↩ intentio furandi: lat.: hensigten at stjæle; at »advokaterne« her og i det flg. betjener sig af latin skal markere en juridisk lærdom grundet på Romerretten; dennes retsregler kodificeredes i 6. årh. af den østrom. kejser Justinian under betegnelsen Corpus juris (hvis generelle del er »Institutiones«); den har imidlertid aldrig udgjort retsgrundlag i Da. - furtum: lat.: tyveri. - din sorte Hund: advokaten bærer sort embedsdragt. - Beest: (umælende) dyt. - furandi propositum: lat.: hensigten at stjæle. - Qyicunque (... ) ergo: lat.: hvem der om natten bryder ind i andres huse, han skal regnes for tyv eller natlig bandit, og således har den anklagede gjort, altså. I Corpus juris forekommer der en retsregel, Digesta 47-2-21, der siger det stik modsatte (Corpus Juris Civilis I, udg.: Mommsen, Berlin 1895, s. 766)! - Nego (... ) irruperit: lat.: jeg benægter oversætningen, nemlig at han er brudt ind; i den her anvendte form for logisk slutning, den såk. syllogisme (jvf. Erasmus Montanus), kaldes den af præmisserne, der har konklusionens prædikat (»egenskabs-led«, her: tyv) som subjekt (grammatikkens grundled), for oversætning; »advokaten« synes derfor at forveksle over- og undersætning! - Res manifesta (... ) reo: lat.: sagen er åbenbar i kraft af så mange fremstillede lovlige vidner og den anklagedes tilståelse. - Qyicunque vi (... ) confiteri: hvem der med magt eller med frygt er blevet tvunget til at tilstå. - Vis: lat.: magt. - Metus: lat.: frygt. - Krog-Love: kneb, lovtrækkeri; udtrykkelig forbudt i Chr. V's Danske Lov fra 1683 (1-5-7); under en virkelig retssag havde en sådan beskyldning altså været ganske alvorlig.