Holberg, Ludvig Uddrag fra Seks komedier

min hierte: min kære. - Academicus: akademiker, student. - Laqvei (...) Skriver: opremsningen af jævne, da. ord (personbetegnelser), der er blevet erstattet af mondæne fremmedord, har sin sandsynlige kilde i H.W. Laurembergs Fire Skiæmpte Dicte (1652), 3. digt: Om Allemodiske Sprog og Tituler, v. 440-452, Fire Skjæmte-digte, udg.: J. Paludan (1889-1890) II, s. 85f. - Laqvej: lakej, tjener (i fornemme huse). - Matrasse: vulgariseret fr.: maîtresse, elskerinde. - Bislaaperske: fordansket platty.: elskerinde (jvf. højty.: Beischläferin). - Frøken: på komediens tid titel på ugift kvinde af højere stand; titlen begyndte dog at vinde udbredelse i borgerstanden. - Statsmøe: stadsmø, selskabsdame el. kammerpige i fornemt hus; »Jomfru« havde i Jeppes opregning passet bedre som modstykke til »Frøken«. -Sikketerer: forvanskning af: sekretær. - Latinen og: også latinen. - Logicam, Rhetoricam og Metaphysicam: tre fag på »grunduddannelsen« på datidens universitet, logik, retorik og metafysik (anført på lat. og bøjet i afhængighedsfald, fordi de står som genstandsled i sætningen). - Logicam: logik er læren om at drage (formelt rigtige) slutninger; faget fungerede desuden som indføring i filosofi. - Rhetoricam: retorik el. veltalenhed, opøvelse i en smuk og virkningsfuld (latinsk) sprogbrug; siden middelalderen en humanistisk grunddisciplin. - Metaphysicam: egl. læren om det immaterielle (over-fysiske); som studiefag var m. læren om de filosofiske grundbegreber. - Degn først: da mange degne havde teologisk embedseksamen, var avancementet fra degn til præst almindeligt.