↩
Men til Sagen igen. Vi forlod Gravesend og begyndte paa Vandringen til
London. Jeg optraadte paa Turen som Tolk for min Kammerat. Han kunde
nemlig kun gøre sig forstaaelig for Englænderne ved at gebærde sig som
en Klovn. Vi blev ikke ret længe i London, men tog straks til Oxford.
Her betalte vi trods vores Pengemangel nogle
45 Kroner for at faa Adgang til
Biblioteket. Uden at blive indskrevet og aflægge Ed paa Forhaand kan man
nemlig ikke nu om Dage faa Adgang til at benytte det offentlige
Bibliotek. Paa denne Maade blev vi indført i det akademiske Liv i
Oxford. Men vi tænkte nu ikke saa meget paa at kollationere
Haandskrifter og udkopiere Manuskripter som paa at afhjælpe vores
knugende Fattigdom. Han gav sig til at undervise i Musik, jeg i Sprog,
men ak! ingen af os havde drevet det ret vidt paa sit Omraade, saa vi
fik ikke ret meget ud af disse Fag hos dette Folk, som ikke lader sig
nøje med et overfladisk Kendskab til noget, men har for Vane at trænge
ind til Sagernes Kerne. De tre Maaneder vi boede i Oxford maatte vi leve
saa sparsommeligt at vi kun fik Kød hver fjerde Dag. De øvrige Dage
levede vi af Ost og Brød og den billigste Kost vi kunde opdrive. Jeg tog
dog ikke Skade af det, hverken legemligt eller sjæleligt, for jeg trives
ved Smalkost og har det daarligt naar jeg spiser rigeligt. Men min
Kammerat, der ikke var vant til saa haard Levevis, blev paa kort Tid saa
udtæret at man i hans Ansigt kunde se
den magre Gustenhed Patienter
faar,
der har haft Svingefeber mange Aar.