Holberg, Ludvig Seks komedier

Ulysses Von Ithacia

133

Ulysses Von Ithacia: ty.: Odysseus af Ithaka (den lat. navneform Ulysses var almindelig på Holbergs tid og den sædvanlige hos Holberg); om baggrunden for den ty form, se note ndf.; sagnhelten O. hører hjemme i de oldgr. eper (fortællende versdigte) Iliaden og Odysseen (traditionelt tillagt Homer og dateret til ca. 700 f.v.t., nu gerne opfattet som en tradition i stadig udvikling, der har fundet sin nuv. form ca. 500 f.v.t. ). De to »versromaner« handler om hhv. grækernes belejring af Troja og O.'s eventyrlige hjemfart fra dette togt; hovedparten af komediens handlingselementer er hentet herfra, men transformeret til travesti, dvs. latterliggørelse af forbilledet ved at dettes »høje« emner og personinventar (fyrster og helte) behandles i en »lav«, plat eller vulgær, stil og røbes som »altfor menneskelige«. - en Tydsk Comoedie: undertitlen angiver travestiens (se foreg. note) aktuelle mål: Samtidig med affattelsen (ca. 1723) og førsteopførelsen (juni 1724) af Ulysses opførte den indvandrede ty. komediant og trupleder Samuel v. Qvoten sine »Haupt- und Staatsactionen« (dvs. formløse og effektrige skuespil med politisk-historisk stof) i Brolæggerstræde i Kbh.; dette teaters uklassiske stil og konkurrerende virksomhed var Holberg (og »hans« teater i Lille Grønnegade) en torn i øjet (jvf. komediens epilog s. 206-206); desuden kan satiren have sigtet på en anden konkurrent, nemlig den ty. hofopera, hvis dramatiske stil kunne forekomme beslægtet med von Qvotens »Haupt- und Staatsactionen«; om disse dramaturgiske og teaterhistoriske forhold, se nærmere i efterskriften s. 465-467. - Ulysses, Penelope: U. = Odysseus, se n.t.s. 133; P. (gr.: Penelopeia) er i de homeriske digte O.'s hustru.

134

Chilian: ty. form af Harlekin, klovne- og bajadsfigur i renæssancens folkelige, ital. maskekomedie (commedia dell'arte). - Marcolfus: navnet stammer fra folkebogen af samme navn (som »folkebøger« betegnes en række populærromaner fra middelalder og renæssance); »Marcolfus« findes i da. udgaver fra 16. årh og frem; figuren M. sætter sit plumpt-realistiske bondevid op mod kong Salomons høje visdom. Jf. Danske Folkebøger, udg. af DSL, bd. 13. - Rasmus, Øllegaard: disse pæredanske navne (og personer) lader Holberg indgå i det antikke milieu; gennem sådant kulturelt kaos forøges præget af travesti (se n.t.s. 133). - Helene: (gr.: Helena), i de homeriske digte den gr. kong Menelaos' legendarisk smukke hustru, bortført til Troja af Paris. - Rosimunda: navn på longobarderkongen Alboins (6. årh. ) dronning. - Elisa: andet navn for Dido (se flg. note), her udskilt som selvstændig person uden forbindelse med antikken. - Dido: i det rom. nationalepos Æneiden, forfattet 29-19 f.v.t. af Vergil 514 og omhandlende Æneas' rejse fra (det faldne) Troja til Rom (hvis verdensherredømme han skal grundlægge), er D. Karthagos dronning, hos hvem han opholder sig en tid, og som forelsker sig heftigt i ham (1. og 4. bog). Holbergs (naturligvis bevidste) sammenblanding af Odysseus' og Æneas' rejse- og elskovseventyr er nærliggende. - Keyser Asverus: A(ha)sverus er navnet på »den evige (vandrende) jøde« = »Jerusalems skomager«, der iflg. en apokryf (ikke-bibelsk) tradition tjente til forøgelse af Jesu lidelser op til korsfæstelsen og til straf skulle vandre i evighed; at forlene en A. med kejserværdighed er et led i travestiens kultursammenblanding (jvf. n.t.s. 133 og 134 ovenf. ). - Tiresius: (gr.: Teiresias) i gr. mytologi en blind spåmand, forekommer i Odysseen (se n.t.s. 133).

135

Prologus: prolog, her: forspil; handlingen heri, »stridens æble« og Paris' dom, er fra den gr. myt. - Iris: i gr. myt. personificering af regnbuen og Heras (se flg. note) sendebud. - Junonis: lat.: Junos; Juno er det lat. navn for gr.: Hera, Zeus' (se n.t.s. 135 ndf. ) hustru. - Mercurii: lat.: Merkurs; Merkur er det lat. navn for gr.: Hermes, gud for alt, hvad der kræver snilde og list, fx. handel og tyveri, samt gudernes sendebud. - Jupiter: det lat. navn for gr.: Zeus, den øverste gud. - jalousie (... ) Nymphe eller Hyrdinde: Zeus' elskovseventyr med jordiske kvinder er i gr. myt. ligeså grundigt bevidnet som Heras deraf følgende jalousi. - Nymphe: nymferne er i gr. myt. sekundære guddomme for naturen, knyttet til et bestemt element eller en bestemt lokalitet. - Plutonis: lat.: Plutos; Pluto er det lat. navn for gr.: Plouton, dødens og underverdenens gud. - Plutonis mørcke Boelig: dødsriget. - 11Junii: terminsdagen. - som: eftersom.

136

formedelst: på grund af. - Morer(s): nordafrikanere (negre og maurere). - Landemercke: landområde, grænse(r). - America: anakronisme; det amer, kontinent var ukendt i Europa indtil Columbus' landgang i Vestindien 1492. - Pallas: i gr. myt. var P. (Athene; lat.: Minerva) visdommens gudinde. - Venus: det lat. navn for gr.: Afrodite, kærlighedens gudinde i gr. myt. - Jupiter kastede (... ) et Guld-Æble: se n.t.s. 135; i den gr. myt. var det ikke Jupiter, men stridens gudinde Eris, der kastede det famøse æble, der skabte gudindernes rivalisering og dermed fremkaldte den trojanske krig. - den 13 hujus: den 13. dennes, i denne måned (lat.); anakronistisk datoangivelse, som bygger på den såk. gregorianske kalender, der lanceredes i slutningen af 16. årh.; »hujus« (dennes) er kancellistil - i en antik guddoms mund! - Fruentimmer: kvinder. - ogsaa: end. - en Rem udi Huuden: en rem af huden, lidt af samme skavank. - uden Appel: uden at kunne (ville) indanke sagen for en højere instans. - forpickede: heftigt opsatte. - oppebie: afvente. - Nedkomst: nedfart fra Olympen (de antikke guders bolig). - Durchleuchtighed: forvanskning af ty.: 515 Durchlauchtigkeit: højhed (durchleuchtig: gennemsigtig!); titel anvendt i tiltale til ty. fyrster, altså en anakronisme, da det ty. (-rom. ) kejserrige først grundlagdes med Karl den Stores kroning i 800. - Ducater: guldmønter, som anvendtes i en række stater, bl.a. Da., hvor l dukat på komediens opførelsestid var = 2 rigsdaler, se n.t.s. 11. - offererer: tilbyder. - Velgefal: forvansket ty.: Wohlgefallen: behag, gunst. - Mademoiselle: fr.: frøken. - addresseret sig: henvendt sig.

137

Hollandske Ducater: regnedes for jævngode med de da., se ovenf.; anakronistisk, da en selvstændig statsdannelse Holland (= Nederlandene) med egen mønt først var en kendsgerning med fredsslutningen med Spanien i 1648. - Henseende: hensigt. - Skiønsomhed: dømmekraft. - ligne (...) mod: afveje mod. - Raisons: fr.: grunde, argumenter. - Opmand: person, som efter de impliceredes eget valg afgør en strid. - Adrienner: folderige slæbekjoler; disse blev moderne omkr. 1700 i samfundets højere lag. - vederfaret: hændt. - Ihro Durchleuchtigkeiten (...) Frauen!: ty.: Deres højheder mine nådigste fruer; om tiltalen D. (i denne form), se n.t.s. 136. - Ansigtighed: komisk-forskruet abstrakt nydannelse i preciøs eller »ziirlig« (barok-) stil for: ansigt(ets art).

138

ma Sæur: fr.: min søster, »min gode«. - Maren Skolemesters: kvindenavn + professionsbetegnelse i ejefald angiver hustruen til en indehaver af pågældende profession, her altså en lærerkone ved navn Maren; M.S. antyder en snerpet, overkorrekt kvinde. - peene: sippede, snerpede. - I(...) Ære (...) tale med: »I skulle nødig snakke«. - Vulcanus (...) Tamper Retten: Venus/Afrodite var hustru til V/Hefaistos, som hun bedrog flere gange, bl.a. med krigsguden Mars/Ares; tamperretten var en da. domstol, oprettet i 16. årh., for ægteskabssager; på komediens opførelsestid udgjordes den (for Sjælland) af konsistorium ved Kbh.s Universitet. - Historier (...) Mars (...) Officiers: se foreg. note. - Officiers: officerer. - trodser: udfordrer (til at hævde el. bevise noget, som man mener at kunne tilbagevise). - giøre (...) Afbigt: bede om tilgivelse. - Tingstuude: nedsættende betegnelse for advokater (prokuratorer), der bruger ufine tricks. - gout: fr.: smag.

139

Dyd: retsindighed og dygtighed. - Velbaarne: titel i tiltale til højtstående (opr. og især adelige) personer. - Documenter: bevismateriale. - Kiendelse: kundskab. - Tæring: fortæring. - Rdlr.: rigsdaler, se n.t.s. 11. - Christianshavns Kircke: Vor Frelsers Kirke på C. i Kbh. blev (omkr. 1690) opført delvis for bøder idømt ved Højesteret, og kirken nød fortsat godt af visse bøder herfra. - Fruentimmer (...) Trojanske Riige til Undergang: med denne forbandelse spår Juno om den trojanske krig og dens udfald, jvf. n.t.s. 133 og 134.

140

Serviteur (...) Messieurs: fr.: ydmygste tjener, mine herrer. - Priapi: 516 lat.: Priapus'; der er tale om en (komisk) forveksling: Priapus er en rom. fallisk frugtbarhedsgud, der intet har at gøre i sammenhængen; ment er selvsagt: Priamos, Paris' fader i Iliaden. - Tydske Miile: en ty. (preussisk) mil afveg ikke væsentlig fra en da. og var altså = ca. 7½ km; selve udtrykket er anakronistisk, jvf. n.t.s. 136; afstanden fra Troja til Ithaka er væsentlig kortere end de anførte ca. 3000 km. - Ithacien: Menelaos herskede i Sparta, Odysseus på Ithaka. - Portrait: sandsynligvis bevidst anakronistisk, idet portrætmaleri så godt som ikke dyrkedes i gr. kunst. - Rodmester: (ofte fattig) håndværker, der havde skatteopkrævning som bibeskæftigelse. - tilreedet: tilredt, medtaget. - for høviske Øren at sige: rent ud sagt; i den tilstræbt preciøse (dvs. forfinede, kunstlede) stil er omtalen af »Skjordte«, som en intim beklædningsgenstand, en vulgarisme, der kræver undskyldning. - Aber wass (...) nicht: ty.: men hvad gør kærligheden ikke; jvf. n.t.s. 136. - Klocken (...) som paa et Taarn: forestillingen om et tårnur er anakronistisk; oldtiden kendte (og først i dens senere del) kun én slags tidsmålere, nemlig solure med lodretstående skyggekaster, der derfor ikke kunne monteres på lodrette flader. - Hillement: »ih, du store!« - Terne: kammerpige. - Matræsse: vulgariseret fr.: maîtresse, elskerinde. - feliciter: lat.: lykkeligt, lystigt, rask væk. - Tamper-Retten: se n.t.s. 138. - beviise (...) noget over: overbevise om deres fejl. - Ærlighed: ærbarhed, dyd.

141

Cupido: lat. navn for gr.: Eros, kærlighedsguden, Afrodites/Venus' søn. - blinde og vingede (...) Cupido: C. (se foreg. note) fremstilledes i oldtiden ofte som vinget, men først i senere tider som blind; der er tale om en anakronisme eller om en forveksling af C. med Plutos, rigdommens gud, der var blind. - Carnaliøsk: frækt, gement. - drolen (...) mig ad: Fanden sønderrive mig. - Mær: nedsættende ord for kvinde (egl.: hoppe). - Attestatz: teologisk embedseksamen.

142

Spille-Søstre: legesøstre, veninder. - Estime: agtelse. - Hovedvands-flaske: lille dåse med vellugtende vand eller spiritus. - fordrage: udholde, tåle, tillade. - Folk (...) Nødder (...) Galleried: illusionsbrud, der giver realistisk billede af publikum og teaterkultur i teatret i Lille Grønnegade.

143

Ridder Ulysses: Odysseus var konge (fyrste); riddere i Holbergtidens betydning er knyttet til det middelalderlige feudalsamfund. - Priapi: se n.t.s. 140. - Desperation: fortvivlelse. - Zirat: pryd. - Kiemper: store krigere. - hevner (...) Lader: hævn, lad (bydemåde flertal). - affectered skielvende Røst: hermed angives den diktion (det mundtlige foredrags form), der svarer til den skruede og overlæssede stil (med ophobning af synonymer og metaforer) i denne og mange flg. af Ulysses' replikker; denne diktion og stil udgør tilsammen en uklassisk retorik - i travestiens tjeneste (se n.t.s. 133). - Ridder-Spill: 517 turnering; et (næsten symbolsk) udtryk for det middelalderlige feudalsamfunds høviske kultur.

144

Avind: misundelsejalousi. - kostbareste Ridder (...) røde Hav: næsten ordret lån fra folkebogen Karl Magnus' Krønike (16. årh.), kap. 52, udg.: P. Lindegård Hjorth, 1960, s. 222. - kostbareste: kosteligste, dyrebareste. - Mundien: opdigtet navn på et land, evt. spil på det lat. ord mundus: verden. - det røde Hav: mellem Afrikas østkyst og den arabiske halvø. - Priapi: se n.t.s. 140. - eders Ridderlighed: jer, min (høje) ridder; konstrueret, abstrakt titulatur i preciøs stil. - Penelope(s): gr.: Penelopeia, Odysseus' hustru. - Trojæ: lat.: Trojas.

145

giøre Anstalter: træffe forberedelser. - med Drage-Blod (...) Dyrendal: D. er sagnhelten Rolands sværd i Rolandskvadet (12. årh.); R. brugte ikke sit sværd mod drager, der hører hjemme i myter og eventyr, men - som kristen korstogsridder - mod de hedenske saracenere (til Spanien indvandrede arabere). - Kongen af Mesopotamien: det vestasiat. landområde M. mellem floderne Eufrat og Tigris var i tiden ca. 3000-600 f.v.t. sæde for en rig kultur; kun i kortere perioder under Hammurabi (ca. 1700 f.v.t.) og Nebukadnezar (ca. 600 f.v.t.) nærmede M. sig en politisk enhed med monarkisk styre, så talen om K. af M. må betragtes som anakronistisk. - bey: ty.: ved; militærsproget i Da. var ty. - Minchrelien: Mingrelien, fyrstendømme i Kaukasus. - Brasilianske Dronning von Saba: de amerik. kontinenter var ukendte i Europa før Columbus' landgang 1492; Brasilien var først kongedømme efter Holbergs tid (neml. 1815-1822); von: ty.: af; Saba i Sydvestarabien var i oldtiden sæde for en kultur, og dronningen af S. er en gammeltestamentlig skikkelse, om hvis besøg hos kong Salomon i Jerusalem der fortælles i 1. Kongeb. 10,1-13. - Alabaster: snehvide; alabast er en art gips, der benyttedes til forarbejdning af kunstgenstande. - Langulamisosopolidorus: dette nonsens-navn er Holbergs egen opfindelse. - Pegasianus: fordrejelse af Pegasus, den bevingede hest i gr. myt., symbol på digterne(s himmelflugt). - Poliphemus: den énøjede kæmpe (kyklop) Polyfemos, der i Odysseen, 9. sang, holder Odysseus og hans mænd fangne, har intet at gøre med Pegasus. - Mundien: se n.t.s. 144. - Avindsyge: misundelse. - Stivmoder: stedmoder-motiver hører hjemme i folkeeventyrene. - Constantinopolitania: kvindenavn, der er konstrueret frit ud fra bynavnet Konstantinopel (Istanbul). - Longobardiske Jomfrue Rosimundia: se n.t.s. 134. - Skabrack: saddeldækken. - Heeder: selvfølgelig fortalelse for: ørkener. - Mithridates: navn på flere konger i oldtidens vestasiat. riger, berømtest en konge i Pontos o. 100 f.v.t. - Mundien: se n.t.s. 144. - Maal: ty.: mal, gange. - Vinge-hested: se n.t.s. 145 ovenf. - Priapus: se n.t.s. 140. - Hertug Nilus af Podolien: en fantasifigur. - Eenhiørning(s): fabeldyr med ét, snoet horn i 518 panden. - Holophernes (...) Bethulien: i Judits Bog (apokryft, dvs. ikkegodkendt, skrift i tilknytning til GT), 7-13, fortælles, hvorledes den jød. heltinde J. ved list og kontraspionage fik held til at halshugge H., Nebukadnezars (se n.t.s. 145 ovenf.) feltherre under hans belejring af byen Betulia. - 7 alne: 1 alen = 2 fod = ca. 63 cm.

146

Elfenbeens Canoner: kanoner fremstillet af elfenben har iflg. Tøjhusmuseet, Kbh., næppe nogensinde eksisteret; kanoner blev første gang anvendt i et slag i 1346 (under den fr.-eng. Hundredeårskrig). - tredsindstyve Pundiger: beregnet til affyring af kugler på 60 pund = ca. 30 kg. - viitløftig: langvarig og kompliceret. - medens Græsset groer (...) Koen: gl. da. ordsprog, Peder Syv nr. 9308, DgO VII, l (1983), s. 443. - efter Næsen: planløst. - Seemlærs: semslæders-, af blødt, vaskbart skind (af ty.: Sämischleder). - Giæck: nar. - disputere: skændes. - lave mig til: træffe mine forberedelser til. - retirere mig: trække mig tilbage. - i de 3 Maaneder: tidsangivelserne her og i det flg. betegner demonstrative og grove brud på den »tidens enhed« (unité de temps), som på grundlag af Aristoteles' Poetik (kap. 5) hævdedes i den klassiske dramaturgi, og som foreskrev, at handlingen ikke måtte strække sig ud over ét døgn. - Lege-Søstre: veninder. - Taares Strømme-viis Udgydelse: preciøs, abstrakt omskrivning for: at udgyde tårer i strømme. - affalden: som har tabt i friskhed og livskraft.

147

stood mig an: passede sig for mig. - Ulyssis: lat.: Ulysses'. - Gemahl: ægtefælle (af begge køn). - Præparatorierne: forberedelserne. - lumpen: usle. - Hvad understaaer: hvordan vover. - Tvi!: lyd-ord, der angiver spytning. - sættes i Gevehr: mobiliseres.

148

knæpper: knipser (udtryk for hån). - Gædske: kvindenavnet Geske, anvendt som skældsord. - kommer i Haar sammen: kommer op at slås; enhver form for kamp på scenen er i eklatant modstrid med den klassiske dramaturgis krav om »velanstændighed« (bienséance) - i tragedier, derimod forekom der slagsmål i lavere komedier også i det 17. og 18. årh. - mod Folcke-Retten: spørgsmålet om ambassadørers immunitet i henhold til folkeretten afhandler Holberg selv i sin Natur- og Folkeret (1716), kap. XVI, Værker i tolv Bind, udg.: F.J. Billeskov Jansen, bd. l (1969), s. 364-368, hvor Holberg også anfører sine historiske og juridiske (bl.a. Thomasius) kilder. - Ambassadeur (...) hellig (...) Folckeretten (...) Svite: se foreg. notes henvisning; ambassadørens følges ukrænkelighed omtales s. 367.

149

extraordinaire Ambassadeur: særlig udsending. - hellig: ukrænkelig. - Svite: følge. - Examen: undersøgelse. - Keyser Asverus: se n.t.s. 134. - Drabanter: gardere, livvagt. - Hoffsinde: hoffolk. - lade Trommerne røre: hverve soldater. - Meriter: fortjenester. - Ulyssis: lat.: Ulysses'. - Priapi: se n.t.s. 140. - advares: adviseres.

519

150

Standard (en): fane, der fungerer som felttegn el. samlingsmærke. -bekomme: få. - Sold: (soldats) løn. - heele Aar: se n.t.s. 146. - Morpheus: drømmenes gud i gr. myt. - falder udi Søvn: også søvn hørte til sådanne »kropslige« foreteelser, som den klassiske dramaturgi forviste i hvert tilfælde fra tragedier ud fra hensynet til »velanstændighed«. - et heelt Aars Forløb (...) en halv Tiime: det voldsomme brud på »tidens enhed« (se n.t.s. 146) fremhæves direkte - samtidig med at den klassiske dramaturgis krav om dens opretholdelse forsvares: En altfor stor afstand mellem handlingens tid og spilletiden krænker det fundamentale krav om spillets sandsynlighed (vraisemblance). - imidlertid: i mellemtiden. - Spectatores: lat.: tilskuere. - endelig: absolut. - Troen i Hænderne: et håndgribeligt, uomtvisteligt bevis på en påstands rigtighed.

151

ihr Götter: ty.: »I guder«. - Drøm (...) fuldbyrdet: varseldrømme støder an mod den klassiske dramaturgis krav om sandsynlighed (se n.t.s. 150 ovenf.). - vingede (...) Mercurius: se n.t.s. 135; M. fremstilledes ofte med vinger (på sandaler og hat). - jo er: er. - Spælam (...) Speckavæt: Chilians »mesopotamisk« består her og i resten af I, 14 af selvopfundne vrøvleord, som dog lader sig opløse i da. bestanddele: »spædt lam dier sin mor«, »ren kål afædt«, »spæk afædt«. - formelde (...) Respect: overbringe ærbødig hilsen.

152

Trojanien: forvanskning af bynavnet Troja til (hvad der skal ligne) navnet på et land. - Tiden (...) hastig gaaer: se n.t.s. 146. - 400 Miile: se n.t.s. 140; afstandsangivelsen markerer et voldsomt brud på den klassiske dramaturgis princip om »stedets enhed« (l'unité de lieu), dvs. at handlingen udspilles på én lokalitet, og sceneskifter ikke finder sted. - en tydsk Comoedie: se n.t.s. 133. - Fraktur-Bogstaver: »krøllede bogstaver«, gotiske typer, den almindelige sats i trykte skrifter i Tyskland, Holland og Skandinavien fra begyndelsen af det 16. årh. indtil henimod 1900, her altså brugt anakronistisk. - Dette skal være Troja: hermed rammes et teater/en teaterform, der pga. sin primitivitet har vanskeligt ved at etablere en egl. scenisk illusion; se n.t.s. 133.

153

endelig: når alt kommer til alt. - icke gaaer tilfods: i Kbh. benyttedes på komediens tid lejevogne (kareter) i rigt mål. - Raadhus (...)publique Bygning (...) deris Livs Tiid: spøgende (nænsomt omskrivende, eufemistisk) omtale af gældsfængslet. - publique: offentlig.

154

Forbandet: i høj grad, »pokkers«. - 5 pro Cento: iflg. Chr. V's Danske Lov var den højeste tilladte rente 6% p.a. (5-14-5); den blev i 1695 nedsat (skærpet) til 5%; på komediens tid var højere renter (som altså var åger) ikke ualmindelige. - Debitorerne: skyldnerne. - Gaderne (...) reene: de snavsede gader (ofte rene lossepladser) var et problem i Kbh. på komediens opførselstid, hvor renovation og 520 kloakering kun fungerede mådeligt. - trodse: udfordre til sammenligning el. konkurrence.

155

ager: kører, se n.t.s. 153. - indtil Handvercksfolk: selv så langt ned på den sociale stige som til håndværkere. - giør Bøger (...) Børn: ordspillet er bedre på lat. (bøger: libri, børn: liberi), på hvilket sprog Holberg kendte det (fra humanismens latinister) og selv benyttede det (i sine epigrammer I,150 og III,96). - hurtige: dygtige, raske. -levende: aktiv.

156

Comoedier eller Opera: se n.t.s. 133. - Tremulanter: triller og forsiringer i sang. - Adieu: fr.: farvel. - Bereedelser: forberedelser. - for at staae: til at (kunne) stå.

157

fornemste: vigtigste. - Aviserne: a. kendes først fra 17. årh., og først i 18. årh. vandt de nogen større udbredelse og betydning. - Lappen: juks, skidt. - Subaltern: underordnet. - meer honnetement: da.-fr.: med større ære. - geführet ist: ty.: er (blevet) ført. - Speyler (...) sigter (...) holder: spejl, sigt, hold (bydemåder flertal). - Ein, Zwei, Drey: ty.: én, to, tre; på komediens tid var hærens kommandosprog ty. - slaaer lige: slår samtidig, i takt. - Patron Tasken: forudsætter benyttelse af håndskydevåben, der først kom i brug i 15. årh. - 4re Skilling: »en døjt«, »fem flade ører«; købekraften svarer dog til ca. 6 kr. omkr. 1995. - Oliegreen: fredstegn. - Priapus: se n.t.s. 140. - hastig: hidsig. - stood (...) i en Maade: stod i en kedelig situation, var ilde faren.

158

bryder icke Folcke-Retten: se n.t.s. 148. - retirere: trække os tilbage. - Armeen: hæren. - paa Theatrum: på scenen. - Theatrum (...) Spectatores: lat.: tilskuerne; brud på den sceniske illusion. - Trojæ: lat.: Trojas. - tilforn: tidligere.

159

Von: ty.: af; von + navn angiver (ty.) adelskab. - Ambassadeur extraor- dinair: tilstræbt fr.: særlig udsending. - dependerer af: står under kommando af. - staaer i Gevehr: står opstillet til parade. - vanskabt: grim. - formedelst: på grund af.

160

Excellentz: excellence er tiltaletitel til personer af høj rang, bl.a. ambassadører. - Mands-Person (...) sin mindste Finger (...) saadan slags Skade: kilden til denne frivolitet, som Holberg også benytter på lat. (i sit epigram I,41), findes blandt den rom. digter Martials (ca. 40-102) epigrammer (I,92). - Tamper-Retten: se n.t.s. 138. - Joremoer: jordemødre gælder her som typen på ældre, grimme kvinder. - Dorthe Per Vognmands: D., vognmanden P.'s hustru; anvendt som typebetegnelse for en jævn (og grov) kvinde. - sticker: tager sig ud. - Gevehr præsentier: forkert ty.: præsentér gevær! - Carnalier: slyngler.

161

en af os (...) en Trojaner en Kamp: modelleret over de berømte tvekampe mellem Patrokles og Hektor (16. sang) og mellem Hektor og Achilleus (22. sang) i Iliaden. - Laurbærkrantz: i oldtiden anvendtes laurbærkransning som et hæderstegn, i Grækenland til sejrherrer 521 i væddekampe, i Rom til triumfatorer; i nyere tid som hædring af videnskabsmænd og digtere. - Almuens Yndist: folkets gunst. - Malicen: talesproglig forvanskning for: militsen, den udskrevne hær; malice betyder: ondskab(sfuldhed). - Civil: ikke-militær. - den paa Hiul siddende Lycke: forestillingen om »lykkens hjul«, der symboliserede lykkens omskiftelighed, var yndet i middelalder og renæssance; den antikke lykkegudinde Fortuna havde ganske vist et hjul blandt sine attributter, men afbildedes ikke siddende på det. - tage (...) paa min Samvittighed: gøre det af med. - Hector: Priamos' søn og den modigste af Trojas forsvarere i Iliaden.

162

Paradis: forvanskning af: Paris. - Priapi: se n.t.s. 140. - glose over: kommentere, kritisere, spotte. - Aviserne: se n.t.s. 157. - foedre: udfordre. - Dyrendall (...) Drage-Blood: se n.t.s. 145. - Politicus: statsmand. - staae (...) an: sømme sig. - Characteer: rang, charge. - den Civile Stand (s): de ikke-militære, borgerlige. - Politien: den civile stat. - Krigs-Ret, Krigs-dom: svigt under kamp kunne på komediens tid resultere i dødsstraf.

163

mod Folcke-Retten (...) Ambassadeur: se n.t.s. 148. - paa det: for at. - Finckel-Jochum: brændevin. - retirerer sig: trækker sig tilbage. - et lidet: en smule. - skiøtter aldrig om: har aldrig kunnet lide. - fixere: narre. - Paradiises: forveksling for: Paris'. - Marck: gl. møntenhed, l mark = 1/6 (rigs) daler = 16 skilling, i 1995-købekraft = ca. 25 kr.

164

Lysespid: pind el. stang, anvendt ved lysestøbning, her spøgende om stikvåben. - Hige i hans Næse: op i hans åbne ansigt. - kloge: »rigtig kloge«. - mare: sandelig (mild ed, formet over Jomfru Marias navn). - Daler: se n.t.s. 163. - ß: skilling, se n.t.s. 163.

165

Hanrey: bedraget ægtemand. - opregner (...) Genealogier (...) begynder Striden: som skikken er i Iliaden i forbindelse med tvekampe. - Genealogier: slægtsforhold, afstamning. - igien: til gengæld. - see under Øyen: give sig uforfærdet i kamp med.

166

bestialsk: grusomt. - qvants-viis: på skrømt. - vist nock: bestemt.

167

Ihr Herren: ty.: De herrer. - Victorie: sejr. - sine Konsters Sorthed: sine sorte kunsters, sin magis; abstrakt, pretiøs formulering. - Plutarchi mørke Bolig: P: lat.: Plutarks; forveksling af Plutarch (ca. 46-ca. 120), gr. historiker og filosof, med Pluton, underverdenens gud i gr. myt. - naturlige Videnskaber: naturvidenskab i kombination med (tilladelig) trolddom (»hvid magi«), en middelalderlig (her altså anakronistisk) forestilling. - Tiresius: gr.: Teiresias, blind spåmand i gr. myt., forekommer ikke i Iliaden og har intet med det trojanske tog at gøre. - Hans Blindhed (...) med Blindhed: kaotisk sammenblanding af flere fortællinger i gr. myt. Dommer var T. i en sag mellem Zeus og Hera; han dømte til fordel for den første, hvorfor Hera slog ham med blindhed, medens Zeus skænkede ham spådomsevnen. 522 Musikstriden med Apollon som deltager har T. intet at gøre med; A. blev udfordret hertil af satyren Marsyas, der spillede fløjte (ligesom skovguden Pan); dommer var her kong Midas (i en anden version: bjergguden Tmolos), som A. gav æselører, da han dømte til fordel for Marsyas (i den anden version: da han roste Pans spil). Midas' historie findes hos den rom. digter Ovid i hans mytologiske digtkreds Metamorphoses (da.: Forvandlinger, 2 f.v.t. - 9 e.v.t.), 11. sang, 146-170. - Lægekonstens (.. .)Apollonius: A. (3. årh.), gr. episk digter, som her forveksles med Apollon, gud for lægekunst og musik i gr. myt. - Ober-Førster: ty.-da.: skovrider, kaldes her således af Ulysses, fordi han var naturens, især skovenes gud. - konstigst: dygtigst. - Cithara: strengeinstrument; Apollons (se n.t.s. 167 ovenf.) instrument var lyren. - Doctor Medicinæ: lat.: dr. med., doktor i lægevidenskab, se n.t.s. 167 ovenf. - besværgede: besværede, klagede. - Jupitrem: lat.: Jupiter, Zeus (bøjet i lat. akkusativ, fordi »hos« styrer akk. på lat.); se n.t.s. 167 ovenf. - udfoedre: befale at komme ud. - Geisterne: ånderne. - von des (...) Wohnungen: ty.: fra helvedesguden Plutarks boliger; ny forveksling af Plutark og Pluton, jvt. n.t.s. 397 ovenf; i Odysseen (11. sang) gæster Odysseus Teiresias i dødsriget og bliver spået af ham.

168

tilkommende Tings Videnskab: kendskab til fremtiden. - Nestorius: forveksling af N. (ca. 400), gr. kirkefader, hvis lære fordømtes som kætteri, med Nestor, den ældste og viiseste blandt de gr. helte på toget mod Troja. - Glas-Himmelen (...) Jorden: efter antikke forbilleder opererede den før-copernicanske kosmologi (beskrivelse af universet) med Jorden som hvilende midtpunkt, over hvilket der hvælvede sig et varierende antal »himle« el. sfærer, hver forbeholdt ét himmellegeme, der var fikseret på indersiden af den kugleskal, som dannede grænsen ml. to sfærer. - u-besværget: ubesværet, uden fortrydelse. - løbe med Liimstangen: er til grin (L. betyder: kosteskaft uden kost).

169

Troja (...) Chilian (...) blir opoffred: denne profeti er sammenblandet af flere fortællinger i gr. myt. En spådom, Teiresias meddelte Thebens bystyre under »de syv«s angreb, gik ud på, at en fornem persons frivillige død var betingelsen for sejr. Den af grækerne fangne spåmand genkalder derimod beretningen om Priamos' søn Helenos, der efter at være faldet i grækernes hænder spåede dem sejren over trojanerne og rådgav dem. Helenos' historie findes i Sofokles' tragedie Filoktet, opf. 409 f.v.t., v. 604-621.

170

angenemmere: behageligere. - Christen Blod: anakronisme. - Nabocodonosor: Chilian konstruerer på stående fod et eksotisk navn og benytter så den ældre og opr. form af navnet på den babyloniske konge Nebukadnezar (se n.t.s. 145).

523

171

ingen Tvil (...) suger: ingen tvivl om, at han siger.

172

Tiresii: lat.: Teiresias'. - Conservation: bevarelse. - u-besværged: se n.t.s. 168. - made: rådede. - Tiresio: lat.: Teiresias (bøjet i lat. ablativ, fordi »med« styrer abl. på lat.).

173

Appollonius: se n.t.s. 167; Apollon var i gr. myt. også spådomsgud. - Gemahl: ægtefælle (uanset køn). - Penelope (...) Telemachius (...) Rosmarina: det er korrekt iflg. den homerske sagnkreds, at Odysseus' hustru og søn hed hhv. Penelopeia og Telemakos; R. er derimod Holbergs frie påhit. - Øxen: okser.

174

Peritaphium: forvanskning af: epitafium, gravskrift. - Smaraculum: forvanskning af: oraculum, orakel. - Pallatium: palladium, guddommeligt beskyttelsesmiddel, opr. et Athene-billede (m. beskyttende kraft), der blev frarøvet Troja; således lidt anakronistisk på dette punkt af handlingen.

175

stoorhierted: tapper, modig. - Martialske: krigeriske (eft. den rom. krigsgud Mars, gr.: Ares). - (Hoved-)Passion: lidenskab. - gaae (...) under Øyne: give sig kækt i kamp med. - Stat: stå. - Forretning: opgave. - beskicker: tildeler.

176

Invention: idé, plan. - fixere: narre. - Regiment Ryttere: kan - som led i satiren mod det »tyske« teater - have været udskårne marionetfigurer af træ, pap el. lign.; masseopbud på scenen stred desuden mod den klassiske dramaturgi, der foretrak et minimalt antal agerende. - Hører (...) seer: hør, se (bydemåder flertal). - ind-practisered: indsmuglet. - Wer da: ty.: hvem der. - løber om Theatro: løber rundt om scenen eller: rundt om tilskuerpladserne i det hele taget (i sidste tilfælde bliver der tale om illusionsbrud). - Vil du tilbage: gå tilbage med dig. - Zurüch: ty.: zurück, tilbage. - Skielm: slyngel. - examinere: undersøge. - Hillement: ih, du store. - tiende Aar, for 3 Aar siden: se n.t.s. 146. - Udfald: fremstød, offensiv. - Tøy: »forvirrende noget«.

177

Tydsk Comoedie: se n.t.s. 133. - Spectatores: lat.: tilskuere. - er over: har overgivet sig. - Victori: sejr. - Qvarteer: nåde, pardon.

178

Neptuni: lat.: Neptuns; N. (gr. Poseidon) er havgud i rom. myt. - tyve Aar: m.h.t. denne og de flg. tidsangivelser i IV, 1-3, se n.t.s. 146. - Trojæ: lat.: Trojas. - Cajanien: gl. navn for en del af Finland, se n.t.s. 152. - Dronning Dido: med indførelsen af D. i komedien erstattes de homeriske digtes (»trojanske«) sagnkreds som det gennemgående grundlag for travestien (se n.t.s. 133) af beretningen om Æneas, sådan som hans historie fortælles til Vergils Æneiden, se n.t.s. 134. -befoedre: befordre, - forliebt: forelsket, se n.t.s. 178 ovenf. - gaae Val udi: vælge imellem.

179

Raisonnering: (uforskammede og indblandende) betragtninger, »snak«. - tage Fornuften fangen: lægge bånd på fornuften, sætte 524 fornuften til side. - Staldbrødre: krigs- el. rejsefæller. - Toback (...) faae Luft: neml. snustobak (der fremkaldte nysen). - engelsk Ost: anakronisme, eftersom England først gennem romerne trådte i forbindelse med det øvrige Europas civilisation. - sticker (...) an: tænder.

180

Deucalions Flood: syndfloden i gr. myt. (Deucalion svarer til Noa, l. Mos. 6-8). - forvandlede (...) til Sviin: skønt komediens akt IV (om Dido) i de store træk bygger på (travesterer) beretningen i Æneiden (jvf. n.t.s. 134), er beretningen om mændene, der af en troldkvinde forvandles til svin, hentet fra Odysseen, 10. sang, hvor troldkvinden er Kirke på øen Aiaia.

181

Skabningen: ydret. - Drolen splide: Djævelen sønderrive. - øh: øf. - Fallill: jysk: farlille, lille far.

182

Monsieur Wegner: indehaveren af Chilians rolle ved de første opførelser hed W., altså et bevidst illusionsbrud. - tilforn: tidligere. - Lægedom: lægekunst. - Æsculapii: lat.: Asculaps; Æ. (gr.: Asklepios) var lægekunstens gud i rom. myt.

183

Proserpina: (gr.: Persefoneia), underverdenens gudinde i rom. myt. - Forløser: frelser. - Serviteur: fr.: (Deres) tjener. - Kydskhed og Koldsindighed (...) Elskovs Lue (...) min Ære (...) Skibbrud: en sådan direkte indrømmelse fra en kvindes side af erotisk tilbøjelighed støder voldsomt an mod den klassiske dramaturgis krav om »velanstændighed«. - Diana: (gr.: Artemis) jagtens, kyskhedens og månens gudinde i gr.-rom. myt.

184

saare (...) Elskovs Piile (...) Cupido: Didos udtryk må ganske rigtigt henvise til den rom. kærlighedsgud Cupido, gr.: Eros. - anstucket: antændt. - maatte (...) have saaret: skulle, burde have såret. - Røgelse: vellugtende stoffer afbrændt til ofring. - hans Moor: kærlighedsgudinden Venus (gr.: Afrodite).

185

Raisons: grunde. - med Aanden i Halsen: ganske forpustet. - Sviinsoot: svindsot er navnet på tuberkulose og beslægtede sygdomme, her med ordspil på »svin«. - en Drage (...) af Luften: overnaturlige fænomener stred mod den klassiske dramaturgis krav om »sandsynlighed«; hertil svarede, at den klassiske teaterform undgik »maskineri« på scenen.

186

Carnali: slyngel. - Jupiter: (gr.: Zeus) den øverste gud og himmelgud i gr.-rom. myt. - Miile: 1 da. mil - ca. km. - Hillement: »ih, du store«.

187

Velædle (...) Pave: stadig højere (tiltale-)titler. - Scorpion: det giftige udenlandske insekt opfattedes i overtroen som en slags drage.

188

Det inderste af Teatro aabner sig: mellemtæppet trækkes op, hvorved scenerummets bageste del bliver synlig. - Theatro: lat.: (her:) scenen (bøjet i lat. ablativ, fordi »af« styrer abl. på lat.). - forvandlede til Træer: hverken Kirke i Odysseen (se n.t.s. 180) eller Dido i Æneiden (se 525 n.t.s. 134) udfører sådan trolddom; dette scenetrick hidrører måske fra ty. opera, et muligt sekundært mål for travestiens spot ved siden af von Qvotens »Haupt- und Staatsactionen«, se n.t.s. 133),jvf. efterskriften, s. 466f. I Gherardis samling af fr.-ital. komedier, Le Theatre Italien, som Holberg kendte, findes et stykke Ulisse et Circé (bd. III i 1721-udg.), hvor Kirke forvandler Odysseus' mænd til forskellige slags dyr (II, 7, s. 538f). - gallante: flotte.

189

til Hviile: se n.t.s. 150. - Æsculapius: se n.t.s. 182. - Apollo: se n.t.s 167. - Admindelse: erindring. - manu mea propria: lat. (anakronistisk): med min egen hånd (egenhændigt). - kommer til at slaaes: kommer op at slås, se n.t.s. 148. - det inderste af Theatro: se n.t.s. 188.

190

curiøsk: nysgerrig. - Hollandsk: se n.t.s. 137. - Maren Amme: en a. var en kvinde, der mod betaling ammede (og passede) en andens barn; M.A. benyttes som typenavn på en tyk og uskøn kvinde. - Fiskebeens Skiørt: underskørt afstivet med fiskeben, moderne over det meste af Europa i begyndelsen af 18. årh. - Soelskiver: solure. - Flade-Brød: en slags store og meget tynde kager, en no. specialitet. - lærde Folck (...) Folck i Maanen: spørgsmålet om planeternes beboelse blev ivrigt diskuteret i 17. og 18. årh.; den holl. astronom D. Fabricius (omkr. 1600) hævdede at have observeret mennesker på månen. - fierding Vey: l f.v. = ¼ mil = ca. 2 km. - Glas-Himmelen: se n.t.s. 168. - Jubilerer: juvelér.

191

bleven til Vind: mislykkedes. - icke leve en Time længer: Dido i Æneiden (se n.t.s. 178) tager sit liv i sorg over Æneas' bortrejse (4. bog); blodsudgydelse på scenen stred ligesom kampe (se n.t.s. 148) mod den klassiske dramaturgis »velanstændighed«.

192

forbundne: forpligtede. - Rebellere: oprørere. - beforderlig: behjælpelig. - arrige: arge, slemme. - Skalck: skurk. - men: såmænd (mild ed, der sværges ved »hellige mænd«, helgener). - betæncker mig: eftertænker, tænker mig om. - lader: tager sig ud. - Romansk: romanagtigt.

193

Heroinder: heltinder. - kastet sit Vand: ladet sit vand. - forklæde os (...) overrumple Penelope: i Odysseen vender Odysseus hjem til den trofaste Penelopeia forklædt som tigger (23.-24. sang). - hvad Øynene icke seer (...) Væ: gl. da. ordsprog, Peder Syv nr. 7764, DgO VII, l (1983), s. 369. - : ve, ondt.

194

examinere: udspørge. - fra denne Bye (.. .)fra dig?: der spilles på dobbeltbetydningen af »fra« som angivende 1) ophav, oprindelse, herkomst, 2) adskillelse, udelukkelse. - Tale-maade: udtryksmåde. - Kløver-Knægt: klør-knægt i kortspil anvendtes som typebetegnelse for person, der minder om denne ved aparte el. påfaldende udseende og påklædning, - forslagen: kløgtig, udspekuleret.

195

løb bort (...) blev hengt: på komediens tid var der i den da. hær 526 dødsstraf for desertion. - tilforn: i forvejen. - Monomotapabrasiliadelphia: et af Holberg konstrueret vrøvle-(sted)navn; af bestanddelene genkendes Brasilien og Delphi (i Grækenland); den flg. beskrivelse af dette fantasilands herligheder genkalder Slaraffenland.

196

fra Jylland (...) Eventyr: jyderne havde ry for at lyve og prale. - Giæckerie: pjat. - holde dig lystig: slå dig løs. - Hanrey: bedragen ægtemand.

197

daarligt: tåbeligt. - Langulafred: navnet på en konge i folkebogen Holger Danskes Krønike (da. 1534).

198

Adiøs: farvel. - løser (...) Hovedet: den bedragne ægtemand sagdes at bære horn i panden, som han forsøgte at camouflere med en særlig bred »hanrej-hat«.

199

Handreedere: hanrejer, se n.t.s. 196 og 198 ovenf. - Juncker: ung mand af adelig el. fyrstelig rang. - Telemachius: (gr.: Telemakos), Odysseus' og Penelopeias søn; også i Odysseen var T. endnu kun et barn, da Odysseus deltog i det trojanske tog. - 36 Aar (...) raisonnere: se n.t.s. 146.

200

Hector: Priamos' søn og i Iliaden den modigste af Trojas forsvarere. - Plumager: fjerprydelser, fjerbuske. - Mars: (gr.: Ares), rom. krigsgud. - Vulcanus: (gr.: Hefaistos), rom. gud for ild, metal og smedearbejde; også V. måtte bære »horn« pga. sin hustru Venus'/Afrodites utroskab, se n.t.s. 138. - Litzerne: lidserne, de bånd, hvormed en hatteskygge sattes op i en trekant. - breed (...) nedfalden: se n.t.s. 198. - Tølpel: tølper, uforskammet person. - i Henseende til: for (...) skyld. - Ulyssis: lat.: Ulysses'.

201

overvinder: får til at briste. - ligger (...) til Bestillingen: hører til stillingen (spøgende, nemlig: som hanrej). - Politiske Aarsager: beregning. - Materie: emne. - Acteon: (gr.: Aktaion), jæger i gr. myt., der belurede Artemis (lat.: Diana) i badet og til straf omskabtes til en hjort (med gevir, jvf. »hornene«!) og endelig blev sønderrevet af sine jagthunde.

202

Gemahl: ægtefælle (uanset køn). - i agt taget Kydskheds Lov: dette ganske modsat Odysseus i Odysseen, der på hjemrejsen fra Troja avlede børn med både nymfen Kalypso (5. sang) og troldkvinden Kirke (se n.t.s. 180). - stoppet mine Øren mod: med denne formulering sammenblandes beretningen om Odysseus hos Kirke (se n.t.s. 180) med beretningen om, hvordan Odysseus og hans mænd undgik at blive fortryllet af sirenernes sang (12. sang). - Didonis: lat.: Didos, se n.t.s. 178. - ihr Götter: ty.: I guder. - forstyrrede: ødelagde. -Kiemper(s) (...) Biergtrold og Nisser: anakronistisk indslag af nord. folketro. - rensede Augiæ Stold: det var helten Hercules (gr.: Herakles) i gr. myt., der som den 6. af sine 12 bedrifter rensede Augias' stalde (Augiæ Stold), der husede over 3000 dyr og ikke havde været 527 udmuget i 30 år. - undertvang de Skioldmøer: s. hører hjemme i nord. myt.; som krigeriske kvinder svarer de til den gr. myt.s amazoner, som Hercules bekrigede som sin 9. bedrift. - omkomme: dræbte, tilintetgjorde. - omkomme de Sirener (...) hundrede Hoveder: s. er den gr. myt.s havfruer, der med deres sang lokker søfarende i forlis, jvf. n.t.s. 202 ovenf.; Hercules dræbte - som sin 2. bedrift - den syvhovede »lernæiske hydra« (vandslange). - Hvor har du kunnet (...) skal nogen stund: idet travesti-helten Ulysses bryder ud i sin monologiske, patetiske klage, benytter han den fr. klassicismes (bl.a. tragediedigtningens) versemål alexandrineren, der kendetegnes ved parvis rimede seksfodsjamber; nogle af versene indeholder gentagelser fra Holbergs parodiske helteepos Peder Paars (III,2) (1719-1720). - forlade: svigte. - troefast (...) dydig (...) Fristelse: se n.t.s. 202 ovenf. - Eeg, den Storm: eg, som storm. - Hvad (...) hvad: hvilket el. hvilken. - Opkaster: slår op. - mænges: blande sig. - Med Verdens (...) som man (...) forventer: sådan som man forventer at se med verdens undergang.

203

Morpheus: drømmenes gud i gr. myt. - til Hviile (...) at hviile: se n.t.s. 150. - Scen. ult.: forkortelse for lat.: Scena ultima, sidste scene. - To Jøder: på komediens tid levede der ca. 350 jøder i Kbh., hovedsagelig indvandret fra Ty; iflg. Chr. V's Danske Lov (1683) måtte de kun opholde sig i landet med særlig tilladelse, og først ved grundloven af 1849 fik de fuld borgerret; udelukkede fra håndværkernes og handelsfolkenes laug ernærede de sig ofte ved småforretninger og pengeudlån; jøderne her udlejer maskeradedragter og teatcrkostumer. De fleste »ty. jøder« kom opr. fra Østeuropa, hvor deres talesprog var jiddisch (blanding af ty. og hebr.); under generationers ophold i Ty. forstærkedes det ty. element, skønt der stadig var tale om et minoritets- og særsprog (»jødetysk«), som da blev de til Da. indvandrede jøders sproglige særkende - under gradvis optagelse af da. sprogtræk. Det gebrokne ty, Holberg her lader jøderne tale, er et sådant flere gange blandet indvandrersprog, dog - som alt andet ty. - forståeligt i samtidens Kbh. - Dat ist doch verfiucht (...) nach Betaling: det er dog forbandet med de komedianter, når man låner en dragt ud, sender de (den) aldrig tilbage rettidigt, og så må man vente en hel uge på betaling. - Dat ist wahr (...) handelen: det er sandt Efraim. Men hvorfor er vi så dumme? Men se en gang. Dèr sidder han og sover med den smukke frakke. Jeg tænkte det nok. Det er uforskammet at behandle lånte klæder sådan. - Hær Mussier! (...) slaapen: halløj, min herre! Er det en måde at sove med sådanne klæder? - Dat bin ich (...) Ephraim: det er mig. Min herre kender vel Efraim? - So kenner (...) Mussier: da (derimod, til gengæld) kender jeg ham, min herre.

528

204

Und ich bin (...) Ephraim: og jeg er den lille jøde E. - Und ich bin (...) hebben: og jeg er en mand, hvis forfædre har boet i den store by Jerusalem. - Und ich bin hidkommen (...) Blut: og jeg er kommet her for at kræve betaling for mine udlånte klæder. Men det skal ordnes uden blod(sudgydelse). - dit Skiæg (...) vandrende Ridder: hentydning til »den evige (omflakkende) jøde«, se n.t.s. 134. - All zu viel (...) Kinder: alt for meget vandrende, desværre! både jeg og andre Israels børn (dvs. jøder). - Møssier ich heb (...) von Abend: min herre, jeg har ikke tid, jeg må udlåne dragten til en maskerade i aften. - Masqverade: på det tidspunkt, hvor komedien første gang opførtes (juni 1724), havde teatrets ejer og skuespillerne tilladelse til at bruge salen til offentlige forlystelser, herunder maskerader, uden for spilletiden og således skaffe sig og teatret en tiltrængt biindtægt. - Pack dig: forsvind. - Træck ju man ut (...) Gerecht: træk ud (dvs. træk blank), eller du skal føle effekten (virkningen) af lands lov og ret.

205

Bist du (...) so lang: har du været væk i fyrretyve år, så må du også betale for fyrretyve år. Vi vil straks gøre regning. Farvel så længe. - Spectatores: lat.: tilskuerne. - Nu haaber vi (...) Johannes heede: epilogen, der understreger komediens karakter af travesti (se n.t.s. 133), er udformet i såk. »Bording-strofer« (efter den virtuose da. baroklyriker Anders B., 1619-1677), fire-linjede, krydsrimede strofer med vekslende 4- og 3-fods jamber; nogle af versene indeholder gentagelser fra Holbergs lille lejlighedsstykke Nye-Aars Prologus fra 1723. - tvende Dage: to døgn, dvs. inden for »tidens enhed« (se n.t.s. 146), liberalt fortolket. - vare meere lenge: se n.t.s. 146. - efter Reglerne: den klassiske dramaturgis regler; der sigtes især til »enhederne«, se n.t.s. 146 og 152 - tvende sneese Aar: 40 år. - tvende sneese (...) Mands Alder bliver: se n.t.s. 146. - Fra Grækenland til Troja gaaer: se n.t.s. 152. - Kiemper (...) Hexeri: se n.t.s. 185. - Beleyringer og Kriige: se n.t.s. 148 og 176. - Tog, Jomfrue-Rov: se n.t.s. 148. - Nu et (...) Rige: se n.t.s. 152.

206

Sig Livet vil fratage: se n.t.s. 191. - Folk skabt om (...) gloend Drage: se n.t.s. 185. - En Harleqvin (...) Herskab plager: man ser også en H. (der sigtes til Chilian), der plager (sit) herskab med snak. - To sneese Aar (...) Tid fordrive: se n.t.s. 146. - Tydsk Comoedie (...) Broelægger-Stræde: se n.t.s. 133. - Vil jeg Johannes heede: »må I kalde mig Mads«.