Den Stundesløse
359
✂ Stundesløs (e): fortravlet, rastløs, geskæftig, som aldrig har tid (»stunder«).
360
✂ Vielgeschrey: navnet er dannet af talemåden Viel Geschrei und wenig Wolle, ty.: megen larm og (kun) lidt uld, stort ståhej for ingenting. - Pige: tjenestepige. - Elsker: tilbeder, kæreste. - Oldfux: (egl.: gl. ræv), typefigur i fl. af Holbergs komedier, altid en pudsenmager. - Avanturier: aventurier, fr.: eventyrer, lykkeridder.
361
✂ skiønne Materialier: velegnet stof. - rare: sjældne. - stoye: støje, larme, råbe op, tage på vej. - tvertimod: på den anden side. - at ansee: at se til. - ørkesløse: ubeskæftigede. - Lands-Dommer: se n.t.s. 266. - Hylden: den hylde, der i almuehjem løb langs væggene oppe under loftet, og hvorpå der anbragtes husgeråd. - klamrede (...) med: skældte ud på. - Smøre-brød: brødskive med smør. - saadan Væsen: så stor ståhej. - bredet: dækket. - en gammel Magister (...) brende op paa sit Kammer (...) ingen Varme meer behøvede: anekdoten fortælles om den gerrige medicinske professor Jacques Sylvius (1478-1555) i artiklen om ham i Bayles store Dictionnaire historique et critique (fr.: Historisk og kritisk leksikon) fra 1697 (Note A), der utvivlsomt er Holbergs kilde.
362
✂ geskæftig: (tilsyneladende) travlt optaget. - Forgangen: forleden. - fattes: er der i vejen.
363
✂ forklager dem: klager over dem, »sladrer« om dem. - iblandt: nu og da. - da: skønt. - Skilling: 1 skilling = 1/16 mark (se n.t.s. 216), i 1995-købekaft = ca. 1,50 kr. - uden de jo: uden at de. - klipper noget deraf: datidens mønter var af ædelmetal. - Forretninger: gøremål (noget at forrette).
364
✂ Gifte-Kniif: en person, der mod betaling formidler kontakt mellem giftelystne enlige. - Discretion: dusør, salær. - biet: ventet. - bryde (...) over tvert: tage en rask beslutning og skride til handling. - tage (...) med en Trompf (trumf): overrumple. - komme noget til: blive forført (og evt. besvangret). - Postdag: dag, hvorpå post afgik eller ankom på steder uden daglig postforbindelse, ofte under stort ståhej; en dag med særlig (administrativ) travlhed.
365
✂ Don Qvichot (...) vandrende Riddere: hovedpersonen i Cervantes' roman Don Quijote (1605-1615), der er en parodi på middelalderens 554 og 1500-tallets ridderromaner, bliver ganske fortumlet ved læsningen af disse og giver sig til at optræde som vandrende ridder i (mislykket) efterligning af heltene heri. - geskæftige Vædsker: humoristisk henvisning til oldtidens og middelalderens sygdomslære: humoralpatologien, der forklarede fysiske og psykiske anomalier ved en forskydning i den »naturlige« balance mellem de fire legemsvæsker: rød galde (lat. cholera rubea), sort galde (lat. melancholia), hjernevæske (lat. flegma) og blod (lat. sangvis). - fermentere: gære. - Blod (...) Blek, som løber om i Aarene: denne forklaring forudsætter til gengæld den moderne, på dissektioner og eksperimenter byggende fysiologi, der fortrængte humoralpatologien, nærmere bestemt den eng. læge W. Harveys epokegørende påvisning af blodets kredsløb (1628). - som elsker hende: som har elsket hende (og stadig gør det).
366
✂ Hurtighed: snilde. - Credit: anseelse, bevågenhed. - hans Stand og Vilkor: hans sociale status og økonomiske stilling. - Knuden: vanskeligheden. - skrabe Penne-fieder: tilskære penne af gåsefjer. - Dintfass: ty.: blækhus.
367
✂ Phedermesser: Federmesser, ty.: pennekniv. - Sandbüchs: ty.: sandbøsse; man strøede sand på det nyskrevne for at tørre blækket. - confereret med: sammenholdt med, korrekturlæst på grundlag af. - Klakken: kladden.
368
✂ Døgenichter: driverter. - Rdlr.: rigsdaler, se n.t.s. 11. - Mark: se n.t.s. 216. - avanceret: komme videre. - Summa lateris: lat.: sidens sum. - hendt (...) The vand: hentet for 2 sk. te. - skilling: se n.t.s. 84. - Qvint: den femte og højeste streng. - Luth: i datiden alm. udbredt strengeinstrument af guitar-type (men med hvælvet kasse og knækket hals).
369
✂ ß(l).: skilling, se n.t.s. 84. - Skriver: skriv (bydemåde flertal). -Skabehalse: fjolser, slyngler. - Lys: til at varme lakken, se flg. note. - Zignet: laksegl, hvormed man lukkede brevet. - Lak: se foreg. note.
370
✂ Memoriam localem: lat.: stedsans (her bøjet i afhængighedsfald, fordi det er genstandsled i sætningen). - hen: henne. - Tipe: kaldenavn for høns.
371
✂ Barbeer: de fleste barberer i Kbh. var tyskere på komediens tid, jvf. Mester Gert Westphaler. - Ich bin (...) nicht aufgestanden: ty.: jeg har allerede været her to gange i dag for at barbere herren, men herren var endnu ikke stået op. - Es ist (...) Wetter heute: ty.: det er et grusomt vejr i dag. - Ich weiss (...) passiret ist: ty.: jeg ved ikke, hvordan det dog er fat med verden, jo mere man lever, jo galere går det, man hører og ser intet andet end ondt. Herren har måske hørt, hvad der er sket i de sidste dage.
555372
✂ So will (...) begreiffen: ty.: så vil jeg da fortælle Deres Nåde det. En matroskone i Nyboder har på én gang bragt 32 børn til verden og var dog ikke tykkere end en almindelig gravid kvinde. Hvordan kan Deres Nåde begribe det?; historien om den mirakuløse børnefødsel kan være inspireret af en i samtiden verserende beretning om en holl. grevinde, der på én gang fødte 365 børn, der alle døde efter at være blevet døbt ligesom de i barberens historie; den aktuelle beretning er bevidnet af den fr. forfatter J.-F. Regnard i hans Voyages (fr.: Rejser) fra 1731, Oeuvres complètes (fr.: Saml. Skr.) udg.: Founier 1875, s. 467. - Dass ist (...) gleich darauf: ty.: det er så sandt, som at jeg står her, for jeg kan fortælle historien med omstændigheder (i enkeltheder). For børnene blev alle døbt, men døde straks derpå; se foreg. note. - Penge (...) Boel-svin: bonden betaler landgilde (se n.t.s. 81) til Vielgeschrey (der altså ejer fæstegods) pr. produceret enhed. - 2 pund Byg: l pund (rummål) byg kunne efter forskellige egne af landet variere fra 15 skæpper (= 2 tønder = ca. 280 l) til 36 skæpper (= 4½ tønde = 625 l). - Boel-svin: et svin, der er opfedet på stald (i modsætning til oldensvin, der søgte deres føde i skoven). - Drollen splide mig ad: Djævelen sønderrive mig. - Rdl: rigsdaler, se n.t.s. 11.
373
✂ Tønden: 1 tønde byg = 139 l. - Capitels Kiøb: kapiteistakst, den årligt fastsatte gennemsnitspris på korn, anvendtes som beregningsgrundlag for afgifter. - Skat: godsejeren opkrævede skat hos fæstebønderne. - Landgilde: se n.t.s. 81. - Skab: (hud-)sygdom. - Klud: tørklæde. - gal i Hovedet: sindssyg.
374
✂ Will der Herr (...) wiederkommen soll? ty.: vil herren, at jeg skal komme igen en anden gang? - biet: ventet. - Hillement!: »ih, du store!« - hvortil (...) appliceret sig: hvad har han beskæftiget sig med, lagt sig efter.
375
✂ galante Exercitier: fine manerer. - Tutti: ital.: alle.
376
✂ Cavalliers: kavalerer. - Bestilling: stilling, embede.
377
✂ Det er artig: »det var pokkers«. - Adieu: fr.: farvel. - Scen. 7: scena, lat.: scene 7; denne scene synes modelleret over I,5 i Molières La Malade imaginaire (fr.: Den indbildt syge, dvs. Hypokondristen) fra 1673, der i det hele må regnes for forbilledet til Den Stundesløse« (se efterskriften s. 461f).
378
✂ min hierte: min kære.
379
✂ Jeronomi: lat.: Jeronimus'. - Snushane: nedsættende betegnelse for person, der gør kur til el. efterstræber en kvinde.
380
✂ op paa Salen: op (i den store stue) ovenpå, på 1. sal, alm. rumfordeling i datidens to-etages huse. - Credit: bevågenhed, good-will. - optrække: narre. - stille (...) sig (...) an: lader, som om de er. - habile: 556 dygtige. - komme fort: vinder terræn. - Glorie: hæder. - Skiemstykke: kneb, streg. - insinuere: indynder. - Genie: karakter, naturel. - stoye: se n.t.s. 361.
381
✂ Anslag: plan, intrige. - befodre: befordre, fremme. - Senat: lovgivende forsamling (fx. i det gl. Rom). - Fadder-Snak: passiar, sniksnak (egl. om faddernes snak i barsclstuen). - Machiner: intriger.
382
✂ Anteigninger: kritiske bemærkninger, indvendinger. - iblant: nu og da. - føre sig (...) op: opføre sig, optræde. - lader: ageren. - overlegger: overvejer, gennemtænker, forbereder.
383
✂ vel: gerne. - (en Time) for: før. - entretenere: underholde.
384
✂ resolverer: beslutter. - disartigere: desto morsommere. - sætte en Pind for: hindre. - Geheime Raad: en fyrstes private rådgiver(e) i særlige anliggender. - bestemmer: sætter stævne. - Triple-Alliance: ved det (komiske) politiske billedsprog (jvf. »Senat«, s. 381) sigtes der her nok til Frankrigs forbund med Holland og England 1717 (triple: tredobbelt).
385
✂ Proces: retssag. - blir Hovedet kruset paa ham: bliver han ør, forstyrret. - consulere: konsultere. - fortrædelige: brydsomme. - Rulle: rolle. -Og endelig en Barbeer: denne rolle kommer Oldfux ikke til at spille i den ældste bevarede, her gengivne (3-akts-)version; der kan da meget vel være tale om en reminiscens, der har overlevet fra en tidligere, opr. (sandsynligvis 5-akts-)version, se herom: Holbergs Komedier, udg.: J. Martensen VI (1899), s. 200-202. - Præparatorier: forberedelser, her: det nødvendige udstyr til forklædningerne.
386
✂ omkom mig for selv: dræbte før mig selv. - det kand (...) spørges: der går ry deraf. - gaaer: gå (bydemåde flertal). - Exercerer: træner.
387
✂ proponere: foreslå. - Kammer-junker: (lavere) hofembedsmand. - Jeg Peder Madsens ældste Plante (...) underdanige Griffel: om den retoriske stil, der her parodierende indstuderes (og senere praktiseres: II,2, s. 397), se n.t.s. 137 og 143. - Aabenraa: den kbh.ske gade Å. - angrasere: forvanskning af: engagere, rekommendere, anbefale. - Huld: gunst. - prima: første (fødte). - secunda: anden, næstældste. - accordere: overlade, bevilge (efter overenskomst). - overantvorde: overgive (i andens varetægt el. myndighed). - efter Sigt: efter forevisning (af forfalden veksel). - meriterende: fortjenstfulde. - Transport: overdragelse af fordring på et pengebeløb. - valore intrinseco: lat. el. ital.: i indre værd. - autorisered Sæddel: et på komediens tid nyt betalingsmiddel (udstedt 1713 pga. pengeknapheden under Store Nordiske Krig), hvis kurs var synkende, indtil sedlerne helt inddroges 1728. - Banco-Daler: sølvrigsdaler (se n.t.s. 11) = specie, Hamburgerbankens regningsenhed ved kursfastsættelse, tidens »hårde valuta«. - Stand og Vilkor: sociale status og økonomiske stilling. - svelge: »sluge«. -outrere: overdrive, »overspille«.
557388
✂ Eftertale: dadel, kritiske sladder. - fixeret: narret. - Invention: påfund, idé.- Jomfru(e): ugift kvinde af borgerlig stand. - Hocuspocus: streger, intriger, »numre«.
389
✂ tilforn: allerede.
390
✂ Forløsning(s): udfrielse. - pikker: banker (stærkt). - Alexander Magnus: den gr. (makedonske) erobrerkonge Alexander den Store (M. lat.: stor) 336-323 f.v.t. - Een maal Een: m. platty.: gange; den lille tabel.
391
✂ Pebling Søen: Peblingesøen i Kbh. lå på komediens tid uden for voldene. - Laudabilem: lat.: rosværdigt (her bøjet i afhængighedsfald, fordi det er genstandsled i sætningen); første karakter. - Attestatz: teologisk embedseksamen. - modest: beskedent. - til beste: sparet op, »på kistebunden«. - alt: allerede. - sluttet: afgjort. - fattes: mangler.
392
✂ skal have en god Dag: »kan rende og hoppe«. - fortryde paa: blive sur over. - tilforn: tidligere. - Salig: afdøde. - Haand: underskrevne bevis.
393
✂ Rixdaler: se n.t.s. 11. - aparte: afsides, uden for øvrige personers hørevidde. - Almisse: velgerning. - i ligemaade: ligeledes. - Straten Junker: laps, døgenigt. - til: hos. - skikke: sende.
394
✂ vist nok: helt sikkert. - for Ceremonie: pro forma, for et syns skyld. -Contracten sluttet: vielse ved notorialkontrakt var ikke på komediens tid brugelig i Da., derimod i Fr., hvorfor det forekommer i flere af Molières komedier, der også i denne henseende er Holbergs sandsynlige forbillede. - det skal have gode veye: det skal nok gå. - Snuushane: se n.t.s. 379.
395
✂ efter tempo: i takt. - Tutti: ital.: alle. - Dypper: dyp (bydemåde flertal). - Skriver: skriv (bydemåde flertal). - Tienstlige: høflige, ærbødige.
396
✂ Styli Novi: lat.: efter den nye stil, dvs. efter den i 1700 indførte gregorianske kalender, altså pedantisk i 1720'rne. - vil (...) paa Hovedet: vil hakke (...) oven i hovedet. - Feddermesser: Federmesser, ty.: pennekniv.
397
✂ Sandbüchs: Sandbüchse, ty.: sandbøsse, se n.t.s. 367. - Parenthesis: gr.: parentes. - Claudatur: lat.: (parentesen) sluttes. - Forsikring: sikre overbevisning. - Patron: velynder, beskytter. - Moecenas: Maecenas (død 8 f.v.t.) fremtrædende og velhavende rom. ridder, kejser Augustus' ven og rådgiver samt - iflg. traditionen - social og økonomisk støtte for digtere som Vergil og Horats; heraf fællesbenævnelse (»en mæcen«) for beskyttere og ophjælpere af kunst og videnskab. -Paafuglen (...) Fiedre (...) Been: den forskruede lignelse med påfuglen findes i det anonyme værk, tilskrevet den østrigske prædikant Abraham a Santa Clara (1644-1709), Centifolium stultorum in 4:to oder 100 ausbündige Narren in Folio, lat.-ty.: Hundrede narre i folio (største bogformat), i kvartformat (bogens eget format) eller 100558eksemplariske narre i folioformat (»kæmpe-narre«), Nürnberg/Wien 1709, s. 180; om Leanders retoriske stil som »pedant«, se n.t.s. 137 og 143 og jvf. n.t.s. 387. - skiemmer: skammer. - Confererer: konferér (bydemåde flertal), se n.t.s. 367.
398
✂ Meriter: fortjenester. - Vilkor: økonomisk stilling. - Fortun: lykke, held. - meriterende: fortjenstfulde. - Assignation: anvisning. - Obligation: pengeseddel. - valore intrinseco (...) Banco Daler: se n.t.s. 387. - Vindskibelighed: flid. - foretrækket ham adskillige: foretrukket ham fremfor adskillige. - efter min Skyldighed: sådan som jeg er forpligtet til.
399
✂ Votre (...) Serviteur: fr.: Deres ydmygste og lydigste tjener (alm. brevafslutning). - sluttet: afgjort. - rester: mangler. - Eders Gunst: ærbødig tiltaleformel. - Sydskende Barn: fætter.
400
✂ Regula Detri: kortform af: regula proportionum de tribus, lat.: regel om proportioner ud fra tre, den regneregel, der muliggør at bestemme den fjerde (ubekendte) størrelse i en proportion, når man kender de tre øvrige. - Regula Petri: lat.: Peders regel. - mandvoxen: mandbar, kønsmoden. - skraber: bukker, gør skrabud. - insinuere sig hos: gøre sin opvartning. - confererer: se n.t.s. 367 og 397. - besegler: besegl (bydemåde flertal), luk med (lak-)segl. - af Skrifterne: udskrifterne, adresserne udenpå. - suer: suger; skriverne slikker gåsepennene rene.
401
✂ reputeerlig: standsmæssigt. - raisonered: anstillet betragtninger. - fornøyet: tilfreds. - slutter: beslutter. - Nieter: nitter. - Hoved-Bog: vigtigste regnskabsbog i dobbelt bogholderi. - Et Null (...) en Streg: den påtænkte kompliment grunder sig på et gl. da. ordsprog, Peder Syv nr. 7527, DgO VII,1 (1983), s. 357; pga. Leanders fortalelse opstår der en frivol pointe, som ejheller var ukendt i samtiden, jvf. Mikkel Hansen Jernskægs bryllupsdigt fra 1705 »Et Par Linier om de Tvende Tall l Og O«, Erik Sønderholm (udg.): Dansk barokdigtning I (1969), s. 450-452. - skatter: vurderer.
402
✂ Salutem: lat.: hilsen (bøjet i afhængighedsfald, fordi det er genstandsled i sætningen). - annamme: modtage. - Morgengave: Leanders fejl for: fæstensgave, forlovelsesgave; M. er brudgommens gave til bruden på bryllupsmorgenen; ordet her understreger kontrasten til Peders replik i II,8 (s. 412). - Værer: vær (bydemåde flertal). - tør give min Hals paa: tør vædde min hals (dvs. mit liv) på. - Ruller: roller.
403
✂ Subalterne: underordnede. - raisonnere: gøre vrøvl. - Tallerkener (...) Aske (...) med Sand: datidens alm. service var af tin, som ridsedes, hvis man brugte sand som skuremiddel. - formedelst: på grund af. - forliebt: forelsket.
404
✂ ogsaa aldrig: heller aldrig. - der falder jo: der ikke falder. - falder (...) 559ind: indtræffer. - Lykke: skæbne (god el. dårlig). - Notarius: notaren, se n.t.s. 394. - vel grundet: velfunderet. - Tønder: se n.t.s. 372. - Strygmaal: strøget mål, så at kornet danner en vandret overflade i højde med tøndens overkant. - Rixdaler: se n.t.s. 11. - i Topmaal: med »top« på.
405
✂ om en Hals: fortabt. - løber: løb (bydemåde flertal). - paa Døren: af sted. - Fort: straks. - Sladerhank: sludrebøtte.
406
✂ Catalogus: lat.: katalog, fortegnelse. - Lin-Klæder: undertøj. - Stykke: handling, streg.
407
✂ skikke mig derudi: finde mig i det. - Fristelse: knibe.
408
✂ Hillemend: »hold da op«. - Discours: samtale, snak.
409
✂ endelig: når alt kommer til alt. - Hillemend: »ih, du store!« - dette forbandet Tøy: det for en fordømt sag, »det for noget pokkers noget«.. - tilforn: i forvejen. - fortryde paa: tage (ham) det ilde op. - fortrædeligt: plagsomt, brydsomt. - Proces: retssag.
410
✂ Habilitet: dygtighed, snilde. - Rixdaler: se n.t.s. 11. - endelig: ubetinget. - uden at jeg vil sætte (...) op: med mindre jeg udsætter. - Straa-Junker: laps, spradebasse.
412
✂ styrter: falder død om. - gallant: flot, med en undertone af: letfærdigt, udfordrende. - Morgengave: se n.t.s. 402.
413
✂ synderlig: særlig. - synderlig Himlens Direction: satire over den forlorne højtidelighed i forbindelse med datidens konventionelle frierier. - Direction: styrelse. - Fruentimmer: kvinde. - uroest: uden at rose mig (for fromhed). - læse: bede. - tage paa hendes Bryst: der er her ikke udelukkende tale om en for frieren kompromitterende grovhed, men også om en gl., på komediens tid forældet, ceremoni af fr. oprindelse, der markerede den nyforlovede mands første legitime »frihed« over for sin tilkommende og samtidig udtrykte mandens hyldest til kvindens skønhed, se herom Kr. Nyrop i Dania X (l903), s. 142f.
414
✂ spiller: leger, med frivol bibetydning: kopulerer. - Sænge-Kammer: soveværelse.
415
✂ Hillement: »halløjsa!«
416
✂ consulere: konsultere, rådføre. - consulere alicui: lat.: at rådgive én (hensynsfald). - saa og: således også. - consulere aliqvem: lat.: at konsultere én (afhængighedsfald). - Ortographien: retskrivningen. - confunderer: sammenblander. - Syntax(i): ordføjningslære (det opr. gr. ord er bøjet på lat., i ablativ, fordi »med« styrer abl. på lat.). - Ortographia (...) scribendi: lat.: ortografien er den kunst at skrive ordene rigtigt. - rørt om: berørt, omtalt. - non ortographiam sed phrases corrigo: lat.: jeg retter ikke ortografien, men vendingerne. - lovlige: prisværdige (af ty. löblich). - Fundatzer: regler, bestemmelser.
417
✂ Artikler: punkter (i en sag). - in Foro Theologico: lat.: for den teologiske 560 ret, den kirkelige domstol. - Den Rommersk Ræt: romerretten, se n.t.s. 119. - in libros (...) paragraphos: lat.: i bøger, kapitler og paragraffer (afsnit). - codicem (...) novellas: lat.: betegnelser for forskellige dele af Romerretten (bøjet i afhængighedsfald, fordi de er genstandsled i sætningen), se n.t.s. 119. - mig uvidende: uden at jeg har vidst det. - allarmeret: oprørt. - Lucifer: Djævelen.
418
✂ have bedre klem: være vægtigere og mere virkningsfuldt. - den Spanske Maade: påhittet kan være lånt i Regnards komedie Les Filles errantes (fr.: De vildfarne/omstrejfende piger) fra 1690, »scene de commissaire«, i den ital. skuesp. og dramatiker E. Gherardis af Holberg kendte samling af ital.-fr. komedier Le Theatre Italien (1691-1697), bd. III s. 31f i 1721-udg. - compendieux: kortfattet.
419
✂ forbandet Tøy: »pokkers noget«. - Tvi: lyd-ord, der angiver spytning.
420
✂ Parinthesis: parentes. - Claudatur Parenthesis: lat.: parentesen sluttes. - tracteret: behandlet. - Contra-stevne: stævne den stævnende for retten for at gøre modkrav gældende. - Antestaminor: lat.: du vil blive indkaldt som vidne; i det antikke Rom indstævnedes vidner med dette ord, idet man berørte deres øre, - skyder (...) til: fører som. - driver (...) paa Dørren: smider ud.
421
✂ intet: ikke. - liderlig: på skændig vis. - Du skal ikke troe: du kan ikke forestille dig.
422
✂ Um verzeihung (...) einzugehen: ty.: om forladelse, nådige herre, at jeg tager mig den frihed at gå ind. - Ich darfte (...) zu driestig: ty.: jeg turde ikke banke på, Deres Højvelbårenhed, thi det ville være alt for dristigt. - Es ist mir (...) verrichten habe: ty.: det er blevet mig sagt, at herren skal have meget at forrette (bestille). - Behüte Gott (...) Hochwohlgebohrenheit: ty.-lat.: Gud bevare mig, velbårne herre, tværtimod, tværtimod, Deres Højvelbårenhed. - Slig Titel (...) ikke: Højvelbårenhed var tiltaletitel til personer af høj rang. - Sie sagen (...) dass nicht: ty.: sig ikke det, Deres Nåde, sig ikke det. - Der Herr (...) studirter Man: ty.: herren må ikke forivre sig, (men) betænke, at jeg er en studeret mand, en studeret mand.
423
✂ Bedencke doch (...) verstehe: ty.: betænk dog, Deres Velbårenhed, at jeg forstår over 24 sprog. - ligesaadan Kompen forgangen: lignende kumpan (fyr) forleden. - Es ist (...) Geburth: ty.: men sådan er det ikke med mig; jeg vil ikke rose mig selv, men jeg er en dygtig mand og en adelsborger af fødsel. - Patricius: lat.: adelsborger, patricier; i antikkens Rom medlem af gl. rom. adel, senere i Europa blot medlem af fornem (adelig el. borgerlig) familie. - Unterthäniger (...) Fräulein: ikke helt fejlfrit ty.: underdanige tjener, nådige frøken. - Ich bitte (...) abgeleget habe: ty.: jeg beder underdanigst om forladelse, at jeg ikke har gjort min opvartning før. - Alle Menschen (...) Gnädige Fräulein?: ty.-lat.: alle mennesker må indrømme mig, at jeg har 561 usædvanlige kundskaber. Deres Nåde kan let forstå, at en, der har studeret i Wittenberg (osv., se flg. note) foruden ved mange gymnasier. Jeg siger, Deres Nåde kan let forstå, at en, der har frekventeret så mange universiteter, må have usædvanlige kundskaber. Er det ikke sandt, nådige frøken? - Wittenberg (...) Zerpst: af de byer (og andre lokaliteter), Oldfux opregner, var på komediens tid kun Wittenberg, Helmstad (fejl for: Helmstedt), Prag, Leipzig, Rostock, Königsberg, Nürnberg, Heidelberg, Krakau (Kraków), Tübingen, Frankfurt an der Oder og Kiel universitetsbyer; Uri, Schweitz (vel fejl for: Schwyz) og Unterwalden er de ældste kantoner i Schweiz, uden universiteter; Grabenhagen (fejl for: Grubenhagen), Landau og Zerpst (fejl for: Zerbst) er tyske småbyer uden universitet; universitetet i Frankfurt am Main er fra 20. årh., og nogen Frankfurt an der Mose (vel fejl for: Mosel) har aldrig eksisteret! Opregningen synes at bygge på fonetiske og geografiske associationer. - &c: kort for: et cetera, lat.: osv.
424
✂ Verzeihen sie mir (...) Arithmetica: ty.-lat.: tilgiv mig, højvelbårne, dydige hr. patron (dvs. velynder)! Betænk, at jeg har holdt over 50 forelæsningsrækker både for snævre og for de snævreste kredse, i praktik, didaktik (dvs. pædagogik), taktik, homiletik (dvs. prædikelære), eksegese (dvs. bibelfortolkning), etik (dvs. morallære), retorik (dvs. veltalenhed), oratorik (dvs. talekunst), metafysik (se n.t.s. 210), kiromanti (dvs. kunsten at spå ud fra håndfladens linjer), nekromanti (dvs. kunsten at spå ved at fremmane dødes ånder), logik (se n.t.s. 210), »talismanik« (vrøvleord, dannet i overensstemmelse med de omkringstående »videnskaber«; kunsten at bruge talismaner, dvs. amuletter, til magiske formål), retsvidenskab, »parasitik« (ny »vrøvlevidenskab«, kunsten at »nasse«), politologi, astronomi, geometri, aritmetik. - Chronologica (...) Practica: lat.: kronologi (dvs. lære om tidsfølge), horoskopi (dvs. stjernetydning), metoskopi (dvs. kunsten at aflæse en persons karakter el. skæbne af pandens el. ansigtets træk), fysik, både teoretisk og praktisk. - Uber institutiones (...) Wissenschafften: ty.-lat.: om (forskellige navngivne dele af) romerretten, se n.t.s. 119), naturretten (se n.t.s. 270), borgerretten (el. titel på romerretten, se n.t.s. 119), stadsretten, lensretten, folkeretten, »den lille ret« (se flg. note) og lignende videnskaber. - jus jusculum: sammensat lat. ord af Oldfux' opfindelse, af jus: ret, lov + jusculum, der dels kan være diminutiv (angivende formindskelse) af jus (altså: »lille ret«), dels kan betyde: suppe! - Ihro Gnaden (...) Kerl ich bin: ty.: Deres Nåde må ikke forivre sig, jeg er kommet her i god hensigt for at tilbyde min ringe tjeneste, fordi jeg hører, at herren skal have meget at forrette. Når jeg først kommer til forretninger, vil De se, hvad for en karl jeg er. - Landsmænd: her: tyskere.
562425
✂ Ich verlange (...) par honeur: ty.-fr.: jeg forlanger for min tjeneste intet andet end den blotte kost, for jeg tjener for ærens skyld, for ærens skyld (dvs. gratis, ulønnet). - Ich will (...) zu schreiben: ty.: Jeg vil forpligte mig til på ti minutter at skrive et helt ark papir. - Sehen sie (...) versprochen war: ty.: se engang, Deres Velbårenhed. Jeg har fuldført det hurtigere end (det) var lovet. - beklakket: fyldt med blækklatter el. krimskrams. - ß: skilling, se n.t.s. 84. - sat (...) ud: sendt ud for at chikanere.
426
✂ altereret: ophidset, bragt fra koncepterne. - retirerer mig af Huuset: lister mig ud af huset. - Invention: idé, påhit. - Fortred(er): genvordighed(er), bryderi.
427
✂ endelig: bestemt. - ynker mig: har (og ytrer) medlidenhed med mig. - staaer (...) paa Pinde: er parat til at gøre hvad som helst. - Monfrere: fr.: min bror. - færdig at: lige ved at. - Seigr.: kort for: seigneur, fr.: hr. - Langspræck: nederty.: Langsnak. - Proces: retssag. - Kiøbmagergade: en af de længste gader i datidens Kbh. - overgaar: i forgårs.
428
✂ Monfr.: kort for: monfrère. - haaber: antager.
429
✂ Skolemester: bogholdere havde traditionelt bijob som regnelærere. -den anden Dag: i morgen. - Education: opdragelse, dannelse.
430
✂ af Drømmen: ud af vildfarelsen. - kommer: kom (bydemåde flertal). - friste: prøve. - Regela St.Petri: forkert lat.: Sankt Peters regel; Pernille forveksler med Regula Petri (Detri), se noter t.s. 400. - 16 Ahner: for at regne sig til gl. da. adel måtte man kunne dokumentere otte adelige forfædre (aner) på fædrene og otte på mødrene side.
432
✂ Tøy: forvirrede »hurlumhej«. - Jonam Candidatum: lat.:Jonas kandidat; her bøjet i lat. afhængighedsfald, fordi ordene er genstandsled i sætningen; der har aldrig kunnet aflægges kandidat-(universitets-) eksamen i bogholderi. - min udi (...) indlemmelse: min indlemmelse i Deres familie; kancelli- el. preciøs (»ziirlig«) stil. - i sær: hver især, individuelt.
433
✂ min Bror-Søn Thomas: skal jo være: Peder; derimod hedder den naragtige og uheldige frier i Molières Le Malade imaginaire (se n.t.s. 377) Thomas (Diafoirus); Holbergs navneforveksling må derfor opfattes som et afgørende argument for denne komedies status som forlæg for Den Stundesløse, se efterskriften s. 462. - foretrækked ham (...) unge Personer: se n.t.s. 398. - besynderlig: især. - Straten-Junker: laps, drivert. - halvdeels: halvvejs.
434
✂ overlagt: overvejet, gennemtænkt. - falder: bliver, vil forekomme.
435
✂ Bedemands Stiil: bedemændene havde som opgave at fremsige invitationer til og bønner ved begravelser, bryllupper og andre kirkelige familiefester, og de betjente sig herved af en række faste formularer, der kunne forekomme uforståelige for lægmand. - artig: smukt. - uden: andet end. - tilforn: allerede.
563436
✂ taler (...) hen i Taaget: vrøvler. - griber sig (...) an: anstrenger sig. -Vellyst: luksus.
437
✂ Haarhue: tætsluttende hue med påmonteret pynt, båret af brude blandt almuen.
438
✂ i sær: se n.t.s. 432. - angenem: behagelig. - det unge Menneske: den unge pige. - caresserer: kærtegner. - Svoger: en person, hvormed man er i familie gennem (fx. børns) ægteskabsforbindelse.
439
✂ at sige Monsieur til Alting: at sige »M.« til alle; den fr. tiltale M. (= hr.) brugtes - efterhånden også i borgerskabet (tredjestand) - mere og mere mellem sociale ligemænd. - skiemme mig ved: skammer mig over. - reputerlig: passende, anstændigt. - Pesten: p. i 1711 bortrev 1/3 af Kbh.s befolkning.- falt (...) ind: indtraf.
440
✂ Laptaske: nedsættende betegnelse for ung kvinde.
441
✂ Koglerie: trolddom. - Jeronimi: lat.: Jeronimus'. - Seign: kort for: seigneur, fr.: hr. - Pudsenmaker: pudscnmagcr, gavtyv. - Unge Person: unge mand. - Ovidii Metamorphosis: se n.t.s. 167. - kommen: blevet virkeliggjort.
442
✂ kiender (...) igien: genkender. - hocus pocus: intriger, »streger«. -Alexander Magnus: se n.t.s. 390.
443
✂ examinere: undersøge. - med Kaaldsindighed: roligt. - Desperation: fortvivlelse. - Capitain: leder, anfører. - blive mægtig: komme i besiddelse af. - Compagnie: samling (egl. troppeafdeling).
444
✂ Estime: agtelse. - attraaer: ønsker, begærer. - skikkelig: ordentlig. -Ingen veed (...) Foden: gl. da. ordsprog, Peder Syv nr. 6159, DgO VII,1 (1983), s. 293. - covere for: indestå for.
445
✂ prostitueres: gøres til grin, kompromitteres. - Nidkierhed: iver i tjenesten.
446
✂ trækkes: strides. - fattige: ordet er dobbelttydigt: 1) fattige, 2) stakkels. - gak til Bloksbierg: gå ad Helvede til; B. er navn på det bjerg (i Harzen), hvor hekse iflg. overtroen mødtes (med Fanden) St. Hans nat (23. juni) el. Valborgs nat (30. apr.). - Rixdlr.: rigsdaler, se n.t.s. 11. - lagt mig til gode: sparet op. - recommandere: anbefale. - Information: undervisning, se n.t.s. 429.
447
✂ Adieu: fr.: farvel. - prosit die Malzeit: ty.: velbekomme. - Spectatores: lat.: tilskuerne. - Af dette (...) gang fuldkommen: ligesom i Ulysses er epilogen/moralen udformet i Bording-strofer, se n.t.s. 205. - passere: regnes. - og: også, ligeledes. - baadet: gavnede, vandt, opnåede. - vittig: forstandig. - For: fordi. - Hurtighed: energi, aktivitet.
448
✂ Jeg bryder Iis: jeg baner nye veje; illusionsbrud, eftersom »jeg« her kun kan være Holberg selv; sml. I,1 (s. 361), hvor illusionen opretholdes.