se foreg. note) fremstilledes i oldtiden ofte som vinget, men først i senere tider som blind; der er tale om en anakronisme eller om en forveksling af C. med Plutos, rigdommens gud, der var blind. - Carnaliøsk: frækt, gement. - drolen (...) mig ad: Fanden sønderrive mig. - Mær: nedsættende ord for kvinde (egl.: hoppe). - Attestatz: teologisk embedseksamen.

142

Spille-Søstre: legesøstre, veninder. - Estime: agtelse. - Hovedvands-flaske: lille dåse med vellugtende vand eller spiritus. - fordrage: udholde, tåle, tillade. - Folk (...) Nødder (...) Galleried: illusionsbrud, der giver realistisk billede af publikum og teaterkultur i teatret i Lille Grønnegade.

143

Ridder Ulysses: Odysseus var konge (fyrste); riddere i Holbergtidens betydning er knyttet til det middelalderlige feudalsamfund. - Priapi: se n.t.s. 140. - Desperation: fortvivlelse. - Zirat: pryd. - Kiemper: store krigere. - hevner (...) Lader: hævn, lad (bydemåde flertal). - affectered skielvende Røst: hermed angives den diktion (det mundtlige foredrags form), der svarer til den skruede og overlæssede stil (med ophobning af synonymer og metaforer) i denne og mange flg. af Ulysses' replikker; denne diktion og stil udgør tilsammen en uklassisk retorik - i travestiens tjeneste (se n.t.s. 133). - Ridder-Spill: 517 turnering; et (næsten symbolsk) udtryk for det middelalderlige feudalsamfunds høviske kultur.

144

Avind: misundelsejalousi. - kostbareste Ridder (...) røde Hav: næsten ordret lån fra folkebogen Karl Magnus' Krønike (16. årh.), kap. 52, udg.: P. Lindegård Hjorth, 1960, s. 222. - kostbareste: kosteligste, dyrebareste. - Mundien: opdigtet navn på et land, evt. spil på det lat. ord mundus: verden. - det røde Hav: mellem Afrikas østkyst og den arabiske halvø. - Priapi: se n.t.s. 140. - eders Ridderlighed: jer, min (høje) ridder; konstrueret, abstrakt titulatur i preciøs stil. - Penelope(s): gr.: Penelopeia, Odysseus' hustru. - Trojæ: lat.: Trojas.

145

giøre Anstalter: træffe forberedelser. - med Drage-Blod (...) Dyrendal: D. er sagnhelten Rolands sværd i Rolandskvadet (12. årh.); R. brugte ikke sit sværd mod drager, der hører hjemme i myter og eventyr, men - som kristen korstogsridder - mod de hedenske saracenere (til Spanien indvandrede arabere). - Kongen af Mesopotamien: det vestasiat. landområde M. mellem floderne Eufrat og Tigris var i tiden ca. 3000-600 f.v.t. sæde for en rig kultur; kun i kortere perioder under Hammurabi (ca. 1700 f.v.t.) og Nebukadnezar (ca. 600 f.v.t.) nærmede M. sig en politisk enhed med monarkisk styre, så talen om K. af M. må betragtes som anakronistisk. - bey: ty.: ved; militærsproget i Da. var ty. - Minchrelien: Mingrelien, fyrstendømme i Kaukasus. - Brasilianske Dronning von Saba: de amerik. kontinenter var ukendte i Europa før Columbus' landgang 1492; Brasilien var først kongedømme efter Holbergs tid (neml. 1815-1822); von: ty.: af; Saba i Sydvestarabien var i oldtiden sæde for en kultur, og dronningen af S. er en gammeltestamentlig skikkelse, om hvis besøg hos kong Salomon i Jerusalem der fortælles i 1. Kongeb. 10,1-13. - Alabaster: snehvide; alabast er en art gips, der benyttedes til forarbejdning af kunstgenstande. - Langulamisosopolidorus: dette nonsens-navn er Holbergs egen opfindelse. - Pegasianus: fordrejelse af Pegasus, den bevingede hest i gr. myt., symbol på digterne(s himmelflugt). - Poliphemus: den énøjede kæmpe (kyklop) Polyfemos, der i Odysseen, 9. sang, holder Odysseus og hans mænd fangne, har intet at gøre med Pegasus. - Mundien: se n.t.s. 144. - Avindsyge: misundelse. - Stivmoder: stedmoder-motiver hører hjemme i folkeeventyrene. - Constantinopolitania: kvindenavn, der er konstrueret frit ud fra bynavnet Konstantinopel (Istanbul). - Longobardiske Jomfrue Rosimundia: se n.t.s. 134. - Skabrack: saddeldækken. - Heeder: selvfølgelig fortalelse for: ørkener. - Mithridates: navn på flere konger i oldtidens vestasiat. riger, berømtest en konge i Pontos o. 100 f.v.t. - Mundien: se n.t.s. 144. - Maal: ty.: mal, gange. - Vinge-hested: se n.t.s. 145 ovenf. - Priapus: se n.t.s. 140. - Hertug Nilus af Podolien: en fantasifigur. - Eenhiørning(s): fabeldyr med ét, snoet horn i 518 panden. - Holophernes (...) Bethulien: i Judits Bog (apokryft, dvs. ikkegodkendt, skrift i tilknytning til GT), 7-13, fortælles, hvorledes den jød. heltinde J. ved list og kontraspionage fik held til at halshugge H., Nebukadnezars (se n.t.s. 145 ovenf.) feltherre under hans belejring af byen Betulia. - 7 alne: 1 alen = 2 fod = ca. 63 cm.

146

Elfenbeens Canoner: kanoner fremstillet af elfenben har iflg. Tøjhusmuseet, Kbh., næppe nogensinde eksisteret; kanoner blev første gang anvendt i et slag i 1346 (under den fr.-eng. Hundredeårskrig). - tredsindstyve Pundiger: beregnet til affyring af kugler på 60 pund = ca. 30 kg. - viitløftig: langvarig og kompliceret. - medens Græsset groer (...) Koen: gl. da. ordsprog, Peder Syv nr. 9308, DgO VII, l (1983), s. 443. - efter Næsen: planløst. - Seemlærs: semslæders-, af blødt, vaskbart skind (af ty.: Sämischleder). - Giæck: nar. - disputere: skændes. - lave mig til: træffe mine forberedelser til. - retirere mig: trække mig tilbage. - i de 3 Maaneder: tidsangivelserne her og i det flg. betegner demonstrative og grove brud på den »tidens enhed« (unité de temps), som på grundlag af Aristoteles' Poetik (kap. 5) hævdedes i den klassiske dramaturgi, og som foreskrev, at handlingen ikke måtte strække sig ud over ét døgn. - Lege-Søstre: veninder. - Taares Strømme-viis Udgydelse: preciøs, abstrakt omskrivning for: at udgyde tårer i strømme. - affalden: som har tabt i friskhed og livskraft.

147

stood mig an: passede sig for mig. - Ulyssis: lat.: Ulysses'. - Gemahl: ægtefælle (af begge køn). - Præparatorierne: forberedelserne. - lumpen: usle. - Hvad understaaer: hvordan vover. - Tvi!: lyd-ord, der angiver spytning. - sættes i Gevehr: mobiliseres.

148

knæpper: knipser (udtryk for hån). - Gædske: kvindenavnet Geske, anvendt som skældsord. - kommer i Haar sammen: kommer op at slås; enhver form for kamp på scenen er i eklatant modstrid med den klassiske dramaturgis krav om »velanstændighed« (bienséance) - i tragedier, derimod forekom der slagsmål i lavere komedier også i det 17. og 18. årh. - mod Folcke-Retten: spørgsmålet om ambassadørers immunitet i henhold til folkeretten afhandler Holberg selv i sin Natur- og Folkeret (1716), kap. XVI, Værker i tolv Bind, udg.: F.J. Billeskov Jansen, bd. l (1969), s. 364-368, hvor Holberg også anfører sine historiske og juridiske (bl.a. Thomasius) kilder. - Ambassadeur (...) hellig (...) Folckeretten (...) Svite: se foreg. notes henvisning; ambassadørens følges ukrænkelighed omtales s. 367.

149

extraordinaire Ambassadeur: særlig udsending. - hellig: ukrænkelig. - Svite: følge. - Examen: undersøgelse. - Keyser Asverus: se n.t.s. 134. - Drabanter: gardere, livvagt. - Hoffsinde: hoffolk. - lade Trommerne røre: hverve soldater. - Meriter: fortjenester. - Ulyssis: lat.: Ulysses'. - Priapi: se n.t.s. 140. - advares: adviseres.

519

150

Standard (en): fane, der fungerer som felttegn el. samlingsmærke. -bekomme: få. - Sold: (soldats) løn. - heele Aar: se n.t.s. 146. - Morpheus: drømmenes gud i gr. myt. - falder udi Søvn: også søvn hørte til sådanne »kropslige« foreteelser, som den klassiske dramaturgi forviste i hvert tilfælde fra tragedier ud fra hensynet til »velanstændighed«. - et heelt Aars Forløb (...) en halv Tiime: det voldsomme brud på »tidens enhed« (se n.t.s. 146) fremhæves direkte - samtidig med at den klassiske dramaturgis krav om dens opretholdelse forsvares: En altfor stor afstand mellem handlingens tid og spilletiden krænker det fundamentale krav om spillets sandsynlighed (vraisemblance). - imidlertid: i mellemtiden. - Spectatores: lat.: tilskuere. - endelig: absolut. - Troen i Hænderne: et håndgribeligt, uomtvisteligt bevis på en påstands rigtighed.

151

ihr Götter: ty.: »I guder«. - Drøm (...) fuldbyrdet: varseldrømme støder an mod den klassiske dramaturgis krav om sandsynlighed (se n.t.s. 150 ovenf.). - vingede (...) Mercurius: se n.t.s. 135; M. fremstilledes ofte med vinger (på sandaler og hat). - jo er: er. - Spælam (...) Speckavæt: Chilians »mesopotamisk« består her og i resten af I, 14 af selvopfundne vrøvleord, som dog lader sig opløse i da. bestanddele: »spædt lam dier sin mor«, »ren kål afædt«, »spæk afædt«. - formelde (...) Respect: overbringe ærbødig hilsen.

152

Trojanien: forvanskning af bynavnet Troja til (hvad der skal ligne) navnet på et land. - Tiden (...) hastig gaaer: se n.t.s. 146. - 400 Miile: se n.t.s. 140; afstandsangivelsen markerer et voldsomt brud på den klassiske dramaturgis princip om »stedets enhed« (l'unité de lieu), dvs. at handlingen udspilles på én lokalitet, og sceneskifter ikke finder sted. - en tydsk Comoedie: se n.t.s. 133. - Fraktur-Bogstaver: »krøllede bogstaver«, gotiske typer, den almindelige sats i trykte skrifter i Tyskland, Holland og Skandinavien fra begyndelsen af det 16. årh. indtil henimod 1900, her altså brugt anakronistisk. - Dette skal være Troja: hermed rammes et teater/en teaterform, der pga. sin primitivitet har vanskeligt ved at etablere en egl. scenisk illusion; se n.t.s. 133.

153

endelig: når alt kommer til alt. - icke gaaer tilfods: i Kbh. benyttedes på komediens tid lejevogne (kareter) i rigt mål. - Raadhus (...)publique Bygning (...) deris Livs Tiid: spøgende (nænsomt omskrivende, eufemistisk) omtale af gældsfængslet. - publique: offentlig.

154

Forbandet: i høj grad, »pokkers«. - 5 pro Cento: iflg. Chr. V's Danske Lov var den højeste tilladte rente 6% p.a. (5-14-5); den blev i 1695 nedsat (skærpet) til 5%; på komediens tid var højere renter (som altså var åger) ikke ualmindelige. - Debitorerne: skyldnerne. - Gaderne (...) reene: de snavsede gader (ofte rene lossepladser) var et problem i Kbh. på komediens opførselstid, hvor renovation og 520 kloakering kun fungerede mådeligt. - trodse: udfordre til sammenligning el. konkurrence.

155

ager: kører, se n.t.s. 153. - indtil Handvercksfolk: selv så langt ned på den sociale stige som til håndværkere. - giør Bøger (...) Børn: ordspillet er bedre på lat. (bøger: libri, børn: liberi), på hvilket sprog Holberg kendte det (fra humanismens latinister) og selv benyttede det (i sine epigrammer I,150 og III,96). - hurtige: dygtige, raske. -levende: aktiv.

156

Comoedier eller Opera: se n.t.s. 133. - Tremulanter: triller og forsiringer i sang. - Adieu: fr.: farvel. - Bereedelser: forberedelser. - for at staae: til at (kunne) stå.

157

fornemste: vigtigste. - Aviserne: a. kendes først fra 17. årh., og først i 18. årh. vandt de nogen større udbredelse og betydning. - Lappen: juks, skidt. - Subaltern: underordnet. - meer honnetement: da.-fr.: med større ære. - geführet ist: ty.: er (blevet) ført. - Speyler (...) sigter (...) holder: spejl, sigt, hold (bydemåder flertal). - Ein, Zwei, Drey: ty.: én, to, tre; på komediens tid var hærens kommandosprog ty. - slaaer lige: slår samtidig, i takt. - Patron Tasken: forudsætter benyttelse af håndskydevåben, der først kom i brug i 15. årh. - 4re Skilling: »en døjt«, »fem flade ører«; købekraften svarer dog til ca. 6 kr. omkr. 1995. - Oliegreen: fredstegn. - Priapus: se n.t.s. 140. - hastig: hidsig. - stood (...) i en Maade: stod i en kedelig situation, var ilde faren.

158

bryder icke Folcke-Retten: se n.t.s. 148. - retirere: trække os tilbage. - Armeen: hæren. - paa Theatrum: på scenen. - Theatrum (...) Spectatores: lat.: tilskuerne; brud på den sceniske illusion. - Trojæ: lat.: Trojas. - tilforn: tidligere.

159

Von: ty.: af; von + navn angiver (ty.) adelskab. - Ambassadeur extraor- dinair: tilstræbt fr.: særlig udsending. - dependerer af: står under kommando af. - staaer i Gevehr: står opstillet til parade. - vanskabt: grim. - formedelst: på grund af.

160

Excellentz: excellence er tiltaletitel til personer af høj rang, bl.a. ambassadører. - Mands-Person (...) sin mindste Finger (...) saadan slags Skade: kilden til denne frivolitet, som Holberg også benytter på lat. (i sit epigram I,41), findes blandt den rom. digter Martials (ca. 40-102) epigrammer (I,92). - Tamper-Retten: se n.t.s. 138. - Joremoer: jordemødre gælder her som typen på ældre, grimme kvinder. - Dorthe Per Vognmands: D., vognmanden P.'s hustru; anvendt som typebetegnelse for en jævn (og grov) kvinde. - sticker: tager sig ud. - Gevehr præsentier: forkert ty.: præsentér gevær! - Carnalier: slyngler.

161

en af os (...) en Trojaner en Kamp: modelleret over de berømte tvekampe mellem Patrokles og Hektor (16. sang) og mellem Hektor og Achilleus (22. sang) i Iliaden. - Laurbærkrantz: i oldtiden anvendtes laurbærkransning som et hæderstegn, i Grækenland til sejrherrer 521 i væddekampe, i Rom til triumfatorer; i nyere tid som hædring af videnskabsmænd og digtere. - Almuens Yndist: folkets gunst. - Malicen: talesproglig forvanskning for: militsen, den udskrevne hær; malice betyder: ondskab(sfuldhed). - Civil: ikke-militær. - den paa Hiul siddende Lycke: forestillingen om »lykkens hjul«, der symboliserede lykkens omskiftelighed, var yndet i middelalder og renæssance; den antikke lykkegudinde Fortuna havde ganske vist et hjul blandt sine attributter, men afbildedes ikke siddende på det. - tage (...) paa min Samvittighed: gøre det af med. - Hector: Priamos' søn og den modigste af Trojas forsvarere i Iliaden.

162

Paradis: forvanskning af: Paris. - Priapi: se n.t.s. 140. - glose over: kommentere, kritisere, spotte. - Aviserne: se n.t.s. 157. - foedre: udfordre. - Dyrendall (...) Drage-Blood: se n.t.s. 145. - Politicus: statsmand. - staae (...) an: sømme sig. - Characteer: rang, charge. - den Civile Stand (s): de ikke-militære, borgerlige. - Politien: den civile stat. - Krigs-Ret, Krigs-dom: svigt under kamp kunne på komediens tid resultere i dødsstraf.

163

mod Folcke-Retten (...) Ambassadeur: se n.t.s. 148. - paa det: for at. - Finckel-Jochum: brændevin. - retirerer sig: trækker sig tilbage. - et lidet: en smule. - skiøtter aldrig om: har aldrig kunnet lide. - fixere: narre. - Paradiises: forveksling for: Paris'. - Marck: gl. møntenhed, l mark = 1/6 (rigs) daler = 16 skilling, i 1995-købekraft = ca. 25 kr.

164

Lysespid: pind el. stang, anvendt ved lysestøbning, her spøgende om stikvåben. - Hige i hans Næse: op i hans åbne ansigt. - kloge: »rigtig kloge«. - mare: sandelig (mild ed, formet over Jomfru Marias navn). - Daler: se n.t.s. 163. - ß: skilling, se n.t.s. 163.

165

Hanrey: bedraget ægtemand. - opregner (...) Genealogier (...) begynder Striden: som skikken er i Iliaden i forbindelse med tvekampe. - Genealogier: slægtsforhold, afstamning. - igien: til gengæld. - see under Øyen: give sig uforfærdet i kamp med.

166

bestialsk: grusomt. - qvants-viis: på skrømt. - vist nock: bestemt.

167

Ihr Herren: ty.: De herrer. - Victorie: sejr. - sine Konsters Sorthed: sine sorte kunsters, sin magis; abstrakt, pretiøs formulering. - Plutarchi mørke Bolig: P: lat.: Plutarks; forveksling af Plutarch (ca. 46-ca. 120), gr. historiker og filosof, med Pluton, underverdenens gud i gr. myt. - naturlige Videnskaber: naturvidenskab i kombination med (tilladelig) trolddom (»hvid magi«), en middelalderlig (her altså anakronistisk) forestilling. - Tiresius: gr.: Teiresias, blind spåmand i gr. myt., forekommer ikke i Iliaden og har intet med det trojanske tog at gøre. - Hans Blindhed (...) med Blindhed: kaotisk sammenblanding af flere fortællinger i gr. myt. Dommer var T. i en sag mellem Zeus og Hera; han dømte til fordel for den første, hvorfor Hera slog ham med blindhed, medens Zeus skænkede ham spådomsevnen. 522 Musikstriden med Apollon som deltager har T. intet at gøre med; A. blev udfordret hertil af satyren Marsyas, der spillede fløjte (ligesom skovguden Pan); dommer var her kong Midas (i en anden version: bjergguden Tmolos), som A. gav æselører, da han dømte til fordel for Marsyas (i den anden version: da han roste Pans spil). Midas' historie findes hos den rom. digter Ovid i hans mytologiske digtkreds Metamorphoses (da.: Forvandlinger, 2 f.v.t. - 9 e.v.t.), 11. sang, 146-170. - Lægekonstens (.. .)Apollonius: A. (3. årh.), gr. episk digter, som her forveksles med Apollon, gud for lægekunst og musik i gr. myt. - Ober-Førster: ty.-da.: skovrider, kaldes her således af Ulysses, fordi han var naturens, især skovenes gud. - konstigst: dygtigst. - Cithara: strengeinstrument; Apollons (se n.t.s. 167 ovenf.) instrument var lyren. - Doctor Medicinæ: lat.: dr. med., doktor i lægevidenskab, se n.t.s. 167 ovenf. - besværgede: besværede, klagede. - Jupitrem: lat.: Jupiter, Zeus (bøjet i lat. akkusativ, fordi »hos« styrer akk. på lat.); se n.t.s. 167 ovenf. - udfoedre: befale at komme ud. - Geisterne: ånderne. - von des (...) Wohnungen: ty.: fra helvedesguden Plutarks boliger; ny forveksling af Plutark og Pluton, jvt. n.t.s. 397 ovenf; i Odysseen (11. sang) gæster Odysseus Teiresias i dødsriget og bliver spået af ham.

168

tilkommende Tings Videnskab: kendskab til fremtiden. - Nestorius: forveksling af N. (ca. 400), gr. kirkefader, hvis lære fordømtes som kætteri, med Nestor, den ældste og viiseste blandt de gr. helte på toget mod Troja. - Glas-Himmelen (...) Jorden: efter antikke forbilleder opererede den før-copernicanske kosmologi (beskrivelse af universet) med Jorden som hvilende midtpunkt, over hvilket der hvælvede sig et varierende antal »himle« el. sfærer, hver forbeholdt ét himmellegeme, der var fikseret på indersiden af den kugleskal, som dannede grænsen ml. to sfærer. - u-besværget: ubesværet, uden fortrydelse. - løbe med Liimstangen: er til grin (L. betyder: kosteskaft uden kost).

169

Troja (...) Chilian (...) blir opoffred: denne profeti er sammenblandet af flere fortællinger i gr. myt. En spådom, Teiresias meddelte Thebens bystyre under »de syv«s angreb, gik ud på, at en fornem persons frivillige død var betingelsen for sejr. Den af grækerne fangne spåmand genkalder derimod beretningen om Priamos' søn Helenos, der efter at være faldet i grækernes hænder spåede dem sejren over trojanerne og rådgav dem. Helenos' historie findes i Sofokles' tragedie Filoktet, opf. 409 f.v.t., v. 604-621.

170

angenemmere: behageligere. - Christen Blod: anakronisme. - Nabocodonosor: Chilian konstruerer på stående fod et eksotisk navn og benytter så den ældre og opr. form af navnet på den babyloniske konge Nebukadnezar (se n.t.s. 145).

523

171

ingen Tvil (...) suger: ingen tvivl om, at han siger.

172

Tiresii: lat.: Teiresias'. - Conservation: bevarelse. - u-besværged: se n.t.s. 168. - made: rådede. - Tiresio: lat.: Teiresias (bøjet i lat. ablativ, fordi »med« styrer abl. på lat.).

173

Appollonius: se n.t.s. 167; Apollon var i gr. myt. også spådomsgud. - Gemahl: ægtefælle (uanset køn). - Penelope (...) Telemachius (...) Rosmarina: det er korrekt iflg. den homerske sagnkreds, at Odysseus' hustru og søn hed hhv. Penelopeia og Telemakos; R. er derimod Holbergs frie påhit. - Øxen: okser.

174

Peritaphium: forvanskning af: epitafium, gravskrift. - Smaraculum: forvanskning af: oraculum, orakel. - Pallatium: palladium, guddommeligt beskyttelsesmiddel, opr. et Athene-billede (m. beskyttende kraft), der blev frarøvet Troja; således lidt anakronistisk på dette punkt af handlingen.

175

stoorhierted: tapper, modig. - Martialske: krigeriske (eft. den rom. krigsgud Mars, gr.: Ares). - (Hoved-)Passion: lidenskab. - gaae (...) under Øyne: give sig kækt i kamp med. - Stat: stå. - Forretning: opgave. - beskicker: tildeler.

176

Invention: idé, plan. - fixere: narre. - Regiment Ryttere: kan - som led i satiren mod det »tyske« teater - have været udskårne marionetfigurer af træ, pap el. lign.; masseopbud på scenen stred desuden mod den klassiske dramaturgi, der foretrak et minimalt antal agerende. - Hører (...) seer: hør, se (bydemåder flertal). - ind-practisered: indsmuglet. - Wer da: ty.: hvem der. - løber om Theatro: løber rundt om scenen eller: rundt om tilskuerpladserne i det hele taget (i sidste tilfælde bliver der tale om illusionsbrud). - Vil du tilbage: gå tilbage med dig. - Zurüch: ty.: zurück, tilbage. - Skielm: slyngel. - examinere: undersøge. - Hillement: ih, du store. - tiende Aar, for 3 Aar siden: se n.t.s. 146. - Udfald: fremstød, offensiv. - Tøy: »forvirrende noget«.

177

Tydsk Comoedie: se n.t.s. 133. - Spectatores: lat.: tilskuere. - er over: har overgivet sig. - Victori: sejr. - Qvarteer: nåde, pardon.

178

Neptuni: lat.: Neptuns; N. (gr. Poseidon) er havgud i rom. myt. - tyve Aar: m.h.t. denne og de flg. tidsangivelser i IV, 1-3, se n.t.s. 146. - Trojæ: lat.: Trojas. - Cajanien: gl. navn for en del af Finland, se n.t.s. 152. - Dronning Dido: med indførelsen af D. i komedien erstattes de homeriske digtes (»trojanske«) sagnkreds som det gennemgående grundlag for travestien (se n.t.s. 133) af beretningen om Æneas, sådan som hans historie fortælles til Vergils Æneiden, se n.t.s. 134. -befoedre: befordre, - forliebt: forelsket, se n.t.s. 178 ovenf. - gaae Val udi: vælge imellem.

179

Raisonnering: (uforskammede og indblandende) betragtninger, »snak«. - tage Fornuften fangen: lægge bånd på fornuften, sætte 524 fornuften til side. - Staldbrødre: krigs- el. rejsefæller. - Toback (...) faae Luft: neml. snustobak (der fremkaldte nysen). - engelsk Ost: anakronisme, eftersom England først gennem romerne trådte i forbindelse med det øvrige Europas civilisation. - sticker (...) an: tænder.

180

Deucalions Flood: syndfloden i gr. myt. (Deucalion svarer til Noa, l. Mos. 6-8). - forvandlede (...) til Sviin: skønt komediens akt IV (om Dido) i de store træk bygger på (travesterer) beretningen i Æneiden (jvf. n.t.s. 134), er beretningen om mændene, der af en troldkvinde forvandles til svin, hentet fra Odysseen, 10. sang, hvor troldkvinden er Kirke på øen Aiaia.

181

Skabningen: ydret. - Drolen splide: Djævelen sønderrive. - øh: øf. - Fallill: jysk: farlille, lille far.

182

Monsieur Wegner: indehaveren af Chilians rolle ved de første opførelser hed W., altså et bevidst illusionsbrud. - tilforn: tidligere. - Lægedom: lægekunst. - Æsculapii: lat.: Asculaps; Æ. (gr.: Asklepios) var lægekunstens gud i rom. myt.

183

Proserpina: (gr.: Persefoneia), underverdenens gudinde i rom. myt. - Forløser: frelser. - Serviteur: fr.: (Deres) tjener. - Kydskhed og Koldsindighed (...) Elskovs Lue (...) min Ære (...) Skibbrud: en sådan direkte indrømmelse fra en kvindes side af erotisk tilbøjelighed støder voldsomt an mod den klassiske dramaturgis krav om »velanstændighed«. - Diana: (gr.: Artemis) jagtens, kyskhedens og månens gudinde i gr.-rom. myt.

184

saare (...) Elskovs Piile (...) Cupido: Didos udtryk må ganske rigtigt henvise til den rom. kærlighedsgud Cupido, gr.: Eros. - anstucket: antændt. - maatte (...) have saaret: skulle, burde have såret. - Røgelse: vellugtende stoffer afbrændt til ofring. - hans Moor: kærlighedsgudinden Venus (gr.: Afrodite).

185

Raisons: grunde. - med Aanden i Halsen: ganske forpustet. - Sviinsoot: svindsot er navnet på tuberkulose og beslægtede sygdomme, her med ordspil på »svin«. - en Drage (...) af Luften: overnaturlige fænomener stred mod den klassiske dramaturgis krav om »sandsynlighed«; hertil svarede, at den klassiske teaterform undgik »maskineri« på scenen.

186

Carnali: slyngel. - Jupiter: (gr.: Zeus) den øverste gud og himmelgud i gr.-rom. myt. - Miile: 1 da. mil - ca. km. - Hillement: »ih, du store«.

187

Velædle (...) Pave: stadig højere (tiltale-)titler. - Scorpion: det giftige udenlandske insekt opfattedes i overtroen som en slags drage.

188

Det inderste af Teatro aabner sig: mellemtæppet trækkes op, hvorved scenerummets bageste del bliver synlig. - Theatro: lat.: (her:) scenen (bøjet i lat. ablativ, fordi »af« styrer abl. på lat.). - forvandlede til Træer: hverken Kirke i Odysseen (se n.t.s. 180) eller Dido i Æneiden (se 525 n.t.s. 134) udfører sådan trolddom; dette scenetrick hidrører måske fra ty. opera, et muligt sekundært mål for travestiens spot ved siden af von Qvotens »Haupt- und Staatsactionen«, se n.t.s. 133),jvf. efterskriften, s. 466f. I Gherardis samling af fr.-ital. komedier, Le Theatre Italien, som Holberg kendte, findes et stykke Ulisse et Circé (bd. III i 1721-udg.), hvor Kirke forvandler Odysseus' mænd til forskellige slags dyr (II, 7, s. 538f). - gallante: flotte.

189

til Hviile: se n.t.s. 150. - Æsculapius: se n.t.s. 182. - Apollo: se n.t.s 167. - Admindelse: erindring. - manu mea propria: lat. (anakronistisk): med min egen hånd (egenhændigt). - kommer til at slaaes: kommer op at slås, se n.t.s. 148. - det inderste af Theatro: se n.t.s. 188.

190

curiøsk: nysgerrig. - Hollandsk: se n.t.s. 137. - Maren Amme: en a. var en kvinde, der mod betaling ammede (og passede) en andens barn; M.A. benyttes som typenavn på en tyk og uskøn kvinde. - Fiskebeens Skiørt: underskørt afstivet med fiskeben, moderne over det meste af Europa i begyndelsen af 18. årh. - Soelskiver: solure. - Flade-Brød: en slags store og meget tynde kager, en no. specialitet. - lærde Folck (...) Folck i Maanen: spørgsmålet om planeternes beboelse blev ivrigt diskuteret i 17. og 18. årh.; den holl. astronom D. Fabricius (omkr. 1600) hævdede at have observeret mennesker på månen. - fierding Vey: l f.v. = ¼ mil = ca. 2 km. - Glas-Himmelen: se n.t.s. 168. - Jubilerer: juvelér.

191

bleven til Vind: mislykkedes. - icke leve en Time længer: Dido i Æneiden (se n.t.s. 178) tager sit liv i sorg over Æneas' bortrejse (4. bog); blodsudgydelse på scenen stred ligesom kampe (se n.t.s. 148) mod den klassiske dramaturgis »velanstændighed«.

192

forbundne: forpligtede. - Rebellere: oprørere. - beforderlig: behjælpelig. - arrige: arge, slemme. - Skalck: skurk. - men: såmænd (mild ed, der sværges ved »hellige mænd«, helgener). - betæncker mig: eftertænker, tænker mig om. - lader: tager sig ud. - Romansk: romanagtigt.

193

Heroinder: heltinder. - kastet sit Vand: ladet sit vand. - forklæde os (...) overrumple Penelope: i Odysseen vender Odysseus hjem til den trofaste Penelopeia forklædt som tigger (23.-24. sang). - hvad Øynene icke seer (...) Væ: gl. da. ordsprog, Peder Syv nr. 7764, DgO VII, l (1983), s. 369. - : ve, ondt.

194

examinere: udspørge. - fra denne Bye (.. .)fra dig?: der spilles på dobbeltbetydningen af »fra« som angivende 1) ophav, oprindelse, herkomst, 2) adskillelse, udelukkelse. - Tale-maade: udtryksmåde. - Kløver-Knægt: klør-knægt i kortspil anvendtes som typebetegnelse for person, der minder om denne ved aparte el. påfaldende udseende og påklædning, - forslagen: kløgtig, udspekuleret.

195

løb bort (...) blev hengt: på komediens tid var der i den da. hær 526 dødsstraf for desertion. - tilforn: i forvejen. - Monomotapabrasiliadelphia: et af Holberg konstrueret vrøvle-(sted)navn; af bestanddelene genkendes Brasilien og Delphi (i Grækenland); den flg. beskrivelse af dette fantasilands herligheder genkalder Slaraffenland.

196

fra Jylland (...) Eventyr: jyderne havde ry for at lyve og prale. - Giæckerie: pjat. - holde dig lystig: slå dig løs. - Hanrey: bedragen ægtemand.

197

daarligt: tåbeligt. - Langulafred: navnet på en konge i folkebogen Holger Danskes Krønike (da. 1534).

198

Adiøs: farvel. - løser (...) Hovedet: den bedragne ægtemand sagdes at bære horn i panden, som han forsøgte at camouflere med en særlig bred »hanrej-hat«.

199

Handreedere: hanrejer, se n.t.s. 196 og 198 ovenf. - Juncker: ung mand af adelig el. fyrstelig rang. - Telemachius: (gr.: Telemakos), Odysseus' og Penelopeias søn; også i Odysseen var T. endnu kun et barn, da Odysseus deltog i det trojanske tog. - 36 Aar (...) raisonnere: se n.t.s. 146.

200

Hector: Priamos' søn og i Iliaden den modigste af Trojas forsvarere. - Plumager: fjerprydelser, fjerbuske. - Mars: (gr.: Ares), rom. krigsgud. - Vulcanus: (gr.: Hefaistos), rom. gud for ild, metal og smedearbejde; også V. måtte bære »horn« pga. sin hustru Venus'/Afrodites utroskab, se n.t.s. 138. - Litzerne: lidserne, de bånd, hvormed en hatteskygge sattes op i en trekant. - breed (...) nedfalden: se n.t.s. 198. - Tølpel: tølper, uforskammet person. - i Henseende til: for (...) skyld. - Ulyssis: lat.: Ulysses'.

201

overvinder: får til at briste. - ligger (...) til Bestillingen: hører til stillingen (spøgende, nemlig: som hanrej). - Politiske Aarsager: beregning. - Materie: emne. - Acteon: (gr.: Aktaion), jæger i gr. myt., der belurede Artemis (lat.: Diana) i badet og til straf omskabtes til en hjort (med gevir, jvf. »hornene«!) og endelig blev sønderrevet af sine jagthunde.

202

Gemahl: ægtefælle (uanset køn). - i agt taget Kydskheds Lov: dette ganske modsat Odysseus i Odysseen, der på hjemrejsen fra Troja avlede børn med både nymfen Kalypso (5. sang) og troldkvinden Kirke (se n.t.s. 180). - stoppet mine Øren mod: med denne formulering sammenblandes beretningen om Odysseus hos Kirke (se n.t.s. 180) med beretningen om, hvordan Odysseus og hans mænd undgik at blive fortryllet af sirenernes sang (12. sang). - Didonis: lat.: Didos, se n.t.s. 178. - ihr Götter: ty.: I guder. - forstyrrede: ødelagde. -Kiemper(s) (...) Biergtrold og Nisser: anakronistisk indslag af nord. folketro. - rensede Augiæ Stold: det var helten Hercules (gr.: Herakles) i gr. myt., der som den 6. af sine 12 bedrifter rensede Augias' stalde (Augiæ Stold), der husede over 3000 dyr og ikke havde været 527 udmuget i 30 år. - undertvang de Skioldmøer: s. hører hjemme i nord. myt.; som krigeriske kvinder svarer de til den gr. myt.s amazoner, som Hercules bekrigede som sin 9. bedrift. - omkomme: dræbte, tilintetgjorde. - omkomme de Sirener (...) hundrede Hoveder: s. er den gr. myt.s havfruer, der med deres sang lokker søfarende i forlis, jvf. n.t.s. 202 ovenf.; Hercules dræbte - som sin 2. bedrift - den syvhovede »lernæiske hydra« (vandslange). - Hvor har du kunnet (...) skal nogen stund: idet travesti-helten Ulysses bryder ud i sin monologiske, patetiske klage, benytter han den fr. klassicismes (bl.a. tragediedigtningens) versemål alexandrineren, der kendetegnes ved parvis rimede seksfodsjamber; nogle af versene indeholder gentagelser fra Holbergs parodiske helteepos Peder Paars (III,2) (1719-1720). - forlade: svigte. - troefast (...) dydig (...) Fristelse: se n.t.s. 202 ovenf. - Eeg, den Storm: eg, som storm. - Hvad (...) hvad: hvilket el. hvilken. - Opkaster: slår op. - mænges: blande sig. - Med Verdens (...) som man (...) forventer: sådan som man forventer at se med verdens undergang.

203

Morpheus: drømmenes gud i gr. myt. - til Hviile (...) at hviile: se n.t.s. 150. - Scen. ult.: forkortelse for lat.: Scena ultima, sidste scene. - To Jøder: på komediens tid levede der ca. 350 jøder i Kbh., hovedsagelig indvandret fra Ty; iflg. Chr. V's Danske Lov (1683) måtte de kun opholde sig i landet med særlig tilladelse, og først ved grundloven af 1849 fik de fuld borgerret; udelukkede fra håndværkernes og handelsfolkenes laug ernærede de sig ofte ved småforretninger og pengeudlån; jøderne her udlejer maskeradedragter og teatcrkostumer. De fleste »ty. jøder« kom opr. fra Østeuropa, hvor deres talesprog var jiddisch (blanding af ty. og hebr.); under generationers ophold i Ty. forstærkedes det ty. element, skønt der stadig var tale om et minoritets- og særsprog (»jødetysk«), som da blev de til Da. indvandrede jøders sproglige særkende - under gradvis optagelse af da. sprogtræk. Det gebrokne ty, Holberg her lader jøderne tale, er et sådant flere gange blandet indvandrersprog, dog - som alt andet ty. - forståeligt i samtidens Kbh. - Dat ist doch verfiucht (...) nach Betaling: det er dog forbandet med de komedianter, når man låner en dragt ud, sender de (den) aldrig tilbage rettidigt, og så må man vente en hel uge på betaling. - Dat ist wahr (...) handelen: det er sandt Efraim. Men hvorfor er vi så dumme? Men se en gang. Dèr sidder han og sover med den smukke frakke. Jeg tænkte det nok. Det er uforskammet at behandle lånte klæder sådan. - Hær Mussier! (...) slaapen: halløj, min herre! Er det en måde at sove med sådanne klæder? - Dat bin ich (...) Ephraim: det er mig. Min herre kender vel Efraim? - So kenner (...) Mussier: da (derimod, til gengæld) kender jeg ham, min herre.

528

204

Und ich bin (...) Ephraim: og jeg er den lille jøde E. - Und ich bin (...) hebben: og jeg er en mand, hvis forfædre har boet i den store by Jerusalem. - Und ich bin hidkommen (...) Blut: og jeg er kommet her for at kræve betaling for mine udlånte klæder. Men det skal ordnes uden blod(sudgydelse). - dit Skiæg (...) vandrende Ridder: hentydning til »den evige (omflakkende) jøde«, se n.t.s. 134. - All zu viel (...) Kinder: alt for meget vandrende, desværre! både jeg og andre Israels børn (dvs. jøder). - Møssier ich heb (...) von Abend: min herre, jeg har ikke tid, jeg må udlåne dragten til en maskerade i aften. - Masqverade: på det tidspunkt, hvor komedien første gang opførtes (juni 1724), havde teatrets ejer og skuespillerne tilladelse til at bruge salen til offentlige forlystelser, herunder maskerader, uden for spilletiden og således skaffe sig og teatret en tiltrængt biindtægt. - Pack dig: forsvind. - Træck ju man ut (...) Gerecht: træk ud (dvs. træk blank), eller du skal føle effekten (virkningen) af lands lov og ret.

205

Bist du (...) so lang: har du været væk i fyrretyve år, så må du også betale for fyrretyve år. Vi vil straks gøre regning. Farvel så længe. - Spectatores: lat.: tilskuerne. - Nu haaber vi (...) Johannes heede: epilogen, der understreger komediens karakter af travesti (se n.t.s. 133), er udformet i såk. »Bording-strofer« (efter den virtuose da. baroklyriker Anders B., 1619-1677), fire-linjede, krydsrimede strofer med vekslende 4- og 3-fods jamber; nogle af versene indeholder gentagelser fra Holbergs lille lejlighedsstykke Nye-Aars Prologus fra 1723. - tvende Dage: to døgn, dvs. inden for »tidens enhed« (se n.t.s. 146), liberalt fortolket. - vare meere lenge: se n.t.s. 146. - efter Reglerne: den klassiske dramaturgis regler; der sigtes især til »enhederne«, se n.t.s. 146 og 152 - tvende sneese Aar: 40 år. - tvende sneese (...) Mands Alder bliver: se n.t.s. 146. - Fra Grækenland til Troja gaaer: se n.t.s. 152. - Kiemper (...) Hexeri: se n.t.s. 185. - Beleyringer og Kriige: se n.t.s. 148 og 176. - Tog, Jomfrue-Rov: se n.t.s. 148. - Nu et (...) Rige: se n.t.s. 152.

206

Sig Livet vil fratage: se n.t.s. 191. - Folk skabt om (...) gloend Drage: se n.t.s. 185. - En Harleqvin (...) Herskab plager: man ser også en H. (der sigtes til Chilian), der plager (sit) herskab med snak. - To sneese Aar (...) Tid fordrive: se n.t.s. 146. - Tydsk Comoedie (...) Broelægger-Stræde: se n.t.s. 133. - Vil jeg Johannes heede: »må I kalde mig Mads«.

Erasmus Montanus

207

Erasmus (...) Berg: E.M. er et latiniseret navn; det var almindelig skik blandt studenter og akademikere i 16.-l8. årh., da lat. var internationalt lærdomssprog, at konstruere sig et sådant. Idet M. er et 529 tillægsord på lat. og betyder »bjerg-« el. »fra bjerget«, kan E.M. enten være en simpel oversættelse af Rasmus B(j)erg, eller han benytter (ligeledes efter tidens skik) sin hjemstavn som tilnavn; denne (og dermed handlingens sted) betegnes jo fl. st. som »her på Bierget« (I,1, s. 209, I,2, s. 210 og IV,4 s. 262), om dette stednavn jvf. Jeppe paa Bierget; se også n.t.s. 79.

208

Montani: lat.: Montanus'. - Fæstemøe: forlovede. - Ridefogd: ridefoged, herremandens godsforvalter.

209

Actus: lat.: akt. - stakkels: jævn, simpel. - besynderlig: især. - de Høylærdes Bønder: fæstebønder på Universitetets gods. - disputere: diskutere metodisk; på Universitetet havde man på komediens tid regulære »disputationer«, øvelser, hvorved de studerende blev trænet i logisk argumentation (og latin). - præke: langt de fleste af tidens akademikere endte som præster. - fortryde paa: ærgre os over. - sat paa: spenderet på. - skiøtter (...) om: synes om. - Avind: misundelse. - Avlingen: landbruget. - legge (...) paa Hiertet: tage mig af. - sommend: såmænd (mild ed, af hellige mænd, helgener).

210

min hierte: min kære. - Academicus: akademiker, student. - Laqvei (...) Skriver: opremsningen af jævne, da. ord (personbetegnelser), der er blevet erstattet af mondæne fremmedord, har sin sandsynlige kilde i H.W. Laurembergs Fire Skiæmpte Dicte (1652), 3. digt: Om Allemodiske Sprog og Tituler, v. 440-452, Fire Skjæmte-digte, udg.: J. Paludan (1889-1890) II, s. 85f. - Laqvej: lakej, tjener (i fornemme huse). - Matrasse: vulgariseret fr.: maîtresse, elskerinde. - Bislaaperske: fordansket platty.: elskerinde (jvf. højty.: Beischläferin). - Frøken: på komediens tid titel på ugift kvinde af højere stand; titlen begyndte dog at vinde udbredelse i borgerstanden. - Statsmøe: stadsmø, selskabsdame el. kammerpige i fornemt hus; »Jomfru« havde i Jeppes opregning passet bedre som modstykke til »Frøken«. -Sikketerer: forvanskning af: sekretær. - Latinen og: også latinen. - Logicam, Rhetoricam og Metaphysicam: tre fag på »grunduddannelsen« på datidens universitet, logik, retorik og metafysik (anført på lat. og bøjet i afhængighedsfald, fordi de står som genstandsled i sætningen). - Logicam: logik er læren om at drage (formelt rigtige) slutninger; faget fungerede desuden som indføring i filosofi. - Rhetoricam: retorik el. veltalenhed, opøvelse i en smuk og virkningsfuld (latinsk) sprogbrug; siden middelalderen en humanistisk grunddisciplin. - Metaphysicam: egl. læren om det immaterielle (over-fysiske); som studiefag var m. læren om de filosofiske grundbegreber. - Degn først: da mange degne havde teologisk embedseksamen, var avancementet fra degn til præst almindeligt.

211

Ritualen: kirkeritualet (det nyeste på komediens tid fra 1685) indeholder forskrifter for de kirkelige handlinger. - forskreven: skrevet 530 fejl. - capabel: i stand til. - Aurora: Aurora Latinitatis, lat.: latinkundskabens morgenrøde (dvs. begyndelsesgrunde), udkommet 1638, var en glosesamling, beregnet til og alm. benyttet som begynderbog ved latinundervisningen i gymnasierne (»latinskolerne«). - Ala (...) Smør: Pers gengivelse af de første og snarest følgende gloser i Aurora (se foreg. note) er fejlfuld: »Braba« skal være »barba«, »coena« betyder ikke »natpotte«, men »aftensmad«, »cerevisia« er (alfabetisk) fejlplaceret og oversættes kun korrekt ved første nævnelse, men forkert ved gentagelsen, »campana« betyder ikke »klokker«, men »klokke«, »lana« ikke »ulv«, men »uld«, »ancilla« gentages blot. - forbandet: (her:) fantastisk. - faat Brød for Kone: hentydning til den i tiden udbredte praksis, at ansøgeren til et præsteembede skulle (være villig til at) gifte sig med forgængerens enke. - Die Venens (...)profecturus sum: lat.: på fredag tager jeg hjem fra Kbh. - høyttravend: kunstlet udtrykt, spindsfindigt, vanskeligt at forstå. - der er (...) Russer til Kiøbenhavn: Per »oversætter« ud fra lydlige ligheder mellem lat. og da. ord. - profecto: lat.: sandelig. - Russen (...) her igien: i 1716, under den Store Nordiske Krig (1709-1720), havde den russ. zar Peter den Store, Da.s allierede, opholdt sig i Kbh. med et større troppekontingent for herfra at gøre landgang i Sverige. - Moscoviter: folk fra delstaten Moskva (og i videre forstand: fra Rusland). - Russer: førsteårsstuderende (af lat.: depositurus, en, der skal deponere, dvs. optages som egl. universitetsstuderende). - faar Salt og Brød: ved optagelsesceremonien på Univ. fik de nye studerende nogle gran salt på tungen og nogle dråber vin på hovedet.

212

skiøtter (...) om: bryder mig om. - med Permission: med forlov. - deponerede fra: blev student fra. - Slagelse Skole: latinskolen i S., oprettet 1508. - Per Monsen (...) Iversen: navnene tyder på studenternes rekruttering fra jævne samfundslag. - Finkeljokom: brændevin. - Skiæg paa Hagen: latinskoleeleverne kunne blive gamle i øverste klasse; de ernærede sig da som »løbedegne«, dvs. »tilkaldevikarer«. - Materie: emne, fagområde. - fornøyed: tilfreds. - Formænd: forgængere. - Observationer: overvejelser, spekulationer. - paa den Fod: i en sådan stand. - For min Tid: før m.t. - Liig-Sange: begravelsessalmer. - iligemaade: tilsvarende. - var og Degn: var også d. - Forretninger: gøremål.

213

Rixdaler: rigsdaler, se n.t.s. 11. - baadet: gavnet. - Singot: skål (egl. en velsignelse). - heller: ellers. - gemeenlig: sædvanligvis. - er ikke skaaren for Tungebaandet: har ordet i sin magt (har ikke haft behov for den lille, tidl. alm. spædbørnsoperation, hvorved tungebåndet løsnedes ved klip el. snit). - Kloster-Latin: det ukorrekte, skødesløse latin, som studenterne talte som øvelser på »Klosteret«, dvs. 531 kollegiet (Regensen), især under måltiderne. - Kloster-Lærredt: fint, ty. lærred. - God Taar: skål.

214

mare: såmænd (mild ed, efter Jomfru Marias navn). - Panis (...) Ablativus Pano: forsøg på at bøje det lat. »panis« (brød) i casus (fald); Pers bøjningsremse er ikke blot ufuldstændig, men helt forkludret, idet ordet, der på lat. bøjes efter 3. deklination, får tilføjet endelserne, der hører til 2. deklination; dog vil vokativ-formen »panus« være umulig under begge bøjninger. - Hillement: »ih, du store!«. - vitløftig: kompliceret. - Panis grams: »gravis« (lat.) betyder: tung. - Panis finis: »finis« (lat.) er et navneord og betyder: grænse el. afslutning. - Saxo Grammatica: S. (omkr. 1200), muligvis klerk (sekretær) for Absalon, kendt alene for og gennem sit historiske værk Gesta Danorum (lat.: Danskernes Bedrifter); pga. sit stilsikre og citatrige (»sølvalder«-)latin kaldet »Grammaticus« (lat.: den lærde; »Grammatica« betyder simpelt hen: grammatik); hvad Per i øvrigt meddeler om S. er det rene vrøvl. - Donat: betegnelse for en lat. grammatik (opkaldt efter rom. lærd fra 4. årh. e.v.t.). - Tyrkesk Bind: bind af flerfarvet papir.

215

Pergement: pergament er behandlet skind, der tidl. anvendtes til bogbind. - declineres: bøjes. - declineres ligesom ala: dvs. efter 1. deklination, se n.t.s. 214 ovenf. - Litanie: kirkebøn. - Amen: ordet, der afslutter bønner og betyder: det skal ske!, er hebr. - artigt: morsomt. - finde Karl for sin Hat: finde en, der kan magte ham, som ikke stikker op for ham. - taget Troen fra: se n.t.s. 83. - Cantor: sanglærer og korleder.

216

Mark: 1 mark = 1/6 rigsdaler = 16 skilling; i 1995-købekraft = ca. 25 kr. - ut re (.. .) fa sol: ved den såk. solmisation, den i middelalderen anvendte metode til indøvelse af musikalske intervaller, navngav man tonerne inden for hver hexakord (6-tonet interval; i sådanne var det middelalderlige tonesystem inddelt); ut, re, mi, fa, sol, la (nemlig efter første stavelse i hver linje i en lat. hymne til St. Johannes; senere benævntes den 7. tone: si (eft. begyndelsesbogstaverne i Sancte Iohannes). - vocal Musiqve: sangkunst. - Ut, re, mi (...) si, ut: se n.t.s. 216 ovenf. - ut, si, fa (...) re, ut: som det ses, kan Per ikke holde styr på tonenavnene i den nedadgående skala, men ombytter »la« med »fa«; at Per heller ikke har styr på sin (forældede) »lærdom« inden for musikkens område tjener komediens personkarakteristik, og det er derfor vold mod tekstens mening, når udgivere af Erasmus Montanus ved normalisering af tonerækken »retter« hans fejl, som der har været tradition for at gøre. - Ut, re, mi (...) ut, Re: se n.t.s. 216 ovenf.; Per ombytter påny »la« med »fa« (to gange), se foreg. note. - ut re mi dore mi ut: se n.t.s. 216 ovenf; i ital. musiktradition 532 udskiftedes »ut« med »do« i 17. årh.; Per sammenblander de to navne på hexakordens første tone; at »dore« skrives i ét ord kan illustrere, at Per her forsøger at »synge hastigt«. - Svoger: således tiltaltes den, med hvis familie man var forbundet gennem (her: børns aftalte) ægteskab. - Tidende: nyheder.

217

fuldkommen: gået i opfyldelse. - tilforn: tidligere.

218

forliebt: forelsket. - komme sammen: bliver gift. - Brød: stilling, udkomme. - for en Ulykke: kraftudtryk, »for pokker«. - Spot: skam, skændsel. - paa hand faar jo: om, at han får.- mare: såmænd (en mild ed, dannet af Jomfru Marias navn). - kand (...) staa: er førsteklasses, er hævet over kritik.

219

staaet (...) Skole-Ræt: skolens strengeste pryglestraf, hvori alle elever og lærere deltog. - i 4de Lectien: i fjerde klasse, halvvejs gennem (latin-) skoleforløbet. - vaer mig (...) ad: giv mig besked.

220

Elamitisk: (i Biblen betegnelse for:) persisk; omtales i Ap.G. som et eksotisk sprog (2,8-9). - probe Majoren: fejl for: probe majorem, lat.: bevis oversætningen, dvs. en af præmisserne i en treleddet logisk slutning, en såk. syllogisme, se n.t.s. 119. - falt (...) klog Mand (...) Nar paa Jorden: historien om den lærde mand, der kommer galt af sted i den fysiske verden pga. sin betragtning af stjernehimmelen og derfor får skudsmålet »klog på himlen, nar på jorden«, fortælles med tilknytning til flere personer, i hvert fald: 1) Thales fra Milet, gr. filosof fra 6. årh. f.v.t.; en kilde er her Diogenes Laertios (se n.t.s. 130), I, 34. 2) Tyge Brahe, da. astronom 1546-1601; en kilde er her den ty. anekdotesamling Leyer Matzs lustiger Correspondents Geist, Kbh. 1670,s. 135f. - Hosene: strømperne.- Studia secundas (...)præbent: lat.: studier forskønner medgangen (og) yder trøst i modgang, lidt unøjagtigt citat fra den rom. taler og filosof Ciceros (106-43 f.v.t.) Pro Archia (lat.: Til forsvar for Archias), 7,16. - mig fattes: jeg mangler. - Børne-Lærdom: hvad man lærer i skolen, især i religion.

221

Pibehovedet (...) et Hull (...) sin Hat: hatten ligger antagelig foran E.M. på bordet og tjener til støtte for hans langskaftede kridtpibe. - studentikos: lat.-gr.: på studentermanér. - Invention: opfindelse, påhit. - kysser paa Haanden og flyer: se n.t.s. 125. - Hvi saa?: hvorfor det? - at jeg jo er: at jeg er. - Philosophiæ Baccalaureus: lat.: baccalaur i filosofien; indehaveren af den filosofiske baccalaur-grad havde nogle års studium bag sig, men af overvejende forberedende art; det var navnlig de filosofiske grunddiscipliner, hvori han havde aflagt prøve; det tilbagelagte studium ville ingenlunde overstige nutidens »1. del«/»bifag«/»grunduddannelse«. - profecto: lat.: visselig.

222

Montanus (...) i Kiøbenhavn: se n.t.s. 207. - Montanus (...) Berg paa Dansk: se n.t.s. 207. - Examina: lat.: examiner. - dutte: tiltale med »du«. - Tølpel: tølper, grov og ubehøvlet person.

533

223

det runde Taarn: Rundetårn i Kbh. - Klosteret (...) Lærret: samme misforståelse, som Nille gjorde sig skyldig i s. 213, se noter hertil.

224

Udstyr: brudeudstyr el. medgift. - styrer (...) ud: udstyrer, giver udstyr, se foreg. note. - præke her (...) udi Byen: se n.t.s. 209. - giør mig ikke saa gemeen at: nedlader mig ikke til at. - disputere: i E.M.'s mund tager ordet betydning af de »disputationer«, han har deltaget i på Universitetet (se n.t.s. 209); disse øvelser blev drevet på den måde, at læreren (= professoren) fungerede som ordstyrer el. dirigent (kaldet præses) og udpegede en studerende (kaldet respondent) til at forsvare en påstand, andre (kaldet opponenter) til at angribe og forsøge at modbevise den. Da det først og fremmest gjaldt om at træne de studerende i logisk argumentation og talt latin, var den diskuterede påstands faktiske sandhed el. holdbarhed mindre væsentlig. I Jacobs mund betyder ordet slet og ret: diskutere, skændes, jvf. de flg. replikker. - Pigerne: det kvindelige tyende på gården. - Om Englene (...) andet dislige: de nævnte spørgsmål, af teologisk og astronomisk art, ligger meget tæt op ad, hvad der faktisk var blevet behandlet i akademiske disputatser i årene forud for komediens affattelse (1722-1723), eller hvad der var genstand for videnskabelig debat i samtiden, jvf. Ebbe Spang-Hanssen: Erasmus Montanus og naturvidenskaben (1965), s. 49ff. Om englene var skabt før menneskene var således emnet for den da. teolog Hans Bartholins (1665-1738) disputats fra 1710, spørgsmålet om Jordens nøjagtige form rejstes af to af tidens mest fremragende naturvidenskabsmænd, englænderen Isaac Newton (1642-1727) og franskmanden G.D. Cassini (1677-1756), og spørgsmålet om himmellegemernes størrelse og indbyrdes distance hørte til den da. astronomiprofessor Chr. Horrebows (1679-1764) specialer.

225

Animal brutum: lat.: dumme dyr. - Fæstemøe: forlovede, kæreste. -profectò: lat.: sandelig.

226

mare: se n.t.s. 218. - Evangeli-Bog: de bibelske tekster og bønner til hver søndags gudstjeneste, samlet i ét (lille) bind. - Catechismus: lille bog indeholdende den kristne troslæres grundtekster, et kristentroens kompendium, specielt Luthers Lille Katekismus med »børnelærdommen« (se n.t.s. 220). - Allarm: ståhej, larm. - Jevnlige: ligemand. - Skielm: skarn, slyngel.

227

regne ham det til: regne ham det til last. - Tølpel: se n.t.s. 222. - Importunissimus (...) Juvenis: lat.: højst uforskammede og frække unge fløs. - Transcendentalibus: lat.: de filosofiske (især metafysiske, se n.t.s. 210) grundbegreber; det lat. ord transcendentalia er her bøjet i ablativ, fordi »med« styrer abl. på lat. - Mark: se n.t.s. 216. - forivret sig: blevet så ophidset, at det er skadeligt.

228

Bord (...) Straa: ved disputationsøvelserne (se n.t.s. 224) forekom 534 det, at præses valgte en åbenlyst absurd påstand, som det da blev respondentens opgave at forsvare bedst muligt - altsammen blot for øvelsens skyld. - den som drikker (...) lyksalig: E. M. åbner her en syllogisme, idet han (som tese og provokation) fremfører konklusionen først, om syllogismer se n.t.s. 119; eksemplet her er autentisk, idet den findes som nr. 15 i de Theses quædam logicæ« (lat.: Nogle logiske teser), som B. Meizon (Favonius) forsvarede i 1703; i Caspar Bartholins Logicæ peripateticæ præcepta (lat.: Regler for den aristoteliske logik), E.M.-generationens lærebog i logik, findes eksakt denne »syllogisme« anført som eksempel på en formelt forfejlet pseudoslutning, kap. 13 (16184 , s. 54). - Qvicunqve (...) bene dormit: lat.:enhver der drikker godt, sover godt, syllogismens undersætning (se n.t.s. 119). - sover vel (...) synder ikke (...) lyksalig: skal tilsammen fungere som syllogismens oversætning (se n.t.s. 119). - giøre jer til en Steen: den flg. slutning er kun en syllogisme i sin ydre (treleddede) skikkelse; dens formelle fejl består i, at begge præmisser er benægtede, hvilket ikke tillader nogen konklusion; eksemplet synes taget fra den sengræske satiriker Lukians (125-175 e.v.t.) dialog Filosofier til salg, 25. I Logica peripateticæ præcepta (se n.t.s. 228 ovenf.) findes en lignende syllogisme (med »træ«, »sten« og »menneske«, og med påpegning af en sådan slutnings formelle fejlkonstruktion (de negative præmisser), kap. 8 (16184, s. 40).

229

Ergo: lat.: altså, indleder syllogismens konklusion. - konstigt: vanskeligt, indviklet. - mine Been (...) kolde: også denne psykologiske reaktion findes i historien hos Lukian; men også uden litterært forbillede giver Nilles »realisme« god mening: som almuekone må hun anse E.M., der taler et uforståeligt sprog og foretager verbale »omskabelser«, for en magiker, der som sådan med sine formularer virker ind på virkeligheden. - En Steen (...) tale: her påbegyndes en ny syllogisme, hvis oversætning hermed formuleres; også denne opfølgende syllogisme hører til historien hos Lukian. - hun kand tænke: ordet »sten« har aldrig været hunkøn på da., heller ikke i dialekter. - Morlille kand tale: syllogismens undersætning (se n.t.s. 119). - stakkels: almindelig, jævn, sølle.

230

imidlertid: i mellemtiden. - Kappen: regnslaget.

231

Glæde for: glæde af. - Skilling: gl. småmønt, l sk. = 1/16 mark, i 1995-købekraft = ca. 1,50 kr. - Ridefogden (...) Tilstand: som forvalter var r. »godsejerens mand« i forhold til fæstebønderne og skulle bl.a. inddrive afgifterne til ham hos dem, se n.t.s. 81. - Landgilde: se n.t.s. 81. - Kaal: karl, fyr. - af Haanden i Munden: så nødtørftigt, at man lige har til føden.

232

Agger: ager, mark. - Avling: landbrug. - vanartige Skielm: ondsindede 535 slyngel. - artig: beleven, velopdragen. - Artighed: kløgt, vid. - vare (...) derom: minde derom. - mare: se n.t.s. 218.

233

- Latine Bogstav: komisk forveksling af sprog og bogstav; lat. bogstaver har været enerådende i europæisk skriftkultur siden middelalderen; dog anvendtes »latinsk skrift« i ældre tid om den skrift (og det tryk), der ikke var gotisk (fraktur, »krøllede bogstaver«) og dermed var usædvanlig(t). - Drolen splide: Fanden tage. - faa skam paa din Mund: komme til at bøde for, hvad du siger. - calfatred: givet en hård medfart. - seer ingen Personer an: tager intet hensyn til personers stilling el. status. - Stolaen: stalden.

234

kaaget: kigget. - kaade (Mund): som taler utilbørligt. - curiøsk for: nysgerrig efter. - Omgiængelse: omgang, regelmæssig kontakt.

235

Idioter: uvidende personer. - Ordinarius Opponens: lat.: ordinær, beskikket opponent ved en disputation, se n.t.s. 224. - Merita: lat.: fortjenester. - Partes: lat.: rolle, opgave. - misere & hæsitanter absqve methodo: lat.: elendigt og nølende uden metode. - Præses: se n.t.s. 224. - distingverede: skelnede. - inter rem & modum rei: lat.: mellem tingen(s væsen) og tingens måde (dvs. ydre egenskaber), en af de fundamentale begrebsforskelle i metafysikken (se n.t.s. 210). - qvid hoc est: lat.: hvad er (betyder) det? - anteqvam in arenam descendis: lat.: inden du træder ned på kamppladsen. - avæ bruta: lat.: hvilke stupiditeter. - ignorerer: er uvidende om. - distinctiones Cardinales: lat.: de grundlæggende begrebsforskelle. - publice: lat.: offentligt. - legge (...) paa Hiertet: tage sig af. - Ignorant: uvidende person. - merke: indse. - Et qvidem plane (...) philosophia: lat.: ja, en helt fremmed i filosofien. - legge (...) fra sig: benægte. - Lod (...) noget gaae: fjærtede. - confunderede: sammenblandede, forvekslede. - materiam cum forma: lat.: stoffet med formen.

236

Proemie: lat.: indledning. - Lectissimi & Doctissimi Auditores: lat.: velbelæste og højlærde tilhørere. - Sætter mig Lectissimus for Doctissimus: sætter »velbelæst« (tiltale til studenterne) før, inden »højlærde« (tiltale til professorerne). - Prædicat: betegnelse, benævnelse. - en Deposituro: lat.: en rus, se n.t.s. 211; her bøjet i dativ på lat., fordi det er hensynsled i sætningen. - sætte min Besøgelse op: udsætte mit besøg. - Metaphysica, Logica: se n.t.s. 210. - Prioritet: forret, forrang. - Capitels Retten: tamperretten, se n.t.s. 138.

237

Serviteur Monsieur: fr.: (hans) tjener, min herre, alm. hilsen.

238

Jorden er rund: Jordens rundhed var på komediens tid langt fra nogen ny eller »kættersk« opfattelse, men havde tværtimod været hævdet i så temmelig ubrudt tradition siden Aristoteles (4. årh. f.v.t.); dog har det nok været alm. hos almuen at sammenblande spørgsmålet om Jordens form med det mere penible spørgsmål om 536 verdensbillederne (se n.t.s. 238 nedenf.) - flack: flad. - Pebling Søen: P.S. lå uden for Kbh.s volde. - aldrig: slet ikke. - Jorden løber (...) stille: det moderne, kopernikanske verdensbillede, efter den ty.-po. astronom Kopernikus (1473-1543), der i sit værk om himmellegemernes bevægelse fra 1543 lancerede sit heliocentriske verdensbillede, hvori planeterne bevæger sig omkring solen (af gr.: Helios, sol), som er det hvilende midtpunkt. Denne opfattelse fortrængte langsomt det hidtidige, af kirken støttede, ptolemæiske (efter den gr. astronom Ptolemaios, 2. årh. e.v.t.), geocentriske verdensbillede (af gr.: ge, jord), iflg. hvilket solen og planeterne bevæger sig omkring den stationære jord. Når da. astronomer nølede med at slutte sig til den kopernikanske model, skyldtes det ikke mindst det indenlandske alternativ, de havde for øje i form af det tychoniske verdensbillede, efter Tycho Brahe (1546-1601), der var kommet frem til, at Jorden omkredses af solen og månen (som hos Ptolemaios), og at solen omkredses af de øvrige planeter (som hos Kopernikus). På komediens tid vaklede den astronomiske sagkundskab ved Kbh.s Universitet endnu mellem det kopernikanske og det tychoniske verdensbillede, jvf. Spang-Hanssen (se n.t.s. 224), s. 13-23. - Ingen (...) meer derom: se foreg. n. - falde iblant: falde omkring mellem hverandre. - løbe: sejle.

239

velte sig om: dreje sig, rotere. - klipper ... Stjerner af: E.M. fremsætter naturligvis denne fantastiske forklaring mod bedre vidende og for at gøre nar af Jesper. - curiøskt: mærkeligt, ejendommeligt. - Materie: stof. - Catolsk i Hovedet: forstyrret, afsindig. - hvor got Folk (...) efter: gl. da. ordsprog, Mau nr. 2236.

240

deponerede: se n.t.s. 211. - Blev (...) rejicered: dumpede (til studentereksamen, der på komediens tid afholdtes på universitetet, ikke på latinskolen (= gymnasiet)). - conditionaliter: lat.: betingelsesvis, dvs. de blev optaget på prøve. - Imprimatur: lat.: må trykkes; under den da. enevælde (1660-1849) eksisterede der censur på trykte publikationer; hvervet som statens censor, der skulle påse, at skriftet intet indeholdt i strid med sædelighed, religion og kongemagt, gik på tur mellem universitetets professorer; lod censor skriftet passere, gav han det påtegningen I. + sit navn; Per opfatter derfor »I.« som censors titel.

241

Nomen: lat.: navneord. - Verbum: lat.: udsagnsord. - Cujus declinationis: lat.: efter hvilken (navneords-)bøjning. - Alle de Ord (...) Interjectio: regel fra begyndergrammatikken (Donaten, se n.t.s. 214) vedr. ordklasserne; Pers »Principium« (lat.: princip) er en fejl for: participium (lat.: tillægsmåde), og Conjugatio og Declinatio (lat.: betegnelser for hhv. udsagnsords og navneords bøjningsklasser) er ikke ordklasser, men Pers egne (irrelevante) tilføjelser. - Nomen (...) 537 Interjectio: navneord, stedord, udsagnsord, princip (fejl for: tillægsmåde, jvf. foreg. n.), udsagnsordsbøjning, navneordsbøjning, udråbsord. - ryste sine Ærmer: rykke ud med sin viden, folde sig ud (på stående fod). - Genitivo: lat.: genitiv, ejefald; selve ordet g. er her bøjet i ablativ, fordi »i« i dette tilfælde styrer abl. på lat. - Nominativus (...) Ala: Per »svarer« ved at bøje »ala« (lat.: vinge), den første glose i Aurora (se n.t.s. 211), i casus (fald); hans bøjningsremse er (igen) ikke blot ufuldstændig, men også forkludret, idet han sammenblander endelser fra 1. og 2. bøjning (deklination). - Nominativus: lat.: nævnefald. - Genitivus: lat.: ejefald. - Dativus: lat.: hensynsfald. - Vocativus: lat.: tiltalefald. - Ablativus: lat.: gram. fald på lat. uden da. sidestykke el. navn, bruges bl.a. efter visse forholdsord. - deponerede: se n.t.s. 212. - scandere: skelne skarpt mellem lange/betonede og korte/ubetonede stavelser. - Lectie: (latinskole-)klasse. - Kiøbenhavns Skole: der var to latinskoler i Kbh., St. Petri og Vor Frue (Metropolitanskolen). - Hebraiske og Chaldaiske Vers: det var i 17. og 18. årh. ikke uset, at ambitiøse akademikere demonstrerede kendskab til også mere eksotiske oldtidssprog. - Hebraisk(e): h. var skolefag i latinskolen. - Chaldaisk(e): kaldæisk, babylonisk el. jødisk oldtidssprog, visse (yngre) dele af GT er overleveret herpå.

242

Sinke-Lectien: nederste klasse. - Herredtzfogeden og Amtsforvalteren: H.: herredets dommer og politimester; A.: amtets skattedirektør; sådanne embedsmænd var på komediens tid endnu uden akademisk uddannelse. - E qva Schola (...) mi Domine?: lat.: fra hvilken skole blev De student, min herre? - Adjectivum (...) conveniunt: lat.: Tillægsord og navneord skal stemme overens (ved fejlbøjning kommer Per til at sige: stemmer overens) i køn, tal og fald (ved fejlbøjning kommer Per til at sige: ost), regel fra begyndergrammatikken, Donaten (se n.t.s. 214); Holberg har antagelig lånt dette indfald fra Molière, der i sin komedie Le Médecin malgré lui (fr.: Lægen mod sin vilje) fra 1666 lader brændehuggeren Sganarelle fremsige samme lat. svada, da han skal agere læge (II,4). - maaler ham (...) Skieppen fuld: svarer godt for sig, giver ham, hvad han har fortjent (»godt af«). - Pæl: ca. ¼ l. - deponered: se n.t.s. 211. - hen i Taaget: hen i vejret, forvrøvlet sludder. - Tunc (...) ardet: lat.: det angår også dig, når naboens væg brænder; næsten ordret citat fra den rom. digter Horats' (65-8 f.v.t.) epistler I,18, v. 84; versemålet er hexametret (= 5 daktyler el. spondæer + l trokæ el. spondæ). - vil (...) gaae an: går det rigtig løs. - Pølse-Snak: vrøvl.

243

nogle Spørsmaal: de flg. gåder med bibelsk stof er beslægtet med dem, der findes i en bog fra 1593-1600, der populært kaldtes Præstepinen, nemlig den tyske hofpræst Michael Sachs' Christlicher Zeitvertreiber oder Geistliches Rätzelbuch (ty.: Kristelig tidsfordriver eller 538 åndelig gådebog), oversat til da. som En liden Aandelig Spørgsmaals Bog (1605) af den no. teolog H. Gunnarsen. - skriger stærkere (...) Landsby-Degne: se n.t.s. 83. - Asen: æsel. - Noæ Arck: 1. Mos. 6-8. - forslagen: kløgtigt, udspekuleret. - Cain (...) Abel ihiel: 1. Mos. 4,1-16.

244

qffirmanti (...) probatio: lat.: beviset påhviler den, der fremsætter påstanden. - Omnia conando (...) vincit: lat.: ved at forsøge alt sejrer den lærenemme dygtighed, tillempet citat fra den rom. digter Marcus Manilius' (omkr. år 0) værk Astronomica 1,95; anvendtes som motto på den lat. begyndergrammatik, Donaten (se n.t.s. 214); verseformen er hexametret (se n.t.s. 242). - qvid est Logica?: lat.: hvad er logik? - Post molestam (...) humus: lat.: efter den brydsomme alderdom (Per forsyner dette ord med en forkert bøjningsendelse) vil jorden eje (ved fejlbøjning kommer Per til at sige: ejede jorden) os; (altså fejlfuldt) citat fra den middelalderlige, fra Ty. stammende studentervise »Gaudeamus igitur« (lat.: lad os altså glæde os) med titlen »De brevitate Vitæ« (lat.: om livets korthed), 1. strofe. - fixere mig: gøre grin med mig. - echaperer: flygter. - tilforn: tidligere.

245

slemmere: »skrappere«. - forbandet: fantastisk, »pokkers«. - Christne Navne: døbenavne. - fornye sin Myndt: forbedre sin anseelse.

246

staar (...) an: passer. - Jorden (...) all Reglion (forvanskning af: religion): se n.t.s. 238. - synderlig: videre god(t), »noget at råbe hurra for«.

247

koldsindig: uvenligt, ligegyldigt. - catolsk i Hovedet: forstyrret, tosset. - Daarlighed: tåbelighed. - profectò: lat.: sandelig. - hun: den (jorden var opr. hunkøn også på da.). - Sanden: sandhed. - Fanden (...) Løgnens Fader: citat af Joh. 8,44. - der jo fordømmer: der ikke fordømmer.

248

Philosophien: filosofien var samlebetegnelse for alle videnskaber. - giøre (...) got: bevise.

249

tilstaar: giver medhold i. - en fæd (fed) Karl: en køn fyr (ironisk). - daarlig: tåbelig. - Mile: 1 da. mil = ca. 7 ½ km. - 12 Himle (...) Chrystal Himmelen: se n.t.s. 168. - qvantæ tenebræ: lat.: hvilket mørke (vankundighed). - Kiiler Omslag: det årlige marked i Kiel, vigtigt for da. handelsfolk. - Domine Jeronyme: lat.: Hr. Jeronimus.

250

foer ilde: aborterede. - tilforn: inden. - rejicered: dumpet. - Attestatz: teologisk embedseksamen. - der skeer jo: uden at der sker. - skylde paa: skyde skylden på. - iligemaade: ligeledes. - naturlig viis: på naturlig måde. - Giækkeri: narreri.1

251

faar ont: bliver dårlig. - Atheist: gudsfornægter, evt. med bibetydningen: en moralsk tvivlsom person. - Sagt, sagt: så sagte, tag det roligt.

252

Sværmere: sværmer, religiøs fanatiker med dogmatiske særstandpunkter. - Litanie: kirkebøn (hvor der bl.a. blev bedt om beskærmelse mod farer og kætteri). - falsk lærdom: kætteri, se n.t.s. 238 539 ovenf. - Ordens Brødre: studiekammerater. - statueret: påstået. - yderste (sidste) Draabe (...) Bleckhorn: denne fordrejning af en patetisk kliché (blæk i st. f. blod) findes fx. i Molières komedie Le Mariage forcé (1668, da.: Det tvungne giftermål), hvor den er lagt i munden på den latterlige »aristoteliske lærde« Pancrace, sc. 6.

253

formedelst: på grund af. - profecto: lat.: virkelig. - ivrer mig: fortaler mig af vrede. - sagte: sagtens. - nam (...) naturam est: lat.: thi det er imod naturen.

254

Fort: straks. - paa Dør: af sted. - Erasmum Montanum: Erasmus Montanus, her bøjet i afhængighedsfald, fordi navnet er genstandsled i sætningen. - Mademoiselle: frøken.

255

sustinered: hævdet. - Reputation (s): anseelse. - falsk Lærdom: se n.t.s. 238. - hæve op: ophæve. - hilser: hils (bydemåde flertal).

256

Leges (...) Laudabiles: lat.: akademiske love og rosværdige sædvaner (el. vedtægter). - Dominus: lat.: (min) herre; Per benytter påny gal bøjningsendelse (i tiltale). - Den gemeene Mand: menigmand. - Vulgus: lat.: hoben. - Commilitones: lat.: kampfæller, medstuderende. -Baccalaureus Philosophiæ: se n.t.s. 221. - publicè: offentligt. - sustinered: hævdet. - som er Ordenen u-anstændigt: formuleringen genkalder det højtidelige løfte, de studerende efter en opnået grad (afsluttende eksamen) måtte aflægge til rektor/universitetet.- ne qvid (...) Philosophica: lat.: at den filosofiske (dvs. akademiske, videnskabelige) republik ikke lider nogen skade; med denne formulering overdrog senatet i oldtidens Rom konsulerne uindskrænket magt i faresituationerne. - methodicè: lat.: metodisk. - ved Pennen: ved handelen, som forretningsmand. - Sognefogden: lokal, uuddannet, underordnet øvrighedsperson. - boesiddende: med egen husstand og fast bolig. - Landgilde: se n.t.s. 81. - Syllogismus: lat.: syllogisme, se n.t.s. 119.

257

Ergo: lat.: altså, således indledes syllogismens konklusion. - opponere: se n.t.s. 224. - binde Munden: bringe til tavshed, overvinde i diskussion. - giøre (...) got: bevise. - kand jeg (...) tale (...) ikke en Hane: denne syllogisme (se n.t.s. 119) er næsten identisk med den, der redder morlil fra at være en sten (s. 229), se note hertil.

258

Proba minorem: lat.: bevis undersætningen, se n.t.s. 119; undersætningen her er: »jeg har Menniskelig Forstand«. - fornemste Poster: vigtigste hverv. - Messe: højmesse. - støbe Voxlys: se n.t.s. 83. - bedre end en Hane: et trick, eftersom syllogismer kun kan etablere identitet el. tillægge egenskab, ikke udpege kvalitetsforskelle. - En Hane (...) Kam i Hovedet (...) I en Hane: nye (falske) syllogismer (se n.t.s. 119) af samme type som den, der gør morlil til sten (s. 229), se note hertil.

259

Takker udi Panden: må være hentydning til Pers uordentlige frisure, ikke til »hanrejhorn«, da han jo er ugift (jvf. I,2). - raabe: vække 540 (husstanden) op. - Ergo: se n.t.s. 257. - Refuter: tilbagevis, gendriv. - Syllogismum (...) tibi propono: lat.: syllogisme (se n.t.s. 119), som jeg nu fremsætter for dig. - En Hane (...) samme Egenskaber (...) en Hane: en sammenfatning (generalisation) af de foreg, »syllogismer«, og altså af samme type som morlil - sten (s. 229), se note hertil.

260

Carnali: slyngel. - Tungen (...) Mund: efter Chr. V's Danske Lov (1683) straffen for gudsbespottelse (6-1-7). - bevise jer over: overbevise jer. - jeg er en Tiener af: her udtryk for høfligt afslag. - Logica: logik, se n.t.s. 210. - Qvincunqve: lat.: enhver, som.

261

Sværmer: se n.t.s. 252. - Methodum Disputandi: lat.: metoden (her i afhængighedsfald, fordi det er genstandsled i sætningen) til at disputere, disputeremetoden. - tag (...) af sted: tag på vej. - toge sig paa: påtog sig. - slaa (...) forsvare det: som det sker s. 271, se note hertil.

262

forpikket mod: fuld af uvilje imod. - Troes Artikel: punkt i trosbekendelsen el. trosgrundlaget. - med egen Haand: brevformular, der angiver, at brevet ikke (som det var hyppigt) er blevet dikteret til en anden (skrivekyndigere) person. - utqve securi (...) animus: lat.: ligesom den vældige træstamme, der er såret af øksen, når kun det sidste hug er tilbage, er i tvivl om, til hvilken side den skal falde, men frygtes fra alle sider - således også (mit) sind; citat fra Metamorphoses, se n.t.s. 167, 10. sang, v. 372-375; versemålet er hexametret (se n.t.s. 242). - Paa den ene (...) anden Side: parodi på den type konflikt, hvori helten i det 17. årh.s fr. tragedier (især Corneilles, 1606-1684) var stedt: mellem den »ædle lidenskab« (pligten) og den »skønne lidenskab« (kærligheden); en god analyse af E.M.'s »konflikt-monolog« er foretaget af H. Hagedorn Thomsen (Meddelelser fra Dansklærerforeningen 3,1975, s. 266-268).

263

Erasme Montam (...) pulle: lat.: Erasmus Montanus (bøjet i tiltalefald), musernes (gudinder for kunster og videnskaber i gr. myt.) og Apollons (gud for musik og musernes leder i gr. myt.) kæledægge. - Philosophus: lat.: filosof, videnskabsmand, lærd. - inter Philosophos: lat.: blandt »filosoffer« (se foreg. n.). - Commilitones: se n.t.s. 256. - Philosophi: lat.: »filosoffer« (se n.t.s. 263 ovenf.). - Jacta est alea: lat.: terningen er kastet; citat fra den rom. historiker Svetons (ca. 70-140) De Vita Caesarum (lat.: Om kejsernes liv) fra år 120, kap. 32; her udtales den berømte sætning af Cæsar, da han 49 f.v.t. overskred floden Rubicon, grænsen mellem Gallien, hvor han var øverstbefalende, og Italien, hvorved han indledte borgerkrigen mod Pompejus. - Dixi: lat.: jeg har talt; en hyppig afslutningsformel hos rom. talere (fx. i sentatet). - mit Hoved er oppe: jeg lever. - skille mig ligemeget: være mig ligegyldigt. - Philosopho: lat.: »filosof« (se n.t.s. 263 ovenf); her bøjet i hensynsfald, fordi det er hensynsled i sætningen.

264

passere for: blive anset for. - staa udi Munden: holde stand, klare sig 541 over for (i diskussion). - Sognefogden: se n.t.s. 256. - Herredsfoged (s): se n.t.s. 242. - naar: hvis. - naar Maansoeren (...) en Hane?: se n.t.s. 229.

265

Audacissime Juvenis: lat.: topmålt uforskammede knægt. - Universalia: lat.: almenbegreber, fagudtryk fra metafysikken (se n.t.s. 210). - entia rationis: lat.: rent forestillede, ikke i virkeligheden eksisterende, fænomener; fagudtryk fra metafysikken (se n.t.s. 210). - formæ substantiales: lat.: tingenes indre virkelighed, modsat deres ydre, tilfældige fremtoning, fagudtryk fra metafysikken (se n.t.s. 210). - absurdissimum: lat.: ganske meningsløst. - Vulgus (...) ademptum: lat.: den ulærde hob er et frygteligt, formløst uhyre, hvem lyset er berøvet (nægtet); tillempet citat fra Vergils Æneide (se n.t.s. 134), 3. bog, v. 658, hvor karakteristikken gælder kyklopen (et énøjet uhyre) Polyfem; versemålet er hexametret (se n.t.s. 242). - qvidditas: lat.: »hvadhed«, filosofisk (metafysisk, se n.t.s. 210) kunstord med nogenlunde samme betydning som »formæ substantiales«, se n.t.s. 265 ovenf. -slog (...) af: afslog. - Den som studerer (...) lærdere: Jacob har her held til at fremsætte en regelret syllogisme (se n.t.s. 119)!

266

Saa holder du (...) vigtigste: E.M. anfægter undersætningen (se n.t.s. 119) i Jacobs syllogisme (jvf. foreg. note). - Pen (...) til Maanen: der sigtes (måske ikke helt realistisk i Jacobs mund) til matematiske beregninger (på papir eller tavle) som grundlag for astronomiske studier; en sådan tendens repræsenteredes ved Kbh.s Universitet af Holbergs uven Horrebow (se n.t.s. 224), jvf. Spang-Hanssen (se n.t.s. 224); det er dog et faktum, at matematikken som hjælpevidenskab generelt var en forudsætning for de epokegørende gennembrud indenfor naturvidenskaberne i 16. og 17. årh. - faa en Ulykke i jere Maver: komme til at sulte. - despetere: forvanskning for: disputere. - Tønde Hartkorn (egl. hårdt korn, dvs. rug, hvede og byg): måleenhed ved jordbeskatning, baseret på jordens frugtbarhed (ydeevne). - Rixdaler: se n.t.s. 11. - Doct. Arent Hvitfelds Krønike, eller Postill: Arild Huitfeldt (1546-1609) var da. historiker og forfatter af Danmarks Riges Krønike (omkr. 1600); han var rigskansler, men ikke doktor, og han har aldrig skrevet nogen postil (dvs. prædikensamling). - u-gemeen: usædvanlig, - fort: straks. - Landsdommeren: landstings- (landsrets-)dommeren. - hand har jo: uden at han.

267

Mark: se n.t.s. 216. - formaliter: lat.: med hensyn til formen. - materialiter: lat.: med hensyn til indholdet. - Prosodien: versebygningen. - Pedes: lat.: (verse-)fødder; en versefod er en rytmisk (metrisk) enhed, bestående af en betonet/lang stavelse og en el. fl. ubetonede/korte. - forslaget: kløgtigt. - Philosophiam Instrumentalem: lat.: redskabsfilosofi (bøjet i afhængighedsfald, fordi det er genstandsled i sætningen) er især basisdisciplinerne logik og metafysik, se n.t.s.

542

210.

- respondere under mig: være respondent ved disputationer, hvor jeg er præses, se n.t.s. 224; ved øvelserne på »Klosteret« (se n.t.s. 213) kunne en baccalaur (se n.t.s. 221) fungere som præses, på selve universitetet var præses en professor. - Lieutenant: løjtnant; når denne figur her optræder som hverver, er det ikke et realistisk træk fra samtiden, men snarere et litterært lån (se n.t.s. 272); de stavnsbundne bønder var værnepligtige, og herremanden/godsejeren forestod udskrivningen; kun blandt den personligt frie bybefolkning kunne hvervning finde sted.

268

en Mund som en Ragekniv: en hvas tunge. - føer: kraftig. - have Hierte: være modig. - complet: perfekt. - til Soldat (...) Student: studenter var fritaget for militærtjeneste og måtte ikke hverves.

269

deponerede: blev student. - Academicus: lat.: akademiker.

270

latinske Autores: (lat.: forfattere): da løjtnanten i mangt og meget deler Holbergs eget syn på studier (se n.t.s. 276), er det nærliggende at underforstå dennes yndlinge bl. de lat. forfattere, nemlig moralfilosoffer som Cicero (106-43 f.v.t.) og Seneca (3 f.v.t.-65 e.v.t.). - Naturens Ræt: naturretten; oplysningsfilosofien søgte herigennem omkr. 1700 at etablere en rent verdslig (af kirkelige autoriteter uafhængig) og fornuftsbaseret jura med almen gyldighed; Holberg bidrog selv hertil med ungdomsværket Natur- og Folkeret (1716). - Moralske Sager: moralfilosofien; oplysningsfilosofiens forsøg på at etablere en moral efter samme retningslinjer som angivet i foreg. note i forbindelse med juraen; Holberg bidrog selv hertil bl.a. med Moralske Tanker (1744) og Epistler (1748-1754). - lapperj: noget skidt. - Academicum: lat.: akademisk. - Philosophiam Instrumentalem: lat.: redskabsfilosofi (bøjet i afhængighedsfald, som »på« i denne sammenhæng ville styre på lat.), se n.t.s. 267. - Logica og Metaphysica: se n.t.s. 210. - jeg jo skulle: uden at jeg skulle. - Academiet: universitetet. - hvor jeg jo var: uden at jeg var. - Opponens: lat.: opponent, se n.t.s. 224. - Philosophus Instrumentalis: lat.: en, der driver redskabsfilosofi, betegnelsen konstrueret af E.M. - passere for: »gå for«, regnes for. - Polyhistor: person, der er bevandret i mange fag. - refuteret: gendrevet. - Jam (...) Pares: lat.:nu er vi altså ligemænd, citat af den rom. digter Martials (ca. 40-102) epigrammer (2. bog, nr. 18); versemålet er ½ pentameter (2½ daktyl). - cedere: vige pladsen for.

271

Ducat: guldmønt, l dukat = 2 rigsdaler, se n.t.s. 11. - capabel: i stand. - Den man elsker mest (...) hugg igien: E.M.'s forsvar for at slå sine forældre genfindes i Aristofanes' komedie Skyerne (424 f.v.t.), hvor Strepsiades har ladet sin søn Peidippides studere logik og (moderne, samfundsopløsende) filosofi hos Sokrates og sofisterne. Til den første af E.M.'s syllogismer svarer her versene 1409-1415; den 543 anden samt hele den strengt logiske (syllogistiske) udformning er uden sidestykke hos Aristofanes. - Syllogismo: lat.: syllogisme (her bøjet i ablativ, fordi (ud)i styrer abl. på lat.), se n.t.s. 119. - profecto: lat.: sandelig. - parole: fr.: (på mit æres)ord. - meensvoren: en, der sværger falsk, løftebryder. - par exemple: fr.: for eksempel.

272

Hvo som har taget Penge (...) Ergo: et sådant hvervetrick genfindes i den eng. dramatiker G. Farquhars komedie The Recruiting Officer (eng.: Hverveofficeren) fra 1706, II,3, hvorfra Holberg sandsynligvis har lånt det (jvf. n.t.s. 267). - Ergo: lat.: altså, indleder syllogismens (se n.t.s. 119) konklusion. - Nego Minorem: lat.: Jeg benægter (syllogismens) undersætning (se n.t.s. 119), altså udsagnet »I har saadant giort«. - Et ego probo minorem: lat.: og jeg beviser undersætningen. - Distinguendum est inter nummos: lat.: man må skelne mellem penge. - Distinguendum (...) accipere: lat.-gr.: man må skelne mellem at modtage penge slet og ret og i en bestemt hensigt. - Distinguendum (...) apparentem: lat.: der må skelnes mellem en sand og en (blot) tilsyneladende kontrakt; et juridisk baseret argument. - Distinguendum (...) modum rei: lat.: der må skelnes mellem tingen selv og dens fremtrædelsesform; et erkendelsesteoretisk (metafysisk) argument, sml. n.t.s. 235. - Mundering: udrustning (uniform m.v.).

273

distinguendum est inter: se n.t.s. 272. - Gevalt!: nødråb ved overfald. -lader: ser ud, klæder. - sorte Kiol (...) en rød: hhv. studentens og soldatens (»standssymbolske«) antræk. - est (...) bedre: tager dig mere fuldkommen ud. - tilforn: før. - Exercerer: ekscercér (bydemåde tiltaleflertal). - raa: uøvet.

274

Værer: vær (bydemåde tiltaleflertal). - banket og barket: pryglestraf var alm. i hæren. - Træhesten: et (især militært) tortur- og strafferedskab, som bestod af en smal planke, anbragt på kant og hvilende på to el. fire ben; delinkventen anbragtes overskrævs herpå. - staaet paa Pælen: alm. militær straf, hvor delinkventen, ofte barfodet, anbragtes stående på en tilspidset pæl.

275

Daarlighed: tåbelighed. - silde: sent. - lade: opgive, ophøre med. -Handtering: (borgerlig) profession, typisk inden for handel el. håndværk.

276

Rixdlr.: rigsdaler, se n.t.s. 11. - opirret: gjort vred. - Positur: stilling. -tractered: behandlet. - fortplanter: forplanter, udbreder. - Frugt af Studeringer: løjtnantens betragtninger over studiers nytte falder i alt væsentligt sammen med, hvad Holberg andetsteds i sit forfatterskab i eget navn har fremført om dette emne; særlig tydeligt træder lighederne frem i fortalen til Natur- og Folkeret (se n.t.s. 270), Værker i tolv Bind (se n.t.s. 148), bd. l, s. 51-55 og i Moralske Tanker (se n.t.s. 270), I,5, udg.: Billeskov Jansen (1992 i Danske Klassikere, s. 35-42). Prof., dr.phil. Niels Haastrup har henledt udgiverens opmærksomhed 544 på en fremmed impuls til løjtnantens/Holbergs ideer i Erasmus Montanus: den tyske naturretsfilosof S. Pufendorfs distinktion mellem »logisk sandhed« og »moralsk sandhed«, behandlet af Holberg i hans Natur- og Folkeret (udg. som ovenf, s. 146). - temperered: besindig. - modest: beskeden. - kiende sig selv: moralbudet »kend dig selv«, som Holberg ofte citerer med tilslutning, stammer fra oldtidens Grækenland, hvor det fandtes indskrevet på Apollontemplet i Delfi; som dets ophavsmand har flere filosoffer været udpeget, bl.a. Thales fra Milet (omkr. 500 f.v.t.) og Solon fra Athen (6. årh. f.v.t.). - Philosophus: lat.: filosof, videnskabsmand, vismand. - subtile Distinctioner: spidsfindige begrebsadskillelser.

277

Lader: optræder. - rødde: udrydde. - Natte-vægt: nattevågen. - Handtering: se n.t.s. 275. - estime: agtelse. - holder (...) for: påstår. - alle lærde (...) rund: se n.t.s. 238.

278

fornøyet: tilfreds.

Don Ranudo de Colibrados

279

Don: sp.: herre, titel til adelsmænd og andre fornemme. - Ranudo: navnet klinger sp., men skal læses bagfra: O du nar; en (næppe historisk pålidelig) anekdote, der har været sat i forbindelse med komedien, fortæller om en ambitiøs sp. syngemester hos den musikglade Chr. IV (1588-1648); syngemesteren blev adlet efter eget ønske - men da under dette navn. - de: sp.: af. - Colibrados: ligesom Ranudo hispanisering af et anekdotisk navn; anekdoten blev på da. grund tilknyttet Fr. IV (1699-1730), i hvis regeringstid Holberg affattede komedien; kongens hofkok ville adles, hvortil Fr. IV spurgte, om det skulle være under navnet von Kohl und Braten (ty.: af kål og steg). - Hoffart: hovmod. - H.M.: initialer for Hans Mickelsen, Holbergs psuedonym på skønlitterære skrifter fra 1720'rne.

280

Acteurs: skuespillere, »roller«. - Grand d'Espagne: fr. form af: grande d'España, sp.: grande af Spanien, titel på medlemmer af den sp. højadel, der kun omfattede ca. 112 familier. - Donna: dona, sp.: frue, kvindeligt sidestykke til mandstitlen Don, se n.t.s. 279. - Olympia (...) Pedro: komediens navne er ægte sp., blot ikke altid korrekt stavede. - las Minas: navn på sp. adelsfamilie. - forliebt: forelsket. - Æthiopien: for oldtidens gr. og rom. forfattere stod Æ. som et halvmystisk område, diffust lokaliseret som det østafr. område syd for Ægypten; på Holbergs tid identificeredes det i alt væsentligt med det kristne Abessinien (Etiopien); indbyggerne var semiter. - Page: dreng, der tjener ved et hof eller i et fornemt hus. - laqvais: lakaj, tjener. - Udtolker: tolk. - Svite: følge. - Province: provins.

545

281

min hierte: min kære. - interesse: økonomiske el. materielle hensyn. - derimod: til gengæld. - fabel: berygtet el. til grin. - ambition: ærekærhed, stolthed. - min h.: kort for: min hjerte, kære. - raisonnerede (...) saaledes: anstillede sådanne betragtninger.

282

heller: snarere. - agere en Roman: optræde som i en roman, dvs. »romantisk«. - Poetisk: som beskrevet i (vers-) digtning. - at der jo er: at der ikke er. - daarlighed: tåbelighed. - minde: tilladelse, accept.

283

deres forsættes fuldbyrdelse: fuldbyrdelsen af deres forsæt (hensigt, plan). - straffe: dadle. - commission: til opgave. - (ti (...) bye): sætningen i parentes siges sagte, fortroligt. - signorier: titler af seigneur, herre. - maver: mager. - holde (...) ørene stive: taber ikke modet, giver ikke op. - besynderlig: især. - extremitet: yderlighed. - stok (styk) von achten: holl. navn for den sp. mønt Peso (de a ocho); l s.v.a. = 8 realer; mønten kendtes også i Da., hvor l s.v.a. = lidt mindre end l speciedaler = 6 mark, se n.t.s. 216.

284

Hofmesterinde: fordanskning af det sp. begreb dueña: anstandsdame. - gouvernere: bestemme over, passe på. - lider dit Herskab: har dit h. det. - Duc: sp.: hertug. - de la Vera Crux: sp.: af det sande kors. - de la Vera Crux (...) Cifuentes: se n.t.s. 280. - de las Spádas: sp.: af kårderne. - Abad: sp.: abbed; det var skik, at adelens yngre sønner fik titlerne og indtægterne af gejstlige embeder, som så blev bestyret af andre. - Marqvez: sp.: marquis. - Cifuentes: sp.: grevelig familie. - la Marqvesa: sp.: marquise'en. - for de Morers tider i Spanien: før maurerne vandt indpas i Sp., dvs. før 711. - Victorie: sejr. - erholdt: fik, opnåede. - kongen af Mesopotamien: se n.t.s. 145. - Toledo: by i det centrale Sp. (Castillien), syd for Madrid; byen blev erobret fra maurerne 1085.

285

Liberie: uniform for tjenere i fornemme huse. - højstbmte: forkortelse for højstbemeldte; sidste led betyder: omtalte. - Fendrik: fanebærer, bannerfører. - musqvet-: flintebøsse-; sådanne kom først i alm. brug i 16. og 17. årh. - ikke 300 aar siden (...) i brug: se foreg, note og n.t.s. 146. - Standarten: fanen. - raisons: grunde.

286

Ahner: (adelige) forfædre. - gemeent: almindeligt, ordinært. - invention: idé. - skramererede: galonerede, rigt pyntede. - till: ved. - naar borger-folk (...) Hof-folket allerslettest: hentydning til den sorte sp. hofdragt, der indførtes af Filip II (1555-1598) som modtræk mod den overhåndtagende pyntesyge. - studser: pranger. - tillforn: forinden. - Standar: standart, fane.

287

1 td guld: én tønde guld = 100.000 rigsdaler, se n.t.s. 11. - ß: skilling, se n.t.s. 84. - en jøde: jøderne var på komediens tid kendt som bl. a. tuskhandlere og marskandisere. - skerv: ringeste mønt, en brøkdel af en skilling, for længst gået af brug på komediens tid. - materien: emnet. - fodre: fordre, kræve (ind). - veed at leve: har fine 546 manerer (jvf. fr.: savoir-vivre). - post: sag. - Netteldug: fint bomuldsstof. - crediterede: leverede på kredit. - fast: næsten.

288

formedelst: på grund af. - choqvelade: Sp. importerede som det første europæiske land chokolade (fra Mexico); fra Sp. bredte brugen deraf sig til det øvrige Europa i 17. årh. - Broqveldoro: Broquel d'Oro, sp.: Gyldenskjold. - reprimendere: irettesætte.

289

reputation: gode navn og rygte. - Almanaker: kalendere, indeholdende bl.a. vejrudsigter for året (som havde ry for sjældent at slå til). - reputerlig: standsmæssigt. - leilighed: plads, beskæftigelse. - inventere: finde på, »digte«. - conjuncturerne: omstændighederne.

290

compagnier: selskab (er). - ambition: stolthed. - overlægger: planlægger, diskuterer. - fortvilede: forbandede.

291

Fort: straks (giv mig det). - forsoret dig: forsvoret dig, svoret falsk. - røvet: røbet. - ingen gode: ingen nytte, gavn. - dølge: skjule.

292

pretendere aliance: ønske (ægteskabs-)forbindelse.

293

allerkier:: forkortelse for: allerkæreste. - till hans kierligheds forfremelse: til at hjælpe (fremme) hans kærlighed med. - findes: vise mig at være.

294

Hvi: hvorfor. - spise: bespise. - garandere: garantere. - ladt sig bruge: stillet sig til (seksuel) rådighed. - till felds: i felten. - Nederlandske krig: der kan enten være tale om den del af den sp. arvefølgekrig (1700-1713), der førtes i de sydlige Nederlande, eller om krigen 1672-1678, hvor Sp. sammen med Holl. og den ty. kejser kæmpede mod Fr., men blev tvunget til landafståelser.

295

generosité: fr.: gavmildhed. - staaer (...) paa: vogter over, kæmper for. - iblant: nu og da. - citerer de till eksempel: anfører de (påberåber de sig) som eksempel. - for syndfloden: før Syndfloden, hvorom berettes i 1. Mos. 6-8. - allene (kun) drak vand: Noa anføres som den første vindyrker, 1. Mos. 9,20. - skilling: se n.t.s. 84. - Hofnar: hofnarre ved fyrstehoffer var gået af brug på komediens tid (med undtagelse af Peter den Store af Ruslands); hofnarrene havde traditionelt frisprog. - forfremme: se n.t.s. 293. - Redebonhed: beredvillighed. - pro position: (ægteskabs-)tilbud. - naar: hvis.

296

recommenderer: anbefaler. - Philosophus: lat.: filosof. - artigt: kløgtigt, morsomt.

297

rundtalenhed: åbenmundethed. - røves: røbes. - udfodrer: kræver. - hemmelige sager: (også:) intime forhold. - Laqvais: lakaj, tjener. - Liberie: se n.t.s. 285. - Estremadura: i denne sp. provins var befolkningen stærkt opblandet med maurerne (araberne).

298

de Mohrer: maurerne. - ave Maria: lat.: vær hilset, Maria; katolsk bøn med denne indledning. - de monte Ricco: sp.: af det rige bjerg. - clenodie: (kostbart) smykke.

299

gemen: ordinær, jævn. - materie: stof. - attraa: ønske, behov. - beester: 547 dyr. - brutale: dyriske. - durchleuchtigt: ordet er dobbelttydigt, se n.t.s. 136. - generositet: gavmildhed, ædelmodighed.

300

Keisere, Konger (...) underholde: se n.t.s. 295. - underholde: forsørger, brødføder. - staaer paa: se n.t.s. 295. - renderer: yder, kaster af sig. - riccos hombres: sp.: rige mænd, gl. sp. titel for højadelen. - *dolgoeO*: dvs. - titulair: (kun) i kraft af titel. - navne-dag: den dag, der er opkaldt efter en helgen, som har samme navn som én selv, og som tidligere fejredes som festdag, især blandt katolikker. - kline: klistre. - kong · Salomon: magtfuld israelit. konge i 10. årh. f.v.t., tillagt forfatterskabet til dele af GT.

301

cour: venlighed, smiger. - at giøre dig till en jøde: jød. oprindelse var i Sp. lige så foragtet som maurisk. - Apollo eller Helicon: Apollon var digtningens gud i gr. myt., Helikon var musernes (gudinder for kunster og videnskaber) bjerg. - kallun: indvolde. - Poeter fødes: tanken (og formuleringen) stammer fra Cicero, som i forsvarstalen Pro Archia (se n.t.s. 220), kap. 8, udtrykker, at digterevnen er noget medfødt; som »bevinget ord« forekommer Ciceros formulering i talrige variationer, kendtest nok: Nascimur poetae, fimus oratores, lat.: vi er født som digtere, vi bliver (uddannet til) talere.

302

parere: tage sig ud.

303

divertere: morer, underholder. - stoffes: af kamgarn. - højt hierte: stolthed. - oppudsed: pyntet. - galante: fin. - Escurial: berømt renæssancepalads i Madrids omegn, opført af Filip II i slutningen af 16. årh. - Hospital: fattighus. - briller (...) Portugisiske mode: briller (pince-nez) bares som lapseri overalt i Europa i 17. årh.; moden synes at stamme fra Sp. og Port.

304

spansk: stolt, hovmodigt. - for hende: før hende (uærbødigt). - incommodere: ulejlige. - snøvler: læser utydeligt. - tegne-bog: notesbog. - Conde: sp.: grev. - de Monte d'Oro: sp.: af Guldb(j)erg. - Marqvez: sp.: marquis. - de Leo negro: sp.: af den sorte løve. - Marqvesa: sp.: marquise. - D.: forkortelse for: Don, se n.t.s. 279. - Broqvel Doro: se n.t.s. 288. - Ducas: (brugt som) sp. fyrstetitel. - de Sta Casa: af det hellige hus; Sta er forkortelse for: Santa. - Fadder: faddere (som barnet opkaldtes efter); Holberg har i senere udgaver rettet til: Fadere (hvorved Pedros bemærkning bliver frivol). - pardonnerer: undskylder. - Capun: ung, kastreret hane. - incommoderer: generer.

305

bruge kun sin commodité: skal ikke genere sig. - commissionaire: udsending. - recommendered: anbefalet. - estime: agtelse. - alliance: forbindelse.

306

honete: hæderlig. - raillerie: forhånelse, drilleri. - tegner: optegner, nedskriver.- tegner (...) an: skriver op.

307

Nairos: fornem kaste i Indien. - toer: vasker. - vare: advare. - polerede: civiliserede. - citere: anfører. - forekaste: bebrejde. - medisance: 548 bagtalelse.- derudover: derfor.- falsk: dårligt (udført).- har (...) ikke haft uden: har kun haft.

308

Guld-børs: pung med guldmønter. - Canaille: slyngel, »plebejer«. - Monte ricco: sp.: rige bjerg. - giorde (...) presenter: gav gaver. - salv. ven.: forkortelse for: salva venia, lat.: med tugt at sige, rent ud sagt. -noget andet: (eufemistisk:) ekskrementer.

309

formedelst: på grund af. - slag ved Burgs: B. er en sp. by nord for Madrid; noget slag her synes aldrig at have fundet sted. - Morer: maurere. - plante: efterkommer. - creaturer: der menes: lus. - Giek: nar. - i henseende til: på grund af.

310

daarekisten: galeanstalten. - depenserede: gav ud. - td. Guld: se n.t.s. 287. - pyramider: monumenter. - komme af vore lender: nedstamme fra os. - artig: morsom. - durchleuchtig: se n.t.s. 136. - ß: skilling, se n.t.s. 84. - insolente: uforskammede.

311

af lutter høflighed: ulønnet. - holde (...) noget till gode: bære over med. - daarlighed: tåbelighed. - artigste: mest dannede. - provincen: provinsen. - raserie: vanvid.

312

jeg jo kand: at jeg ikke kan. - jeg jo har: at jeg ikke har. - have gode veie: nok gå. - dislige: den slags. - effter den Tyrkiske maade: Holbergs uhjemlede påfund. - Constantinopel: siden 14. årh. i tyrkernes besiddelse.

313

canaille: rak, pøbel. - menagerlig: moderat. - expressioner: udtryk. - overgaars: forgårs. - hunger (...) haardt sverd: gl. da. ordsprog, Peder Syv nr. 4148, DgO VII,l (1983),s. 199.

314

drages: trækkes, »slås«. - passere for: anses for.

315

mile: l da. mil = ca. 7½ km. - snese: l snes = 20 stk. - capuner: se n.t.s. 304. - ærlig: »gode«, tiltale til jævn person (venligt nedladende). - Juan: alm. sp. navn.

316

artigt: morsomt, pudsigt. - junkere: dobbelttydigt: 1) (unge) adelsmænd, 2) lapse. - Philosophus: lat.: filosof. - bie: vente. - underholde: forsørge.

317

fortplante: forplante. - Hanreder: hanrejer, bedragne ægtemænd. - forsørge: dobbelttydigt: 1) brødføde, 2) tilfredsstille (seksuelt). - kommer af stand: bliver ude af stand til. - raisonnere: anstille betragtninger. - for curiositet: af nysgerrighed.

318

forsoret: forsvoret, svoret på det modsatte. - rart: usædvanligt.

319

Rosonobler: rosenobler; både eng. og sp. guld-r. var på komediens tid i omløb i Da.; de sidste var mindre værd end de første; værdien af l rosenobel lå omkr. 4 rigsdaler, se n.t.s. 11. - staae mig an: passse sig for mig. - Reputation: anseelse. - med condition: på betingelse af.

320

vederfaret: hændt. - Vaaben: våbenskjold med symbolske (heraldiske) figurer og tegn. - giver: giv (bydemåde tiltaleflertal). - er descendered 549 af: nedstammer fra. - Antonio (...) Ventoso: om de sp. navne, se n.t.s. 280.

321

Ahner: (adelige) forfædre. - Don Qvichotter og Don Sancho Pancher: fantast-ridderen Don Quijote er hovedperson i Cervantes' ridderroman-parodi af samme navn (1605-1615); den enfoldige Sancho Panza er D.Q.'s væbner og tjener. - stakkels: jævn, sølle.

322

skillerom: felt (i våbenskjoldet), se n.t.s. 320. - udtydningen: den symbolske betydning af de heraldiske figurer.

323

Velbaarne: titel til adelige personer. - Monsr og Madme: monsieur og madame, fr.: hr. og fru. - air: mine. - Laqvais: lakaj, tjener. - carossen: kareten. - (Borger-)nøkkerne: unoderne, manererne. - Porto-Chaise: portechaise, bærestol. - axel: skulder. - Sevilien: Sevilla. - grande mama: sp. el. fr.: bedstemor.

324

min hierte: min kære. - hun ivre sig ikke: hun (tiltale) må ikke vredes. - noget (...) at lugte till: indsnusning af dampe fra parfumer eller spiritus (som man bar på sig i »lugtedåser« indeholdende en lille, vædet svamp) benyttedes mod ildebefindende. - æstimerer: agter, respekterer. - Rettens middel: rettens repræsentant, øvrighedsperson à la »kongens foged«. - exeqvere: fuldbyrde.

325

den grønne stue: se n.t.s. 15. - Mohrland: morernes el. maurernes land i (Nord-)Afrika. - Casper Melchior Balthasar: de hellige tre kongers navne (se n.t.s. 332). - Ariel: navnet på en luftånd; Holberg har navnet fra J. Drydens bearbejdelse fra 1670 af Shakespeares The Tempest (da.: Stormen), trykt 1623. - Theophrasto Bombasto: hispanisering af de to lat. fornavne Theophrastus Bombastus, der bares af den berømte ty. læge, kemiker og mystiker Paracelsus (1493-1541). - Printz af Æthiopia: se n.t.s. 280. - det ord Bombasto: jvf. det da. ord bombast: tom svulst. - D. Maria: forkortelse for: Doña Maria, se n.t.s. 280. - den borgerlige Adelsmand (...) en kiøbmand (...) den Tyrkiske keisers Søn (...) till Paris (...) dotter: hentydning til Molières komedie Le Bourgeois gentilhomme (da.: Den borgerlige adelsmand, Den adelsgale borger) fra 1670; i resten af Do« Ranudo følges imidlertid den her refererede og kritiserede intrige fra Molières komedie. - inventionen: ideen, intrigen. - Mufti: muhammedansk ærkebiskop og minister. - Ambassadeur (...) Doctorens dotter: hentydning til et stykke i Le Theatre Italien (se n.t.s. 188): Arlequin Empereur dans la lune (fr.: Harlekin som kejser i månen) fra 1684 (bd. I i 1721-udg.).

326

Mayst: forkortelse for: majestæt. - Romerske troe: katolicismen; Ætiopien havde været kristent siden den tidlige middelalder. - scrupulere: have betænkeligheder. - han er sort: se n.t.s. 280. - jo vrager: ikke vrager. - som jo er: som ikke er. - gang-klæder: det tøj, man går i. -gier dem en god dag: »blæser dem et stykke«.

550

327

søge min Regres till: søge om godtgørelse hos. - igien: til gengæld. - hestedekke: der menes et hestedækken, der er beregnet til også at beskytte hestens hoved, og som derfor har huller til øjnene og hylstre til ørene, jvf. Pedros indtryk af D.R. i IV, 5 (s. 331). - Hvor: hvorledes.

328

Gripomenuser: nedsættende betegnelse for politi- el. retsbetjente. - skerv: se n.t.s. 287. - steg-vender: grill-kok. - Gribhomines: homines, lat.: mennesker. - med permission: med forlov; intimere beklædningsstykker burde ikke benævnes rent ud.

330

udfodrer: kræver.

331

dørkelse: dyrkelse. - Varulv: iflg. folketroen et menneske, der lejlighedsvis omskaber sig til et ulvelignende væsen. - schlafrok: slåbrok (af Schlafrock, ty.: sovefrakke). - om: så sandt som. - vederfaret: hændt. - creditores: kreditorer. - privilegier: fx. handelsmonopoler. - intercederer: lægger sig imellem, går i forbøn.

332

Melchior (...) Ariel: se n.t.s. 325. - David Georgius: navne fra den ætiopiske kongeslægt. - de hellige 3 konger: de østerlandske vismænd, der iflg. Matth. 2,1 bringer kong Herodes meddelelsen om Jesu fødsel.

333

Dronningen af Saba: se n.t.s. 145. - høj: neml. af stand og slægt.

334

eqvipage: udstyr, påklædning. - Tarter: »en farvet«; tatarerne var et asiatisk folkeslag. - snar: hurtig. - abit: lat.: han går bort. - Udtolker: tolk (og gesandt).

335

være krafftigt: have virkning. - svaghed: sygdom. - anslag: plan. - poenitentze: bod. - devotion: fromhed. - k.: forkortelse for: kong. - Nabocodonosser(s): Nebukadnezar, se n.t.s. 145; N. levede iflg. Dan. B. 4,31-34 i sindsforvirret tilstand syv år som et dyr blandt dyrene og ernærede sig af planter. - var betænkt paa: overvejede. - penitence: bod. - kongel.: forkortelse for: kongelige (neml. efter Nebukadnezar). - Resolution: beslutning. - kongel. Resolution: juridisk udtryk betegnende en af kongen udstedt lov el. forordning. - Sanct.: forkortelse for: sanctus, lat.: (den) hellig(e), i den katolske kirke betegner S. + navn en helgen, hvilket er absurd i forbindelse med Nebukadnezar.

336

Clericie: præsteskab. - Deputerede: udsendinge. - D. Olympia: forkortelse for: doña O., se n.t.s. 280. - disputere: argumentere. - extraordinair: særlig, usædvanlig. - ublue: utugtig, uanstændig. - Canonisation: ophøjelse til helgen. - fornemmelig: først og fremmest.

337

Excellence: tiltaletitel til fx. ambassadører og gesandter. - durchleuchtighed: durchlauchtighed, højhed. - Æthiopien (...) christne: se n.t.s. 280. - gaaer fra: afviger fra. - lærdom: troslære, trosgrundlag. - Portugisiske Jesuiter (...) Romeske sæde: jesuitterne udgør en munkeorden, stiftet af sp. Ignatius Loyola (1491-1556), der med kompromisløs 551 iver missionerede for Romerkirken (katolicismen) og bekæmpede enhver afvigelse herfra (»modreformationen«); portugisiske j. drev allerede i 16. årh. en missionerende virksomhed i Abessinien, der især var vendt mod muhammedanerne; det R. s. betegner pavestolen (den romer.-katolske kirkes hovedsæde). - passerer for: regnes for. - ende: formål. - anslag: anvisning, forslag. - conseqventer: lat.: som følge deraf. - Dronningen af Saba: se n.t.s. 145. - de hellige 3 konger: se n.t.s. 332. - endelig: når alt kommer til alt. - Sem Cham: Noas sønner omtales efter syndflodsberetningen i 1. Mos. 9,18 som Sem, Kam og Jafet. - Jacob: forveksling for: Jafet, se foreg. note. -Morer: maurere (arabere, afrikanere).

338

Erke-: øverste. - Velbhed: forkortelse for: velbårenhed, se n.t.s. 323. -Hillemænd: »bevar mig vel«. -fordrage: tåle. - residerer: bor (fornemt). - under linien: ved Ækvator. - svovel-stikker: datidens »tændstikker«, antændtes ved en glødende fyrsvamp.

339

Grand d'Espagne: se n.t.s. 280. - effter sit privilegium (...) kongen af Spanien selv: det hørte virkelig til grandernes ceremonielle forrettigheder at beholde hatten på i kongens nærvær. - prejudicere: skade. - D. Olympia: forkortelse for: Doña O., se n.t.s. 280. - et andet vist sted: (eufemistisk:) nødtørftshuset.

340

daare-kisten: galeanstalten. - seer igiennem fingre: bærer over.

341

pretensioner: krav. - narrisk: naragtigt. - forslag: anslag, plan.

342

heroisk: heltemodig. - fortryde paa: vredes over. - admirerer: beundrer. - ædelhiertighed: ædel tænkemåde, stolthed. - Velbrhd : forkortelse for: velbårenhed, se n.t.s. 323. - tillforn: hidtil.

343

mohrer: maurere. - Xeres de la Frontera: sydsp. by, hvor maurerne 711 slog den sp. kong Roderiks hær, hvilket blev optakten til deres indtrængen i Sp. - Svogerskab: forbindelse mellem familier i kraft af (fx. børns) ægteskab. - forliebte: forelskede. - Veirhane: person, der skifter mening el. holdning efter omstændighederne (drejer sig efter vinden) . - nøkker: manerer. - Fruer-piger: kammerpiger. - poleredt: civiliseret.

344

forbunden (nødsaget) (...) aarsags skyld: frasen angiver, at kvinden er blevet besvangret. - taler med en Spansk Jomfrue: det stive ceremoniel (også i kærlighed) var en kliché i komediens samtid. - for bryllupet: før brylluppet. - alterered: bestyrtet, bevæget. - insinuere: indynde. - forliebte viiser: elskovsviser.

345

besove: have samleje med. - skielmsk: lumsk, underfundig. - voldsom: voldelig. - Egteskabs Contracten: se n.t.s. 394.

346

heder: betyder. - u-billigt: urimeligt, uretfærdigt. - fundament: grundlag. - genereux: gavmildt, gæstfrit. - exem:: forkortelse for: exempel. - daarlige: tåbelige. - anslag: plan. - lyde: last, brist.

347

Bombasto: se n.t.s. 325.

552

348

mit hoved var op: op = oppe; jeg lever. - ivrede mig: blev opbragt, kom i affekt. - ikke er (...) lange hvile: ikke er til at spøge med. - mente: fortjeneste.

349

heroisk: heltemæssig. - Reputation: anseelse. - divertere: more, underholde. - Hofnar: se n.t.s. 295. - ærbar: alvorligt, seriøst. - staaer paa: står vagt om, værner, forsvarer. - Rosonobel: se n.t.s. 319. - Clienter: i det antikke Rom var c. jævnere borgere, der levede i et frivilligt afhængighedsforhold til en stormand (patron), som de ydede opvartning mod at blive beskyttet af ham. - Hillemænd: »du almægtige!«

350

Seine (...) Morland: vittigheden stammer fra Gherardis komediesamling (se n.t.s. 188), stykket Les Intrigues d'Arlequin (fr.: Harlekins intriger) II,17, hvor Harlekin, der spiller boghandler, belærer den unge Isabelle om, at Seinen flyder helt til Constantinopel, idet han påberåber sig sceneangivelsen i Bajazet »La scène est à Constantinople« (fr.: scenen [ikke Seinen!] er i C.), bd. II (1721-udg.), s. 484; »B.« er Racines tragedie fra 1672. - Scena: lat.: scenen, se foreg. note. - aasyn: ansigt. - staae (...) an: passe sig for. - og: også. - briller: se n.t.s. 303. - Svite: følge. - morer: maurere. - om Theatro: rundt om scenen. - presenter: gaver. - giør (...) grimacer: skærer, vrænger ansigter. - bukker: buk. - armbøsse: armbrøst; dette skydevåben var på komediens tid forlængst gået af brug (neml. efter krudtvåbnenes opfindelse, se n.t.s. 146). - skyder paa D. Ranudo: ideen til det grotesk fremmedartede, voldsprægede (hilse-) ceremoniel blandt abessinierne synes at stamme fra en portug. rejsebeskrivelse (som Holberg kendte) fra 1659 (geografisk ekstrakt heraf udg. på ty. 1670 og fr. 1672), forfattet af jesuitten og missionæren (se n.t.s. 337) Jeronimo Lobo (ca. 1595-1678), udg. Amst. 1728, bd. I, s. 29.

351

skielmsk: slyngelagtigt. - Romerske Religion: katolicismen, se n.t.s. 337. - Gemahl: ægtefælle (uanset køn).

352

Fasten: fastetiden = 40 dage op til påsken. - Notarius (...) Egteskabs contracten: se n.t.s. 394.

353

Valstedet: valpladsen, slagmarken. - men: eftersom, siden. - curieux: nysgerrig. - knepper: knipser. - alternere: veksler, udfører på skift. - Notarium: notarius, lat.: notaren (her bøjet i afhængighedsfald, fordi »til« styrer dette fald på lat.).

354

vivant: lat.: de leve. - omendskiønt (...) sammen: iflg. Chr. V's Danske Lov (1683), 3-16-3, var det en datter tilladt at gifte sig mod forældrenes vilje, hvis lovlige grunde ikke talte derimod. - udfodres: kræves. - exemplariter: lat.: eksemplarisk, til alm. afskrækkelse.

355

kiende (...) for: anerkende som. - banden: komplottet. - conspirerer: har svoret sig sammen.

356

comportere: opfører. - Si furiosus etc.: Si furiosi parentis liberi etc.: lat.: hvis børn af en afsindig fader osv., citat fra Romerretten; i 553 Corjuris (se n.t.s. 119) forekommer der en retsregel, der tillader børn at indgå ægteskab uden faderens tilladelse, hvis denne ikke er ved sin forstands brug: Codex Justinianus 5-4-25 (Corpus Juris Civilis II, udg.: Krüger, Berlin 1895, s. 197).

Den Stundesløse

359

Stundesløs (e): fortravlet, rastløs, geskæftig, som aldrig har tid (»stunder«).

360

Vielgeschrey: navnet er dannet af talemåden Viel Geschrei und wenig Wolle, ty.: megen larm og (kun) lidt uld, stort ståhej for ingenting. - Pige: tjenestepige. - Elsker: tilbeder, kæreste. - Oldfux: (egl.: gl. ræv), typefigur i fl. af Holbergs komedier, altid en pudsenmager. - Avanturier: aventurier, fr.: eventyrer, lykkeridder.

361

skiønne Materialier: velegnet stof. - rare: sjældne. - stoye: støje, larme, råbe op, tage på vej. - tvertimod: på den anden side. - at ansee: at se til. - ørkesløse: ubeskæftigede. - Lands-Dommer: se n.t.s. 266. - Hylden: den hylde, der i almuehjem løb langs væggene oppe under loftet, og hvorpå der anbragtes husgeråd. - klamrede (...) med: skældte ud på. - Smøre-brød: brødskive med smør. - saadan Væsen: så stor ståhej. - bredet: dækket. - en gammel Magister (...) brende op paa sit Kammer (...) ingen Varme meer behøvede: anekdoten fortælles om den gerrige medicinske professor Jacques Sylvius (1478-1555) i artiklen om ham i Bayles store Dictionnaire historique et critique (fr.: Historisk og kritisk leksikon) fra 1697 (Note A), der utvivlsomt er Holbergs kilde.

362

geskæftig: (tilsyneladende) travlt optaget. - Forgangen: forleden. - fattes: er der i vejen.

363

forklager dem: klager over dem, »sladrer« om dem. - iblandt: nu og da. - da: skønt. - Skilling: 1 skilling = 1/16 mark (se n.t.s. 216), i 1995-købekaft = ca. 1,50 kr. - uden de jo: uden at de. - klipper noget deraf: datidens mønter var af ædelmetal. - Forretninger: gøremål (noget at forrette).

364

Gifte-Kniif: en person, der mod betaling formidler kontakt mellem giftelystne enlige. - Discretion: dusør, salær. - biet: ventet. - bryde (...) over tvert: tage en rask beslutning og skride til handling. - tage (...) med en Trompf (trumf): overrumple. - komme noget til: blive forført (og evt. besvangret). - Postdag: dag, hvorpå post afgik eller ankom på steder uden daglig postforbindelse, ofte under stort ståhej; en dag med særlig (administrativ) travlhed.

365

Don Qvichot (...) vandrende Riddere: hovedpersonen i Cervantes' roman Don Quijote (1605-1615), der er en parodi på middelalderens 554 og 1500-tallets ridderromaner, bliver ganske fortumlet ved læsningen af disse og giver sig til at optræde som vandrende ridder i (mislykket) efterligning af heltene heri. - geskæftige Vædsker: humoristisk henvisning til oldtidens og middelalderens sygdomslære: humoralpatologien, der forklarede fysiske og psykiske anomalier ved en forskydning i den »naturlige« balance mellem de fire legemsvæsker: rød galde (lat. cholera rubea), sort galde (lat. melancholia), hjernevæske (lat. flegma) og blod (lat. sangvis). - fermentere: gære. - Blod (...) Blek, som løber om i Aarene: denne forklaring forudsætter til gengæld den moderne, på dissektioner og eksperimenter byggende fysiologi, der fortrængte humoralpatologien, nærmere bestemt den eng. læge W. Harveys epokegørende påvisning af blodets kredsløb (1628). - som elsker hende: som har elsket hende (og stadig gør det).

366

Hurtighed: snilde. - Credit: anseelse, bevågenhed. - hans Stand og Vilkor: hans sociale status og økonomiske stilling. - Knuden: vanskeligheden. - skrabe Penne-fieder: tilskære penne af gåsefjer. - Dintfass: ty.: blækhus.

367

Phedermesser: Federmesser, ty.: pennekniv. - Sandbüchs: ty.: sandbøsse; man strøede sand på det nyskrevne for at tørre blækket. - confereret med: sammenholdt med, korrekturlæst på grundlag af. - Klakken: kladden.

368

Døgenichter: driverter. - Rdlr.: rigsdaler, se n.t.s. 11. - Mark: se n.t.s. 216. - avanceret: komme videre. - Summa lateris: lat.: sidens sum. - hendt (...) The vand: hentet for 2 sk. te. - skilling: se n.t.s. 84. - Qvint: den femte og højeste streng. - Luth: i datiden alm. udbredt strengeinstrument af guitar-type (men med hvælvet kasse og knækket hals).

369

ß(l).: skilling, se n.t.s. 84. - Skriver: skriv (bydemåde flertal). -Skabehalse: fjolser, slyngler. - Lys: til at varme lakken, se flg. note. - Zignet: laksegl, hvormed man lukkede brevet. - Lak: se foreg. note.

370

Memoriam localem: lat.: stedsans (her bøjet i afhængighedsfald, fordi det er genstandsled i sætningen). - hen: henne. - Tipe: kaldenavn for høns.

371

Barbeer: de fleste barberer i Kbh. var tyskere på komediens tid, jvf. Mester Gert Westphaler. - Ich bin (...) nicht aufgestanden: ty.: jeg har allerede været her to gange i dag for at barbere herren, men herren var endnu ikke stået op. - Es ist (...) Wetter heute: ty.: det er et grusomt vejr i dag. - Ich weiss (...) passiret ist: ty.: jeg ved ikke, hvordan det dog er fat med verden, jo mere man lever, jo galere går det, man hører og ser intet andet end ondt. Herren har måske hørt, hvad der er sket i de sidste dage.

555

372

So will (...) begreiffen: ty.: så vil jeg da fortælle Deres Nåde det. En matroskone i Nyboder har på én gang bragt 32 børn til verden og var dog ikke tykkere end en almindelig gravid kvinde. Hvordan kan Deres Nåde begribe det?; historien om den mirakuløse børnefødsel kan være inspireret af en i samtiden verserende beretning om en holl. grevinde, der på én gang fødte 365 børn, der alle døde efter at være blevet døbt ligesom de i barberens historie; den aktuelle beretning er bevidnet af den fr. forfatter J.-F. Regnard i hans Voyages (fr.: Rejser) fra 1731, Oeuvres complètes (fr.: Saml. Skr.) udg.: Founier 1875, s. 467. - Dass ist (...) gleich darauf: ty.: det er så sandt, som at jeg står her, for jeg kan fortælle historien med omstændigheder (i enkeltheder). For børnene blev alle døbt, men døde straks derpå; se foreg. note. - Penge (...) Boel-svin: bonden betaler landgilde (se n.t.s. 81) til Vielgeschrey (der altså ejer fæstegods) pr. produceret enhed. - 2 pund Byg: l pund (rummål) byg kunne efter forskellige egne af landet variere fra 15 skæpper (= 2 tønder = ca. 280 l) til 36 skæpper (= tønde = 625 l). - Boel-svin: et svin, der er opfedet på stald (i modsætning til oldensvin, der søgte deres føde i skoven). - Drollen splide mig ad: Djævelen sønderrive mig. - Rdl: rigsdaler, se n.t.s. 11.

373

Tønden: 1 tønde byg = 139 l. - Capitels Kiøb: kapiteistakst, den årligt fastsatte gennemsnitspris på korn, anvendtes som beregningsgrundlag for afgifter. - Skat: godsejeren opkrævede skat hos fæstebønderne. - Landgilde: se n.t.s. 81. - Skab: (hud-)sygdom. - Klud: tørklæde. - gal i Hovedet: sindssyg.

374

Will der Herr (...) wiederkommen soll? ty.: vil herren, at jeg skal komme igen en anden gang? - biet: ventet. - Hillement!: »ih, du store!« - hvortil (...) appliceret sig: hvad har han beskæftiget sig med, lagt sig efter.

375

galante Exercitier: fine manerer. - Tutti: ital.: alle.

376

Cavalliers: kavalerer. - Bestilling: stilling, embede.

377

Det er artig: »det var pokkers«. - Adieu: fr.: farvel. - Scen. 7: scena, lat.: scene 7; denne scene synes modelleret over I,5 i Molières La Malade imaginaire (fr.: Den indbildt syge, dvs. Hypokondristen) fra 1673, der i det hele må regnes for forbilledet til Den Stundesløse« (se efterskriften s. 461f).

378

min hierte: min kære.

379

Jeronomi: lat.: Jeronimus'. - Snushane: nedsættende betegnelse for person, der gør kur til el. efterstræber en kvinde.

380

op paa Salen: op (i den store stue) ovenpå, på 1. sal, alm. rumfordeling i datidens to-etages huse. - Credit: bevågenhed, good-will. - optrække: narre. - stille (...) sig (...) an: lader, som om de er. - habile: 556 dygtige. - komme fort: vinder terræn. - Glorie: hæder. - Skiemstykke: kneb, streg. - insinuere: indynder. - Genie: karakter, naturel. - stoye: se n.t.s. 361.

381

Anslag: plan, intrige. - befodre: befordre, fremme. - Senat: lovgivende forsamling (fx. i det gl. Rom). - Fadder-Snak: passiar, sniksnak (egl. om faddernes snak i barsclstuen). - Machiner: intriger.

382

Anteigninger: kritiske bemærkninger, indvendinger. - iblant: nu og da. - føre sig (...) op: opføre sig, optræde. - lader: ageren. - overlegger: overvejer, gennemtænker, forbereder.

383

vel: gerne. - (en Time) for: før. - entretenere: underholde.

384

resolverer: beslutter. - disartigere: desto morsommere. - sætte en Pind for: hindre. - Geheime Raad: en fyrstes private rådgiver(e) i særlige anliggender. - bestemmer: sætter stævne. - Triple-Alliance: ved det (komiske) politiske billedsprog (jvf. »Senat«, s. 381) sigtes der her nok til Frankrigs forbund med Holland og England 1717 (triple: tredobbelt).

385

Proces: retssag. - blir Hovedet kruset paa ham: bliver han ør, forstyrret. - consulere: konsultere. - fortrædelige: brydsomme. - Rulle: rolle. -Og endelig en Barbeer: denne rolle kommer Oldfux ikke til at spille i den ældste bevarede, her gengivne (3-akts-)version; der kan da meget vel være tale om en reminiscens, der har overlevet fra en tidligere, opr. (sandsynligvis 5-akts-)version, se herom: Holbergs Komedier, udg.: J. Martensen VI (1899), s. 200-202. - Præparatorier: forberedelser, her: det nødvendige udstyr til forklædningerne.

386

omkom mig for selv: dræbte før mig selv. - det kand (...) spørges: der går ry deraf. - gaaer: gå (bydemåde flertal). - Exercerer: træner.

387

proponere: foreslå. - Kammer-junker: (lavere) hofembedsmand. - Jeg Peder Madsens ældste Plante (...) underdanige Griffel: om den retoriske stil, der her parodierende indstuderes (og senere praktiseres: II,2, s. 397), se n.t.s. 137 og 143. - Aabenraa: den kbh.ske gade Å. - angrasere: forvanskning af: engagere, rekommendere, anbefale. - Huld: gunst. - prima: første (fødte). - secunda: anden, næstældste. - accordere: overlade, bevilge (efter overenskomst). - overantvorde: overgive (i andens varetægt el. myndighed). - efter Sigt: efter forevisning (af forfalden veksel). - meriterende: fortjenstfulde. - Transport: overdragelse af fordring på et pengebeløb. - valore intrinseco: lat. el. ital.: i indre værd. - autorisered Sæddel: et på komediens tid nyt betalingsmiddel (udstedt 1713 pga. pengeknapheden under Store Nordiske Krig), hvis kurs var synkende, indtil sedlerne helt inddroges 1728. - Banco-Daler: sølvrigsdaler (se n.t.s. 11) = specie, Hamburgerbankens regningsenhed ved kursfastsættelse, tidens »hårde valuta«. - Stand og Vilkor: sociale status og økonomiske stilling. - svelge: »sluge«. -outrere: overdrive, »overspille«.

557

388

Eftertale: dadel, kritiske sladder. - fixeret: narret. - Invention: påfund, idé.- Jomfru(e): ugift kvinde af borgerlig stand. - Hocuspocus: streger, intriger, »numre«.

389

tilforn: allerede.

390

Forløsning(s): udfrielse. - pikker: banker (stærkt). - Alexander Magnus: den gr. (makedonske) erobrerkonge Alexander den Store (M. lat.: stor) 336-323 f.v.t. - Een maal Een: m. platty.: gange; den lille tabel.

391

Pebling Søen: Peblingesøen i Kbh. lå på komediens tid uden for voldene. - Laudabilem: lat.: rosværdigt (her bøjet i afhængighedsfald, fordi det er genstandsled i sætningen); første karakter. - Attestatz: teologisk embedseksamen. - modest: beskedent. - til beste: sparet op, »på kistebunden«. - alt: allerede. - sluttet: afgjort. - fattes: mangler.

392

skal have en god Dag: »kan rende og hoppe«. - fortryde paa: blive sur over. - tilforn: tidligere. - Salig: afdøde. - Haand: underskrevne bevis.

393

Rixdaler: se n.t.s. 11. - aparte: afsides, uden for øvrige personers hørevidde. - Almisse: velgerning. - i ligemaade: ligeledes. - Straten Junker: laps, døgenigt. - til: hos. - skikke: sende.

394

vist nok: helt sikkert. - for Ceremonie: pro forma, for et syns skyld. -Contracten sluttet: vielse ved notorialkontrakt var ikke på komediens tid brugelig i Da., derimod i Fr., hvorfor det forekommer i flere af Molières komedier, der også i denne henseende er Holbergs sandsynlige forbillede. - det skal have gode veye: det skal nok gå. - Snuushane: se n.t.s. 379.

395

efter tempo: i takt. - Tutti: ital.: alle. - Dypper: dyp (bydemåde flertal). - Skriver: skriv (bydemåde flertal). - Tienstlige: høflige, ærbødige.

396

Styli Novi: lat.: efter den nye stil, dvs. efter den i 1700 indførte gregorianske kalender, altså pedantisk i 1720'rne. - vil (...) paa Hovedet: vil hakke (...) oven i hovedet. - Feddermesser: Federmesser, ty.: pennekniv.

397

Sandbüchs: Sandbüchse, ty.: sandbøsse, se n.t.s. 367. - Parenthesis: gr.: parentes. - Claudatur: lat.: (parentesen) sluttes. - Forsikring: sikre overbevisning. - Patron: velynder, beskytter. - Moecenas: Maecenas (død 8 f.v.t.) fremtrædende og velhavende rom. ridder, kejser Augustus' ven og rådgiver samt - iflg. traditionen - social og økonomisk støtte for digtere som Vergil og Horats; heraf fællesbenævnelse (»en mæcen«) for beskyttere og ophjælpere af kunst og videnskab. -Paafuglen (...) Fiedre (...) Been: den forskruede lignelse med påfuglen findes i det anonyme værk, tilskrevet den østrigske prædikant Abraham a Santa Clara (1644-1709), Centifolium stultorum in 4:to oder 100 ausbündige Narren in Folio, lat.-ty.: Hundrede narre i folio (største bogformat), i kvartformat (bogens eget format) eller 100 558 eksemplariske narre i folioformat (»kæmpe-narre«), Nürnberg/Wien 1709, s. 180; om Leanders retoriske stil som »pedant«, se n.t.s. 137 og 143 og jvf. n.t.s. 387. - skiemmer: skammer. - Confererer: konferér (bydemåde flertal), se n.t.s. 367.

398

Meriter: fortjenester. - Vilkor: økonomisk stilling. - Fortun: lykke, held. - meriterende: fortjenstfulde. - Assignation: anvisning. - Obligation: pengeseddel. - valore intrinseco (...) Banco Daler: se n.t.s. 387. - Vindskibelighed: flid. - foretrækket ham adskillige: foretrukket ham fremfor adskillige. - efter min Skyldighed: sådan som jeg er forpligtet til.

399

Votre (...) Serviteur: fr.: Deres ydmygste og lydigste tjener (alm. brevafslutning). - sluttet: afgjort. - rester: mangler. - Eders Gunst: ærbødig tiltaleformel. - Sydskende Barn: fætter.

400

Regula Detri: kortform af: regula proportionum de tribus, lat.: regel om proportioner ud fra tre, den regneregel, der muliggør at bestemme den fjerde (ubekendte) størrelse i en proportion, når man kender de tre øvrige. - Regula Petri: lat.: Peders regel. - mandvoxen: mandbar, kønsmoden. - skraber: bukker, gør skrabud. - insinuere sig hos: gøre sin opvartning. - confererer: se n.t.s. 367 og 397. - besegler: besegl (bydemåde flertal), luk med (lak-)segl. - af Skrifterne: udskrifterne, adresserne udenpå. - suer: suger; skriverne slikker gåsepennene rene.

401

reputeerlig: standsmæssigt. - raisonered: anstillet betragtninger. - fornøyet: tilfreds. - slutter: beslutter. - Nieter: nitter. - Hoved-Bog: vigtigste regnskabsbog i dobbelt bogholderi. - Et Null (...) en Streg: den påtænkte kompliment grunder sig på et gl. da. ordsprog, Peder Syv nr. 7527, DgO VII,1 (1983), s. 357; pga. Leanders fortalelse opstår der en frivol pointe, som ejheller var ukendt i samtiden, jvf. Mikkel Hansen Jernskægs bryllupsdigt fra 1705 »Et Par Linier om de Tvende Tall l Og O«, Erik Sønderholm (udg.): Dansk barokdigtning I (1969), s. 450-452. - skatter: vurderer.

402

Salutem: lat.: hilsen (bøjet i afhængighedsfald, fordi det er genstandsled i sætningen). - annamme: modtage. - Morgengave: Leanders fejl for: fæstensgave, forlovelsesgave; M. er brudgommens gave til bruden på bryllupsmorgenen; ordet her understreger kontrasten til Peders replik i II,8 (s. 412). - Værer: vær (bydemåde flertal). - tør give min Hals paa: tør vædde min hals (dvs. mit liv) på. - Ruller: roller.

403

Subalterne: underordnede. - raisonnere: gøre vrøvl. - Tallerkener (...) Aske (...) med Sand: datidens alm. service var af tin, som ridsedes, hvis man brugte sand som skuremiddel. - formedelst: på grund af. - forliebt: forelsket.

404

ogsaa aldrig: heller aldrig. - der falder jo: der ikke falder. - falder (...) 559 ind: indtræffer. - Lykke: skæbne (god el. dårlig). - Notarius: notaren, se n.t.s. 394. - vel grundet: velfunderet. - Tønder: se n.t.s. 372. - Strygmaal: strøget mål, så at kornet danner en vandret overflade i højde med tøndens overkant. - Rixdaler: se n.t.s. 11. - i Topmaal: med »top« på.

405

om en Hals: fortabt. - løber: løb (bydemåde flertal). - paa Døren: af sted. - Fort: straks. - Sladerhank: sludrebøtte.

406

Catalogus: lat.: katalog, fortegnelse. - Lin-Klæder: undertøj. - Stykke: handling, streg.

407

skikke mig derudi: finde mig i det. - Fristelse: knibe.

408

Hillemend: »hold da op«. - Discours: samtale, snak.

409

endelig: når alt kommer til alt. - Hillemend: »ih, du store!« - dette forbandet Tøy: det for en fordømt sag, »det for noget pokkers noget«.. - tilforn: i forvejen. - fortryde paa: tage (ham) det ilde op. - fortrædeligt: plagsomt, brydsomt. - Proces: retssag.

410

Habilitet: dygtighed, snilde. - Rixdaler: se n.t.s. 11. - endelig: ubetinget. - uden at jeg vil sætte (...) op: med mindre jeg udsætter. - Straa-Junker: laps, spradebasse.

412

styrter: falder død om. - gallant: flot, med en undertone af: letfærdigt, udfordrende. - Morgengave: se n.t.s. 402.

413

synderlig: særlig. - synderlig Himlens Direction: satire over den forlorne højtidelighed i forbindelse med datidens konventionelle frierier. - Direction: styrelse. - Fruentimmer: kvinde. - uroest: uden at rose mig (for fromhed). - læse: bede. - tage paa hendes Bryst: der er her ikke udelukkende tale om en for frieren kompromitterende grovhed, men også om en gl., på komediens tid forældet, ceremoni af fr. oprindelse, der markerede den nyforlovede mands første legitime »frihed« over for sin tilkommende og samtidig udtrykte mandens hyldest til kvindens skønhed, se herom Kr. Nyrop i Dania X (l903), s. 142f.

414

spiller: leger, med frivol bibetydning: kopulerer. - Sænge-Kammer: soveværelse.

415

Hillement: »halløjsa!«

416

consulere: konsultere, rådføre. - consulere alicui: lat.: at rådgive én (hensynsfald). - saa og: således også. - consulere aliqvem: lat.: at konsultere én (afhængighedsfald). - Ortographien: retskrivningen. - confunderer: sammenblander. - Syntax(i): ordføjningslære (det opr. gr. ord er bøjet på lat., i ablativ, fordi »med« styrer abl. på lat.). - Ortographia (...) scribendi: lat.: ortografien er den kunst at skrive ordene rigtigt. - rørt om: berørt, omtalt. - non ortographiam sed phrases corrigo: lat.: jeg retter ikke ortografien, men vendingerne. - lovlige: prisværdige (af ty. löblich). - Fundatzer: regler, bestemmelser.

417

Artikler: punkter (i en sag). - in Foro Theologico: lat.: for den teologiske 560 ret, den kirkelige domstol. - Den Rommersk Ræt: romerretten, se n.t.s. 119. - in libros (...) paragraphos: lat.: i bøger, kapitler og paragraffer (afsnit). - codicem (...) novellas: lat.: betegnelser for forskellige dele af Romerretten (bøjet i afhængighedsfald, fordi de er genstandsled i sætningen), se n.t.s. 119. - mig uvidende: uden at jeg har vidst det. - allarmeret: oprørt. - Lucifer: Djævelen.

418

have bedre klem: være vægtigere og mere virkningsfuldt. - den Spanske Maade: påhittet kan være lånt i Regnards komedie Les Filles errantes (fr.: De vildfarne/omstrejfende piger) fra 1690, »scene de commissaire«, i den ital. skuesp. og dramatiker E. Gherardis af Holberg kendte samling af ital.-fr. komedier Le Theatre Italien (1691-1697), bd. III s. 31f i 1721-udg. - compendieux: kortfattet.

419

forbandet Tøy: »pokkers noget«. - Tvi: lyd-ord, der angiver spytning.

420

Parinthesis: parentes. - Claudatur Parenthesis: lat.: parentesen sluttes. - tracteret: behandlet. - Contra-stevne: stævne den stævnende for retten for at gøre modkrav gældende. - Antestaminor: lat.: du vil blive indkaldt som vidne; i det antikke Rom indstævnedes vidner med dette ord, idet man berørte deres øre, - skyder (...) til: fører som. - driver (...) paa Dørren: smider ud.

421

intet: ikke. - liderlig: på skændig vis. - Du skal ikke troe: du kan ikke forestille dig.

422

Um verzeihung (...) einzugehen: ty.: om forladelse, nådige herre, at jeg tager mig den frihed at gå ind. - Ich darfte (...) zu driestig: ty.: jeg turde ikke banke på, Deres Højvelbårenhed, thi det ville være alt for dristigt. - Es ist mir (...) verrichten habe: ty.: det er blevet mig sagt, at herren skal have meget at forrette (bestille). - Behüte Gott (...) Hochwohlgebohrenheit: ty.-lat.: Gud bevare mig, velbårne herre, tværtimod, tværtimod, Deres Højvelbårenhed. - Slig Titel (...) ikke: Højvelbårenhed var tiltaletitel til personer af høj rang. - Sie sagen (...) dass nicht: ty.: sig ikke det, Deres Nåde, sig ikke det. - Der Herr (...) studirter Man: ty.: herren må ikke forivre sig, (men) betænke, at jeg er en studeret mand, en studeret mand.

423

Bedencke doch (...) verstehe: ty.: betænk dog, Deres Velbårenhed, at jeg forstår over 24 sprog. - ligesaadan Kompen forgangen: lignende kumpan (fyr) forleden. - Es ist (...) Geburth: ty.: men sådan er det ikke med mig; jeg vil ikke rose mig selv, men jeg er en dygtig mand og en adelsborger af fødsel. - Patricius: lat.: adelsborger, patricier; i antikkens Rom medlem af gl. rom. adel, senere i Europa blot medlem af fornem (adelig el. borgerlig) familie. - Unterthäniger (...) Fräulein: ikke helt fejlfrit ty.: underdanige tjener, nådige frøken. - Ich bitte (...) abgeleget habe: ty.: jeg beder underdanigst om forladelse, at jeg ikke har gjort min opvartning før. - Alle Menschen (...) Gnädige Fräulein?: ty.-lat.: alle mennesker må indrømme mig, at jeg har 561 usædvanlige kundskaber. Deres Nåde kan let forstå, at en, der har studeret i Wittenberg (osv., se flg. note) foruden ved mange gymnasier. Jeg siger, Deres Nåde kan let forstå, at en, der har frekventeret så mange universiteter, må have usædvanlige kundskaber. Er det ikke sandt, nådige frøken? - Wittenberg (...) Zerpst: af de byer (og andre lokaliteter), Oldfux opregner, var på komediens tid kun Wittenberg, Helmstad (fejl for: Helmstedt), Prag, Leipzig, Rostock, Königsberg, Nürnberg, Heidelberg, Krakau (Kraków), Tübingen, Frankfurt an der Oder og Kiel universitetsbyer; Uri, Schweitz (vel fejl for: Schwyz) og Unterwalden er de ældste kantoner i Schweiz, uden universiteter; Grabenhagen (fejl for: Grubenhagen), Landau og Zerpst (fejl for: Zerbst) er tyske småbyer uden universitet; universitetet i Frankfurt am Main er fra 20. årh., og nogen Frankfurt an der Mose (vel fejl for: Mosel) har aldrig eksisteret! Opregningen synes at bygge på fonetiske og geografiske associationer. - &c: kort for: et cetera, lat.: osv.

424

Verzeihen sie mir (...) Arithmetica: ty.-lat.: tilgiv mig, højvelbårne, dydige hr. patron (dvs. velynder)! Betænk, at jeg har holdt over 50 forelæsningsrækker både for snævre og for de snævreste kredse, i praktik, didaktik (dvs. pædagogik), taktik, homiletik (dvs. prædikelære), eksegese (dvs. bibelfortolkning), etik (dvs. morallære), retorik (dvs. veltalenhed), oratorik (dvs. talekunst), metafysik (se n.t.s. 210), kiromanti (dvs. kunsten at spå ud fra håndfladens linjer), nekromanti (dvs. kunsten at spå ved at fremmane dødes ånder), logik (se n.t.s. 210), »talismanik« (vrøvleord, dannet i overensstemmelse med de omkringstående »videnskaber«; kunsten at bruge talismaner, dvs. amuletter, til magiske formål), retsvidenskab, »parasitik« (ny »vrøvlevidenskab«, kunsten at »nasse«), politologi, astronomi, geometri, aritmetik. - Chronologica (...) Practica: lat.: kronologi (dvs. lære om tidsfølge), horoskopi (dvs. stjernetydning), metoskopi (dvs. kunsten at aflæse en persons karakter el. skæbne af pandens el. ansigtets træk), fysik, både teoretisk og praktisk. - Uber institutiones (...) Wissenschafften: ty.-lat.: om (forskellige navngivne dele af) romerretten, se n.t.s. 119), naturretten (se n.t.s. 270), borgerretten (el. titel på romerretten, se n.t.s. 119), stadsretten, lensretten, folkeretten, »den lille ret« (se flg. note) og lignende videnskaber. - jus jusculum: sammensat lat. ord af Oldfux' opfindelse, af jus: ret, lov + jusculum, der dels kan være diminutiv (angivende formindskelse) af jus (altså: »lille ret«), dels kan betyde: suppe! - Ihro Gnaden (...) Kerl ich bin: ty.: Deres Nåde må ikke forivre sig, jeg er kommet her i god hensigt for at tilbyde min ringe tjeneste, fordi jeg hører, at herren skal have meget at forrette. Når jeg først kommer til forretninger, vil De se, hvad for en karl jeg er. - Landsmænd: her: tyskere.

562

425

Ich verlange (...) par honeur: ty.-fr.: jeg forlanger for min tjeneste intet andet end den blotte kost, for jeg tjener for ærens skyld, for ærens skyld (dvs. gratis, ulønnet). - Ich will (...) zu schreiben: ty.: Jeg vil forpligte mig til på ti minutter at skrive et helt ark papir. - Sehen sie (...) versprochen war: ty.: se engang, Deres Velbårenhed. Jeg har fuldført det hurtigere end (det) var lovet. - beklakket: fyldt med blækklatter el. krimskrams. - ß: skilling, se n.t.s. 84. - sat (...) ud: sendt ud for at chikanere.

426

altereret: ophidset, bragt fra koncepterne. - retirerer mig af Huuset: lister mig ud af huset. - Invention: idé, påhit. - Fortred(er): genvordighed(er), bryderi.

427

endelig: bestemt. - ynker mig: har (og ytrer) medlidenhed med mig. - staaer (...) paa Pinde: er parat til at gøre hvad som helst. - Monfrere: fr.: min bror. - færdig at: lige ved at. - Seigr.: kort for: seigneur, fr.: hr. - Langspræck: nederty.: Langsnak. - Proces: retssag. - Kiøbmagergade: en af de længste gader i datidens Kbh. - overgaar: i forgårs.

428

Monfr.: kort for: monfrère. - haaber: antager.

429

Skolemester: bogholdere havde traditionelt bijob som regnelærere. -den anden Dag: i morgen. - Education: opdragelse, dannelse.

430

af Drømmen: ud af vildfarelsen. - kommer: kom (bydemåde flertal). - friste: prøve. - Regela St.Petri: forkert lat.: Sankt Peters regel; Pernille forveksler med Regula Petri (Detri), se noter t.s. 400. - 16 Ahner: for at regne sig til gl. da. adel måtte man kunne dokumentere otte adelige forfædre (aner) på fædrene og otte på mødrene side.

432

Tøy: forvirrede »hurlumhej«. - Jonam Candidatum: lat.:Jonas kandidat; her bøjet i lat. afhængighedsfald, fordi ordene er genstandsled i sætningen; der har aldrig kunnet aflægges kandidat-(universitets-) eksamen i bogholderi. - min udi (...) indlemmelse: min indlemmelse i Deres familie; kancelli- el. preciøs (»ziirlig«) stil. - i sær: hver især, individuelt.

433

min Bror-Søn Thomas: skal jo være: Peder; derimod hedder den naragtige og uheldige frier i Molières Le Malade imaginaire (se n.t.s. 377) Thomas (Diafoirus); Holbergs navneforveksling må derfor opfattes som et afgørende argument for denne komedies status som forlæg for Den Stundesløse, se efterskriften s. 462. - foretrækked ham (...) unge Personer: se n.t.s. 398. - besynderlig: især. - Straten-Junker: laps, drivert. - halvdeels: halvvejs.

434

overlagt: overvejet, gennemtænkt. - falder: bliver, vil forekomme.

435

Bedemands Stiil: bedemændene havde som opgave at fremsige invitationer til og bønner ved begravelser, bryllupper og andre kirkelige familiefester, og de betjente sig herved af en række faste formularer, der kunne forekomme uforståelige for lægmand. - artig: smukt. - uden: andet end. - tilforn: allerede.

563

436

taler (...) hen i Taaget: vrøvler. - griber sig (...) an: anstrenger sig. -Vellyst: luksus.

437

Haarhue: tætsluttende hue med påmonteret pynt, båret af brude blandt almuen.

438

i sær: se n.t.s. 432. - angenem: behagelig. - det unge Menneske: den unge pige. - caresserer: kærtegner. - Svoger: en person, hvormed man er i familie gennem (fx. børns) ægteskabsforbindelse.

439

at sige Monsieur til Alting: at sige »M.« til alle; den fr. tiltale M. (= hr.) brugtes - efterhånden også i borgerskabet (tredjestand) - mere og mere mellem sociale ligemænd. - skiemme mig ved: skammer mig over. - reputerlig: passende, anstændigt. - Pesten: p. i 1711 bortrev 1/3 af Kbh.s befolkning.- falt (...) ind: indtraf.

440

Laptaske: nedsættende betegnelse for ung kvinde.

441

Koglerie: trolddom. - Jeronimi: lat.: Jeronimus'. - Seign: kort for: seigneur, fr.: hr. - Pudsenmaker: pudscnmagcr, gavtyv. - Unge Person: unge mand. - Ovidii Metamorphosis: se n.t.s. 167. - kommen: blevet virkeliggjort.

442

kiender (...) igien: genkender. - hocus pocus: intriger, »streger«. -Alexander Magnus: se n.t.s. 390.

443

examinere: undersøge. - med Kaaldsindighed: roligt. - Desperation: fortvivlelse. - Capitain: leder, anfører. - blive mægtig: komme i besiddelse af. - Compagnie: samling (egl. troppeafdeling).

444

Estime: agtelse. - attraaer: ønsker, begærer. - skikkelig: ordentlig. -Ingen veed (...) Foden: gl. da. ordsprog, Peder Syv nr. 6159, DgO VII,1 (1983), s. 293. - covere for: indestå for.

445

prostitueres: gøres til grin, kompromitteres. - Nidkierhed: iver i tjenesten.

446

trækkes: strides. - fattige: ordet er dobbelttydigt: 1) fattige, 2) stakkels. - gak til Bloksbierg: gå ad Helvede til; B. er navn på det bjerg (i Harzen), hvor hekse iflg. overtroen mødtes (med Fanden) St. Hans nat (23. juni) el. Valborgs nat (30. apr.). - Rixdlr.: rigsdaler, se n.t.s. 11. - lagt mig til gode: sparet op. - recommandere: anbefale. - Information: undervisning, se n.t.s. 429.

447

Adieu: fr.: farvel. - prosit die Malzeit: ty.: velbekomme. - Spectatores: lat.: tilskuerne. - Af dette (...) gang fuldkommen: ligesom i Ulysses er epilogen/moralen udformet i Bording-strofer, se n.t.s. 205. - passere: regnes. - og: også, ligeledes. - baadet: gavnede, vandt, opnåede. - vittig: forstandig. - For: fordi. - Hurtighed: energi, aktivitet.

448

Jeg bryder Iis: jeg baner nye veje; illusionsbrud, eftersom »jeg« her kun kan være Holberg selv; sml. I,1 (s. 361), hvor illusionen opretholdes.