Holberg, Ludvig Uddrag fra Første Brev til en højvelbaaren Herre. 1728

Jeg prøvede paa at sætte ham i Humør, blandt andet ved at fortælle ham følgende Vittighed af Bion: Det er fjollet at rive Haarene af Hovedet paa sig af Sorg - som om det 46 hjalp paa Sorgen at man blev skaldet! Men jeg talte for døve Øren. Til sidst havde vi ikke en rød Reje igen. Vi lod vores Bagage staa i Oxford og gik til Fods tilbage til London. Dér fik min Kammerat et Laan hos en Veksellerer mod Kaution af en Mand fra Trondhjem. Saa snart han havde faaet Pengene gik han helt op i at stable den ene Gourmetmiddag oven i den anden og at gaa paa Jagt efter lækre Sager for at tilfredsstille sin Mave, som allerede havde knurret saa længe. Derfor blev hans Magerhed snart til Fedme, og hans før saa gustne Ansigt skinnede af Velnærethed. Da vi kort forinden var rejst fra Oxford havde hans Øjne ligget indsunket i Hovedet og hans Krop havde været pilmager; da han en Maaned senere kom tilbage havde han ligefrem faaet Vom. Efter Tilbagekomsten opgav vi vores isolerede Tilværelse og flyttede ind paa en Kro, som var meget besøgt af Oxfordstudenter. Vi lærte snart dem alle at kende, og sluttede Venskab med nogle af dem. Men der var én som fra nu af optraadte køligt over for os. Det var en Skotte, som vi tidligere havde staaet i et nært Venskabsforhold til. Længe kunde vi ikke forstaa hvorfor han var saa kølig, og da vi endelig spurgte ham sagde han lige ud at vi maatte finde os et andet Sted at bo; det var ikke passende at Studenter boede paa en Kro, i det mindste var det ganske uhørt i Oxford. Der findes næppe noget Universitet hvor Respekten for Øvrigheden og Lovene er større, hvor Studenterne er mere ærbødige, og hvor man lever pænere end i Oxford. Selv de mindste Fejl bliver omhyggeligt bemærket, rettet og straffet. Derfor er det lige saa sundt og gavnligt for den studerende Ungdom at studere ved Oxford som det er skadeligt for den at gaa paa andre Universiteter, hvor man under Studierne lærer at føre et udsvævende Liv med Druk, Slagsmaal, Spil og Nattesjov. Hvis man gaar ud efter Klokken ti om Aftenen virker det snarere som om man var paa et øde Sted end i en By, saa ensomt, roligt og stille er der. Omkring dette Tidspunkt gaar nemlig de aarlig valgte Opsynsmænd rundt i alle

        

47 Byens Gader og Stræder; de laver ogsaa Razziaer i Kroerne, og de Studenter der bliver paagrebet dér bliver idømt haarde Bøder. Men disse Love omfatter - hvad der efter min Mening er ganske latterligt - ikke Folk som ved akademiske Grader skiller sig ud fra den store Hob; for Magistre og Doktorer har Lov til at drikke paa Kroerne lige til den lyse Morgen. Det er med andre Ord kun Indehaverne af de højere Grader som har Lov til offentligt at disputere - og drikke. Derfor har Drukkenboltene Jag paa for at erhverve disse Grader. Hvis den studerende Ungdom ved andre Universiteter nød den Slags Privilegier vilde man uden Tvivl se de højeste videnskabelige Grader komme til Ære og Værdighed igen. De siger at Aarsagen til denne besynderlige Bestemmelse er den at Folk som er naaet saa vidt paa Rangstien af sig selv vil holde sig fra den Slags Unoder. De andre vil derimod vælte sig i dem hvis ikke Faren for Straf afskrækker dem fra det. Derfor er der som Regel en Magister der fører an naar et Drikkegilde paa en Kro trækker ud til over ti om Aftenen. Det hændte flere Gange at Opsynsmændene fik fat paa nogle Studenter paa den Kro vi boede paa; men naar de pimpede under Forsæde af en Magister modtog de frejdigt Opsynsmændene med disse Ord: »We are in company with masters of arts.« Naar de hørte det, gik de omgaaende deres Vej. Desuden holdes de gamle i Ære i Nutidens Oxford ligesom i Oldtidens Sparta. Der er ingen Steder hvor man agter og ærer de gamle saa meget som her. Man lytter ikke bare til deres Udtalelser, man adlyder dem ogsaa; en gammel Students Ord har mere Vægt end en ung Professors eller Doktors. Hvis jeg havde tænkt mig at udsmykke dette lille Arbejde med Egns- og Stedsbeskrivelser kunde jeg have fortalt om forskellige Skikke som maaske ikke vilde være uden Interesse, og som er særegne for dette Universitet; men jeg har kun lovet en ganske enkel og overfladisk Fortælling om hvad der direkte angaar mit Levnedsløb, saa jeg lader det ligge og vender tilbage til Sagen.