Holberg, Ludvig Jeppe paa Bierget

Jeppe paa Bierget

79

Bierget: hvilken lokalitet der kan være sigtet til med dette stednavn har været omdiskuteret, men intet forslag har kunnet opretholdes med sandsynlighed (jvf. Carl S. Petersen: Holberg i Sorøegnen, (1924), s. 5-10); der er da blot tale om en opdigtet (fiktiv) landsby et sted på Sjælland.

80

M.: forkortelse for r.: Monsieur: hr. - Gram (...) Schou: navnene på de skuespillere, der medvirkede ved komediens førsteopførelse. - Mad.: forkortelse for fr.: Madame: fru.

81

Herret: herred, landområde under samme (juridiske, delvis også kirkelige) administration. - Hr. Poul: præsterne betegnedes i sognet med hr. + fornavn. - Land-Gilde: fæstebondens afgift til herremanden (godsejeren) for brugsret til jorden. - Offer: menighedens foreskrevne pengegave til præst og degn ved højtiderne, reelt en kirkeskat. - Boeskab: indbo, bohave. - strøg sig om Munden: udtryk for forlegenhed. - Ridefogden: herremandens godsforvalter. - Ritualen: bog indeholdende forskrifter for gudstjenesten og for kirkelige handlinger; her gælder det vielsesritualet, som citeres i den flg. sætning. - derimod: på den anden side. - Fæstebrev: kontrakt mellem fæstebonde og godsejer; herved fastsættes fæsterens brugsret til jord 507 og gård samt størrelsen af hans modydelser (landgilde, se n.t.s. 81 ovenf., og hoveriarbejde). - reverenter talt: rent ud sagt. - Crabask(en): pisk af flettede læderremme. - smørres: prygles. - Fæhund: fæhoved, slyngel (egl.: hyrdehund). - her ind: kom her ind (nemlig på scenen, altså strengt taget et illusionsbrud).

82

foruden: uden. - du Skabhals: dit fæhoved, dit fjols, din slyngel. -Polsk Dantz: folkelig runddans. - Miil: l da. mil = ca. 7½ km. - Hanrej: ægtemand, hvis hustru er ham utro. - Froekost: morgenmad. - Lucifer: Djævelen. - under Malicien: i (land-)militsen, hvor bønderne aftjente deres værnepligt; Holberg lader Jeppe sammenblande med: Malke (dvs. ondskab); i datidens militær var fysiske straffe almindelige. - Beest: dyr.

83

vittig: klog, forstandig. - Moons: Mogens. - Corasie: mod. - endogsaa ikke: ikke en gang. - Horn: hanrejer sagdes at bære horn i panden som et synligt tegn på deres skam. - offrer ham (...) Hellige-Dage: giver ham hans offer (se n.t.s. 81) til højtiderne (jul, påske, pinse). - da: skønt. - spidige: spydige, hånlige. - holde ringeste Tone: degnen fungerede som forsanger under gudstjenesten. - støbe et ærligt Voxlys: et vokslys, hvis kvalitet svarede til den betalte pris; det hørte til degnens pligter at støbe alterlysene. - Formand: forgænger. - tog Troen (...) tolv Degne: som forsanger kunne han ved afsyngelsen af salmen »Vi troe allesammen paa een Gud« (Luther, 1524, Den danske salmebog (1953) nr. 362) holde tonen på »Vi« længere end tolv andre degne. - bryde over tverts med: gøre op med. - som Nille: medens Nille. - skille Trætten: afgøre striden.

84

for en ß. Brendeviin: en ß = en skilling = 1/16 mark = 1/96 rigsdaler; skillingens købekraft i 1995-mønt er ca. 1,50 kr.; til gengæld var snapsen (»brændevinen«) ulige billigere, da sprit til konsum ikke beskattedes særskilt. - paa Borg: på kredit. - sagte: sagtens, nok. - Skam der har: »jeg har skam ingen«.

85

tinge to ß af: få nedsat prisen med to skilling. - Kiøbmandskab: ærinde. - kandstu: kan du. - endelig: vel nok. - dricker ham til: smager af hans glas (således gjorde kroværter efter gl. sædvane). - Singot: skål (egl. en velsignelse). - som en Skielm: som en snyder, slyngel (Jeppe mener: for stor en slurk).

86

eeneste Skilling: én-skilling(smønt). - &c: etc., et cetera, osv.; drikkevisen anføres kun med sin optakt, da den åbenbart har været alm. kendt. - af Sigte: af syne. - staar mig for Vejen: står i vejen for mig.

87

lumpen: sølle. - fort: af sted. - Drollen skal splide jer ad: Djævelen skal splitte jer. - Carnalier: slyngler. - saa mari: mild ed (af Jomfru Marias navn), »pokker tage mig«. - Bestier: (vilde) dyr. - Skabhalse: fjolser, slyngler. - Hors: hest. - borge: give på kredit. - Styver: toskilling. 508 - sagt: sagte, se n.t.s. 84. - borge (...) dricker (...) Ordsproget: ordsproget lyder: Man kan borge en mand et glas øl, medens han drikker det; Mau nr. 954.

88

forsvoret at: afsvoret. - bage en Skielm indvortes: varme en slyngel indvendig. - Coratie: mod. - Liden Kirsten (...) Ord: forvanskning af optakten til folkeviserne »Harpens Kraft« (DgF 40 D) og »Jomfruen i Hindeham« (DgF 58); skiendeligt (i st. f. første folkevises »skiemptis«: spøgende) betyder: skændeligt, sjofelt. - Peteheia, Polemeia: omkvædsord uden egl. mening. - Acker-Mær: plovhest. - Racker-Hund: »køter«. - Abelgraa: abildgrå, gråskimlet.

89

Bass og Fiol: kontrabas og violin, evt. basfiol: kontrabas. - er giort over: handler om. - smuk: skikkelig, »flink«. - Jorden dricker Vand (...) ligesaa: denne visestrofe om »kosmisk tørst« er i den såk. anakreontiske tradition, der nedstammer fra den gr. lyriker Anakreon (ca. 570-465 f.v.t.), og hvori vin, fest og elskov besynges.

90

Mir zu: ty.: skål med (el. for) mig. - Godtaar: skål (omtydning af godt-år til god-tår). - Ich tank (...) haal, dat ist: platty.: jeg takker dig, Jacob, drik kun, så at Djævelen henter dig, det er. - Malicien (...) Sprog: se n.t.s. 82; hærens kommandosprog var ty. - Companen: forvanskning for: kampagnen, felten. - hengt (...) løb bort: der var dødsstraf for at desertere. - Vissmar: under Store Nordiske Krig (1701-1721) blev byen W. i Mecklenburg indtaget af danske tropper (1716). - fik Pardon: blev benådet. - saa Nær (...) mangen Mand: mange redder sig på et hængende hår; gl. ordsprog, Peder Syv nr. 6588, DgO VII, l (1983), s. 313. - Auction (...) Heede: A. er forvanskning for: aktion, slag; under Store Nordiske Krig kan der være tale om enten slaget ved Helsingborg 1710 eller slaget ved Gadebusch i Mecklenburg 1712, begge endte med da. nederlag.

91

Psalme: forvanskning for: salve. - om jeg sagde: for ikke at sige. - Dass ging fordyvled zu (...) in dat Slag: platty.-da.: det gik forbandet (hårdt) til, Jacob, du kan vel huske det? Jeg kan ikke nægte, at jeg var bange i det slag. - Døden er haard at gaae paa: gl. ordsprog, Mau nr. 1558. - Davids Psaltkar: forvanskning for: Davids Psalter, Salmernes Bog. - cujonere: underkue. - bastenere: prygle (med stok) under fødderne. - In Leipsig var en Mand (...) Fru: fejlfuldt ty.: i Leipzig var der en mand (...) I L. var der en kedelig (sølle) mand (...) Manden han tog en kone; en ty. studentervise. - &c: etc., et cetera, osv.

92

overvælde sig: beruse sig. - Næring: bestilling. - Hundsvot, Caronie: grove skældsord. - Beest: dyr. - Carnalier: slyngler. - Skuster: skomager (af ty.: Schuster). - Drolen far efter mig: Fanden tage mig. - som en Tyrk: uærligt.

509

93

lader sig ansee: tegner. - 5 Mark: se n.t.s. 84. - vil have Sædekorn: i dårlige tider måtte godsejeren forstrække sine fæstebønder med sædekorn (korn at så med, udsæd). - Comoedie: (også:) puds. - Inventioner: påfund. - divertere: more, underholde.

94

artigt: morsomt. - Positur: tilstand. - hvad gielder, at: hvad skal vi vædde på, at. - stille (...) an: lade som om. - exeqveret: udført. - underlig: forunderlig. - har icke uden: får kun. - Anslage: ideer, planer. -slæber (...) fører (...) legger: slæb, før, læg (bydemåder flertal).

95

Gyldenstyckes: af silkestof med indvævede guldtråde. - for Stoelen: over stolen. - gnicker: gnider. - nok: endnu en gang. - Drolen splide mig ad: Fanden sønderrive mig. - disputere mig: tale mig fra. - at jeg jo er: at jeg er.

96

vederfaret: hændt, sket. - Sal: Far: salig (afdøde) far. - Døden (...) haard at gaa paa: se n.t.s. 91. - disputere: diskutere. - faa Horn: se n.t.s. 83. - besynderlig: især. - staar mig for Hovedet: bekymrer mig. - hverken hungrer eller tørster: Matth. 5,6. - iligemaade: ligeledes. - færdig: lige ved. - skickelig: ordentlig, respektabel. - Restantz: restance, gæld, nemlig for afgifter, fæstebonden var godsejeren skyldig, se n.t.s. 81.

98

slaar: skal eller bør slå. - Koglerie: hekseri.

99

Bremmerholms Arbeid: krybskytten straffedes med tvangsarbejde på B., som var orlogsværft, dvs. flådens værft el. værksted. - til Jacob Skoemagers: hos J.S. - besværer: besværger, beder indtrængende. - upasselig: syg.

100

henge (...) op: hænge. - Qvid tibi (...) Frater: lat.: hvad synes dig, hr. broder (kollega)? - divertere: underholde, fornøje. - heldst gider hørt: mest har lyst til at høre. - Livstycke: yndlingsmusik(stykke). - tilforn: tidligere.

101

Birke-Dommeren: dommeren i et birk (retskreds); som sådanne ansattes på Holbergs tid ofte ustuderede personer. - Griller: fikse ideer. - kastede sit Vand fra sig: lod sit vand, urinerede. - Flod: oversvømmelse. - sagde sig at ville døe: sagde, at han ville dø (den lat. konstruktion akkusativ med infinitiv). - det gemeene Beste: det fælles bedste, almenvellet.

102

Gravene: voldgravene. - Exempel af en anden Historie: en anden historie som eksempel. - Edelmand: adelsmand. - tog afsted: tog på veje. - engang saa stort: dobbelt så stort. - varede alle ad: advarede alle.

103

Domine Frater: hr. broder, hr. kollega. - forestillede ham: viste ham (det urigtige i). - Daarlighed: tåbelighed. - forfaren: erfaren. - underlig: særlig. - staa (...) an: passe sig for. - klog: normal.

105

Suite: følge. - Miød: stærk drik fremstillet af gæret honning. - Canari Sæk: sekt, sød vin fra De Canariske Øer. - Skraaler: skrål! 510 (bydemåde flertal); drikningen ledsagedes blandt personer af lavere stænder ofte af høje råb. - blæses i Trompetter: drikningen ledsagedes hos de højere stænder ofte af trompetfanfarer.

106

pass op: vågn op og se at komme i sving. - nok: endnu. - Carnalie Sæk: sammenblanding af »Canari Sæk« (se n.t.s. 105) og »Ca(r)nalie« (: slubbert, slyngel). - i Særdeleshed: ud over lønnen. - Rdr.: rigsdaler, se n.t.s. 11 og 84. - færdig at: parat til at. - storagtig: overlegne.

107

henge op: hænge. - oppebaaret: fået. - Baslementer: håndkys; folkelig forvanskning af fr.: Je vous baise les mains: Jeg kysser Deres hænder. - got Kiøb paa: rigeligt af. - stryge (...) om Munden: smigre. - igien: til gengæld. - Betjentere: tjenere. - Abner (...) Roland (...) Hiertet: i 2. Sam. (i GT) berettes det, at Davids hærfører Joab dræber Sauls hærfører Abner med et stik i maven (3,27), og på samme måde dræber Joab den judæiske konge Amasja, kun i sidste tilfælde under foregivelse af at ville hilse ham som »Broder« (20,9-10); Roland hører til sagnheltene omkring Karl den Store (o. 800); om Rolands bedrifter fortælles der bl.a. i det fr. Rolandskvad (fra 12. årh.) og i den da. Karl Magnus' Krønike (fra 15. årh.). Jeppe foretager altså en flerfoldig sammenblanding. - Staar: stå (bydemåde flertal). - hvor: hvordan. - Rifogden: ridefogden er den forklædte lakaj Erich (sml. V, 6). - Geheng: bælte eller skulderbånd til våben.

108

Rigsdaler: se n.t.s. 11 og 84. - Krusedoller: krusede manchetter, evt. kniplinger. - Silke-Pung (...) Haaret: net af silke til at samle nakkehåret i.

109

fort: straks. - allehaande: alt muligt, »lidt af hvert«. - Pardon: (mulighed for) benådning. - omgaaet med: behandlet. - med Tugt at sige: rent ud sagt. - Junckere: fornemme, evt. adelige, herrer. - igien: til gengæld, derimod. - Skab: sygdom. - Koglerie: blændværk, illusion.

110

Abraham og Eva (...) første Forældre: sammenblanding af 1) Adam og Eva, der iflg. skabelsesberetningen i 1. Mos. 1-3 var de første mennesker, og 2) Abraham, der i GT figurerer som det israel. folks stamfader. - føde: skaffe føden til. - forliebt: forelsket. - tar dig hende saa an: i den grad tager hendes parti, drager omsorg for hende.

111

slaar (...) Øjene (...) af: tager blikket fra. - forliebt (...) Viise: elskovsvise. - Polsk Dantz: se n.t.s. 82. - alt: allerede. - dygtig: fast. - Raillerie: hån, spot, drilleri. - Fører, fuldender: før, fuldend (bydemåder flertal).

112

Carnali Sæk: se n.t.s. 106. - Abraham i Paradis: A. forveksles påny med Adam, se n.t.s. 110; der sigtes til beretningen om syndefaldet og om Adam og Evas uddrivelse af P. i 1. Mos. 3. - Hanrej Hat: se n.t.s. 14. - stacket Tid: kort tid. - Guldenstyckes: se n.t.s. 95. - reverenter talt: rent ud sagt. - beseglet: besat. - fodre: fordre. - en L.: en lort. - vederfare: hænde, ske. - slumme: slumre.

511

113

een Giek: dum. - optagen: ført op. - fixere: gøre nar af.

114

Fort: straks.

115

penitere: bøde. - drages: trækkes.

116

Betienter: ansatte. - særdeles: usædvanlig, bemærkelsesværdig. - fordømme: fælde dom over. - thi det heeder: (... ) ædrue: det citerede er intet lovsted, men et gl. da. ordsprog: Hvad drukken Mand gør, skal ædru Mand forsvare, Mau nr. 1371.

117

kommer mig (... ) for: forekommer mig (at være). - faa (... ) i mit Hovet: forstå (at historien skulle kunne være sand). - Tobak (... ) tygge: der er tale om skråtobak. - Procurator: advokat.

119

intentio furandi: lat.: hensigten at stjæle; at »advokaterne« her og i det flg. betjener sig af latin skal markere en juridisk lærdom grundet på Romerretten; dennes retsregler kodificeredes i 6. årh. af den østrom. kejser Justinian under betegnelsen Corpus juris (hvis generelle del er »Institutiones«); den har imidlertid aldrig udgjort retsgrundlag i Da. - furtum: lat.: tyveri. - din sorte Hund: advokaten bærer sort embedsdragt. - Beest: (umælende) dyt. - furandi propositum: lat.: hensigten at stjæle. - Qyicunque (... ) ergo: lat.: hvem der om natten bryder ind i andres huse, han skal regnes for tyv eller natlig bandit, og således har den anklagede gjort, altså. I Corpus juris forekommer der en retsregel, Digesta 47-2-21, der siger det stik modsatte (Corpus Juris Civilis I, udg.: Mommsen, Berlin 1895, s. 766)! - Nego (... ) irruperit: lat.: jeg benægter oversætningen, nemlig at han er brudt ind; i den her anvendte form for logisk slutning, den såk. syllogisme (jvf. Erasmus Montanus), kaldes den af præmisserne, der har konklusionens prædikat (»egenskabs-led«, her: tyv) som subjekt (grammatikkens grundled), for oversætning; »advokaten« synes derfor at forveksle over- og undersætning! - Res manifesta (... ) reo: lat.: sagen er åbenbar i kraft af så mange fremstillede lovlige vidner og den anklagedes tilståelse. - Qyicunque vi (... ) confiteri: hvem der med magt eller med frygt er blevet tvunget til at tilstå. - Vis: lat.: magt. - Metus: lat.: frygt. - Krog-Love: kneb, lovtrækkeri; udtrykkelig forbudt i Chr. V's Danske Lov fra 1683 (1-5-7); under en virkelig retssag havde en sådan beskyldning altså været ganske alvorlig.

120

bagtil: bag om. - Peruque: paryk; hørte til advokatens embedsdragt. - omkommes af Gift: dødsstraf ved gift er ukendt i da. ret. - Pardon: (mulighed for) benådning. - exeqveres: fuldbyrdes. - Forgiften: giften. - Corasie: mod. - silde: sent.

121

dig veed jeg (... ) at være: dig ved jeg, at jeg er (lat. konstruktion: akkusativ med infinitiv). - Beest: dyr. - Feierfax: hundenavn. - Moens: Mogens, hyppigt kattenavn. - Compagnie: selskab. - henger (... ) seer: hæng, se (bydemåde flertal). - fromme: gode, retskafne, sagtmodige.

512

122

har (... ) ud-opereret: er ophørt med at virke. - seer til for alting: sørg først og fremmest for. - min hierte: min kære. - ß: skilling, se n.t.s. 84. - forgiftige: forbandede.

123

føler (... ) til: mærker. - pak dig bort: gå din vej. - mari: så sandelig (mild ed efter Jomfru Marias navn).

124

tilforn: tidligere. - Geist: genfærd.

125

svær: sværger. - Drollen splide (... ) ad: se n.t.s. 87 og 95. - Rigsdaler: se n.t.s. 11. - kysser paa Haanden: kysser sin egen hånd og rækker den derpå til en person, der således hilses med ærbødighed (efter gl. almueskik). - som er: hvilket (sidste) er.

126

Skuster: skomager (ty.: Schuster). - vederfaret: hændt, sket. - spansk: stolt, hovmodig. - hvor (... ) drucket (... ) Øll (... ) Bærme: bærme = bundfald; gl. da. ordsprog, Peder Syv nr. 11248, DgO VII, 2 (1988), s. 50. - giøre Klameri: lave spektakler. - Hillement: »ih, du store!« -Baronniskab: baroni. - Miød: se n.t.s. 105. - storagtig: fornem.

127

Gripomenuser: nedsættende betegnelse for rets- el. politibetjente. - give dig at betencke: overlade til dig at spekulere over.

128

Daler: se n.t.s. 11 og 84. - Skilling: se n.t.s. 84. - stryger sig om Munden: udtryk for forlegenhed og flovhed.

129

divertere: more, underholde.

130

Helsen: helbred. - stormer (... ) til: ødelægger. - store Visirer: storvisirer, sultaners førsteministre. - Officiers: officerer. - hver anden: hører til »Officiers«. - expedere: dræbe. - solide: fornuftigt. - Philosophi (... ) efter deres Død: der sigtes antagelig til den oldgr. filosof Empedokles (5. årh. f.v.t. ), som iflg. traditionen styrtede sig i vulkanen Etna for at bekræfte et rygte om sin guddommeliggørelse; den gr. filosofihistoriker Diogenes Laertios (fra det 3. årh. ) bringer anekdoten (VIII, 69) og er Holbergs sandsynlige kilde.

131

Nero: rom. kejser 54-68, berygtet for despoti og grusomhed. - Dorp: platty.: landsby. - fast: næsten. - Cajus: Cajus Caligula, rom. kejser 37-41, berygtet for grusomhed og udsvævelser. - Phalaris: Falaris, gr. tyran i Agrigent på Sicilien (ca. 550 f.v.t. ), ligeledes bekendt for grusomhed og blodtørst. - Steil og Hiul: den henrettedes krop udstilledes undertiden på et hjul, det afhuggede hoved på en stage (»stejle«). - ej endda (... ) varm (... ) Myndighed: endnu var helt ny (»kold«) i sin høje stilling. - Øvrighed fra Ploven: om den legendariske rom. statsmand Cincinnatus, et mønster på gammelrom. dyd, fortælles det, at han var i færd med at pløje sin beskedne jordlod, da han modtog meddelelsen om, at han var valgt til diktator (hvilket skete to gange, i 458 og 439 f.v.t. ). - Herredom: herredømme.

513