Holberg, Ludvig Uddrag fra Første Brev til en højvelbaaren Herre. 1728

Men for at vende tilbage til Hr. Winsløw, saa var han meget anset i Frankrig, dels paa Grund af sin Redelighed og Venlighed, dels paa Grund af sin Ekspertise inden for Lægevidenskaben, specielt Anatomien. Han har sikkert ikke opgivet sin fædrene Tro fordi han havde ventet at faa økonomisk Fordel af det; han vilde i den Henseende have haft større Fordel af at blive hjemme, hvor der er 72 større Praksis, fordi der er saa faa Læger. Han havde ogsaa giftet sig i Paris med en Kone, der hverken havde Penge eller Anegalleri i Medgift. Men jeg opdagede, at denne Mand med al sin Lærdom var ufatteligt naiv. Winsløw var nemlig een af den Slags Naturer, som lader sig paavirke af Udvorteshed og Similistads, og derfor lod han sig lokke af alt det overfladisk prangende, Paris har at byde paa. Han sagde selv, at han var blevet omvendt ved de offentlige Diskussioner, der paa Helligdage og Søndage blev afholdt i et Kapel i St. Sulpice-kirken, hvor en Præst, som faar Løn for det af Staten, offentlig forsvarer de katolske Dogmer imod hvem der faar Lyst til at angribe dem. Jeg overværede tit disse Diskussioner og forstod godt, hvorfor svage Sjæle let kommer til at hoppe paa Limpinden. For Præses, der var en elegant Disputør, havde saa nemt ved at snakke sig fra Modstandernes Argumenter og vendte saa snedigt og saa vittigt deres Vaaben mod dem selv, at ikke alene Kapellet, men hele Kirken ofte rungede af Tilhørernes Latter; det virkede mere som en Komedie end som en kirkelig Handling. Opponenterne var for største Delens Vedkommende enten ustuderede Personer, som ikke kunde klare sig, naar Præses gik til Angreb, eller ogsaa var de selv Katolikker, som i disse Skinkampe undertiden strakte Vaaben, selv om de egentlig havde vundet Slaget. Hvad er lettere end at overvinde den, der ikke gør Modstand.