Holberg, Ludvig Uddrag fra Moralske Tanker (DK)

Historiam (...): oversættes næsten ordret i essayets første fem linier. I vers l kaldes historien »livets spejl«. - Stridigheder: uoverensstemmelser, modsætninger. - de græske ord betyder: dunkel, ukendt (ádelos), sagnagtig, mytisk (mýthikos), historisk (historikós). - Olympiades: de fireårsperioder der gik ml. de olympiske leges afholdelse, og på hvilke de gamle grækeres tidsregning er baseret. - det første Monarchie. I Holbergtidens 425 verdenshistorie skelnedes ml. det assyriske, persiske, gr. og rom. rige (jf. H.'s latinske lærebog i historie, SS IX: 28). - Relationer: (historiske) beretninger. - conciliere: bringe i overensstemmelse. - Belo: af Belus, lat. form for babylonisk Bel: Baal, skal efter den gr. sagnhistorie have været navn på mytiske konger over fønikere og andre folk i Asien. - Sardanapal: omtales af den gr. historieskriver Ktesias (o. 400 f.Kr.) som Assyriens 30. og sidste konge (9. årh. f.Kr.). Der har imidlertid aldrig været nogen konge af navnet S. - næsse Konger: konger som hersker over et mindre landområde, som et næs; småkonger. - man kan fast demonstrere: man kan så godt som bevise el. dokumentere.