Holberg, Ludvig Uddrag fra Første Brev til en højvelbaaren Herre. 1728

Og jeg var bange for at det skulde blive mig for dyrt at komme sammen med bedre Folk. Den eneste, jeg holdt mig gode Venner med, var min Vært. Han interesserede sig meget for Historie, saa han slugte hvert Ord, naar jeg fortalte om hvad der var sket i gamle Dage. Selv hørte jeg lige saa opmærksomt paa det Vaas han diskede op med. Jeg fortalte om virkelige Begivenheder, men paa et famlende og gebrokkent Fransk; han serverede Kællingesnak, men hans Sprog var flydende og korrekt. Engang spurgte han mig om Navnet paa den Kejser der havde ødelagt Jerusalem. Jeg svarede, at han hed Titus. Saa spurgte han om han var Romer eller Græker. Jeg skulde lige til at svare, men saa blev Ordet taget ud af Munden paa mig af en Parlamentsadvokat som tilfældigvis var til Stede. Han sagde, at han hed Titus Livius og var Romer. Ja ja, tænkte jeg, Manden er en berømt Jurist, saa det maa vel regnes for et Ekspertresponsum. For at faa Tiden til at gaa besøgte jeg ofte Palais de Justice, hvor jeg fik et Indblik i fransk civilretlig Procedure. Jeg beundrede Advokaternes Veltalenhed. De har en prægtig Udtale, disponerer deres Stof godt, varierer deres Billedsprog, og drevne som de er til at spille paa Tilhørernes Følelser bruger de snart Forargelsen, snart Medlidenheden som Drivkraft. Man skulde tro det var lutter Demosthenesser og Ciceroer der talte fransk, saadan som alting bliver udtrykt efter den gamle og rigtige Retoriks Mønster. Men under Afstemningen hersker der et Kaos, der ikke er en Retssal værdigt. Advokaterne faar ikke Tid til at tale, Tilhørerne har ikke Tilbageholdenhed nok til at tie stille, og selv Dommerne har ikke Værdighed nok til at blive siddende 68 paa deres Sæder. Stemmerne afgives ogsaa uden Orden. Det hænder, at Dommerne springer op fra deres Sæder, før Retshandlingen er forbi, slaar Kreds midt i Salen og hvisker Retsformanden noget i Øret, hvorpaa han afsiger Dommen. Men medens Dommerne voterer, bliver der raabt og skreget fra alle Sider i vild Forvirring, Advokaterne skændes paa Livet løs, og det gaar som Juvenal siger: